Wellness for sjælen
Gå og skriv dig til klarhed
Book din vandretur
Forårets datoer offentliggøres senere – få besked ved at udfylde tilmeldingsformularen nedenfor.
Dit udbytte ved denne Writer’s Walk
‘Gå og skriv dig til klarhed’ er turen for dig, der står med udfordringer i livet og har brug for at klare hovedet.
Turen hjælper dig med at få tankerne skrevet ned, så du ser det hele i nyt perspektiv. Vi bruger skrivningen som værktøj, og du behøver ikke ‘at elske at skrive’.
Du får sat ord på, hvor du er, så du bedre kan sætte en retning for, hvor du skal hen.
Du kan gå med på turen på Kyststien (start i Snaptun), hvor den tager ca. 5 timer. Du kan også vælge at tage til Endelave, hvor den rolige ø-stemning giver en ekstra dimension til oplevelsen.
En tur inkluderer altid: Forplejning (sandwich, drikke, kage, kaffe), skrivematerialer og facilitering. Til Endelave desuden færgebillet.
Målgruppe: Alle der har lyst til at skrive, være i naturen og kan gå 5 km. Vi holder lange pauser undervejs.
Deltagerantal: Max 8 deltagere
Guide/facilitator: Cand. mag. Birgit Juel Martinsen, Writers Walk
Priser
Endelave: 1.495 kr. (inkl. moms)
Kyststien: 895 kr. (inkl. moms)
Tilmelding: Se oversigten over ture herunder. Udfyld tilmeldingsformularen for at tilmelde dig. Du modtager bekræftelse hurtigst muligt herefter.
Hvad siger andre?
Program – Kyststien
Programmet er ens for alle ture, selvom opgaverne og faciliteringen varierer.
- Vi mødes ved starten af Kyststien (på højre side af Snaptun havn) kl. 10
- Efter en kort introduktion begynder vandreturen.
- Undervejs holder vi fem skrivepauser, hvor du bliver guidet gennem øvelserne.
- Ved Jensgård går vi i en løkke og vender tilbage mod Snaptun
- Vi spiser frokost ca. midtvejs på turen
- Kl. 15 er vi tilbage ved startstedet på Snaptun havn
Program – Endelave
Programmet er ens for alle ture, selvom opgaverne og faciliteringen varierer.
- Afgang fra Snaptun kl. 8.20
- Ankomst Endelave kl. 9.25, hvor Birgit står klar til at tage imod jer.
- Efter en kort introduktion begynder vandreturen. Vi går en tur, inden vi kommer til Lægeurtehaven, hvor vi spiser frokost. Efter frokost går vi langs stranden til Lynger, hvor vi holder pause med kaffe og kage. Herfra går vi tilbage til havnen gennem et smukt skovområde.
- Undervejs holder vi fire skrivepauser, hvor du bliver guidet gennem øvelserne. Selve vandreturen er i alt ca. 8 kilometer, men egnet for alle.
- Der er afgang fra Endelave kl. 15.50 med ankomst i Snaptun kl. 17.00.
Giv et gavekort
Hvis du vil give en bæredygtig gave, der forandrer og glæder. Læs og bestil her.
Rammerne
Hvert hold har plads til otte deltagere.
Som deltager skal du bare møde op med et åbent sind. Klar til at lade dig udfordre og mærke ordene strømme ud af dig. Du vil blive overrasket over, hvad der kommer frem, når du får de rette betingelser for at skrive. Når dagen er slut, får du nogle gode råd med hjem om, hvordan du arbejder videre.
Oplev naturens ro og få nye perspektiver
‘Gå og skriv dig til klarhed’ er en unik skrivetur, hvor du under guidet facilitering af cand. mag. Birgit Juel Martinsen, udforsker skrivning som værktøj til personlig klarhed.
Vælg mellem en inspirerende vandring på Kyststien eller en fredfyldt dag på Endelave. Tilmeld dig nu og genopdag din skrivelyst i naturens skønne rammer!
Tilmeld dig "Gå og skriv dig til klarhed" her
Betingelser i forbindelse med køb hos Writers Walk
Ved tilmelding skal du angive en personlig mailadresse, som anvendes til udsendelse af kvittering, program og evalueringsskema. Vær opmærksom på, at din tilmelding først er registreret, når du har modtaget en kvittering pr. mail.
Tilmeldingen er bindende, og deltagergebyret refunderes ikke. Bliver du forhindret i at deltage, kan tilmeldingen overdrages til en anden. Writers Walk skal have besked om overdragelse af tilmelding hurtigst muligt på mail: kontakt@writerswalk.dk.
Betaling sker efter modtagelse af bekræftelse og faktura på Mobilepay: 649092.
Rabatter og tilbud kan ikke kombineres.
Aflysning/flytning af Writers Walk-aktivitet
Writers Walk forbeholder sig ret til at flytte en Writer's Walk eller andre aktiviteter til en anden dag i tilfælde af dårligt vejr (fx dagsregn), som umuliggør gennemførelsen af udendørs aktivitet. Deltagerne får mulighed for at vælge en anden, tilsvarende Writer's Walk, hvis den nye dato ikke passer.
I tilfælde af aflysning pga. sygdom eller andet uforudset fra kursusholders side, refunderes det fulde beløb til deltagerne.
Fotografering under kurser og aktiviteter
Writers Walk forbeholder sig mulighed til at tage billeder i forbindelse med kurser og aktiviteter. Hvis du som deltager ikke ønsker at blive fotograferet, bedes du give besked inden kursets start. Billederne bruges på www.writerswalk.dk og evt. i trykte materialer.
Overtegning
Hvis der ikke er plads på en aktivitet, får du besked med det samme.
Yderligere information
Har du brug for uddybende information, er du velkommen til at kontakte Writers Walk på kontakt@writerswalk.dk eller tlf. 26 13 72 60.
Forbehold for ændringer
Writers Walk tager forbehold for ændringer og fejl.