Fem idéer til din sommerskrivning

Fem idéer til din sommerskrivning

Sommeren er over os (ja, det er en kliche, men det er, fordi det er sandt!). Måske er du allerede gået på sommerferie, ellers er det sikkert lige før, du pakker hverdagen sammen og planlægger nogle ugers daseliv.

Måske står der ”mere skrivning” på din ønskeliste over ting, du vil bruge ferien på. Så er denne artikel til dig. Jeg har samlet nogle ideer til din sommerskrivning, som hjælper dig i gang – eller videre – med at skrive.

Julia Cameron Kreativitet - notesbøger

1. Skriv morgensider

Skriv tre sider hver morgen som det første, når du står op. Tøm hovedet og bare skriv, hvad der falder dig ind. Lån evt. Julia Camerons bog ”Kreativitet” (eng.: ”The Artist’s Way”), hvor morgensiderne er beskrevet. De er en del af et 12 ugers kursus for at blive mere kreativ. Du kan også bare skaffe dig en notesbog og beslutte dig for at skrive tre sider hver morgen. Se hvad der sker.

Vil du vide mere om morgensiderne, så læs videre her.

Klokkedalruten - notesbog

2. Lav skriveøvelser

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk, er dét, der overrasker dem mest, hvor meget man når at skrive, når man skriver på en skriveøvelse. Og hvor langt man når omkring emnemæssigt.

Skriveøvelser er tekster skrevet på kort tid ud fra en stillet opgave.

Et eksempel:

Din mor

Skriv om din mors måde at lave mad på.

Hvad har du taget med dig fra din barndoms spisebord?

….

Skriv 10 minutter – nonstop. Skriv hvad der kommer – uanset hvad.

Du kan finde eksempler og ideer til at gå på jagt efter flere i artiklen her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven

3. Prøv at skrive med hjælp fra ChatGPT

Bed ChatGPT om at give dig en opgave eller hjælpe dig i gang med et emne. Hvis du prompter (giver ChatGPT en opgave) præcist, får du overraskende gode input tilbage, som kan hjælpe dig videre.

Se mere i artiklen her, hvor jeg giver konkrete anvisninger til at komme i gang.

Galgebakken udsigt - ideer til sommerskrivning

4. Læs gode bøger

Hvad er gode bøger? Det er et vidt begreb, for vi er heldigvis forskellige, og der er genrer til enhver smag. Læs bøger i den genre, du selv kunne tænke dig at skrive i. Læs digte, hvis du vil digte; noveller, hvis du vil skrive noveller. Rejsebeskrivelser, hvis du vil skrive om rejser. Du bliver en bedre skribent af at læse, hvordan andre gør.

Lad dig inspirere. Læg mærke til hvad du godt kan lide – eller netop ikke kan lide – så du kan lære af det. Gå på biblioteket og spørg efter anbefalinger, hvis du mangler nogle gode ideer.

Alle med træer - ideer til sommerskrivning

5. Gå en rigtig lang tur

Sådan en, der gør dig så træt, at du tror, du ikke kan gå de sidste kilometer. For det kan du godt alligevel, og det føles fantastisk, når du er fremme. Du ved bedst selv, hvor meget det er. Måske går du normalt kun ture på max 5 km, så giv dig selv en udfordring og gå 8-10 km. Eller hvis du sagtens kan gå 10 km, så gå 15-20 km. Find en spændende rute i nærheden af, hvor du bor eller er på sommerferie og gå en spændende ny rute.

Men hvad har en gåtur at gøre med ideer til sommerskrivning? En gåtur kan give masser af inspiration til at skrive. En ting er de historier, fantasien kan sætte i gang. En anden er sanseindtrykkene du udsætter dig selv for ude i naturen. Det er godt for kreativiteten.

Hvis du vil forkæle dig selv

Når du er kommet godt i gang og gerne vil videre eller har brug for et kærligt skub, så kan du tage med på en Writer’s Walk efter ferien. Find oversigten via linket herunder. Du kan også tilmelde dig nu – før ferien – så du har noget at se frem til efter ferien.

Hav en skøn sommer!

P.S.

Alligevel lige en enkelt læseanbefaling fra mig. Jeg har lige læst “Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt”, der udkom i april i år. Den er skrevet af Claus Schjødt, der (lige som jeg) bor i Horsens. Han har skrevet flere novellesamlinger og en roman tidligere, men dette er hans første udgivet på Politikens forlag med en vis bevågenhed. Det er en rigtig fin historie om Frank og hans liv i den lille midtjyske Ny Kistrup. Den passer perfekt til en hyggelig sommerlæsning. Find den her. 

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

Mangler du inspiration til podcasts om at skrive, så er her en guide. Det er podcasts med indsigt, inspiration og konkrete tips fra erfarne forfattere – hjulpet godt på vej af engagerede værter.

Er du en af dem, der elsker at have en podcast eller en lydbog i ørerne på din gåtur? Måske lytter du, mens du er optaget af alt muligt andet end lige at skrive. Jeg er vild med podcasts af og med forfattere, hvor de deler deres tanker om skriveprocessen og de værker, der kommer ud af den.

Podcasts om at skrive kan opdeles i flere kategorier: 1) de private, engagerede podcasts typisk drevet af værter, der selv skriver, 2) podcasts fra radiokanaler 3) forlagenes egne podcasts og 4) øvrige, hvor jeg placerer fx Københavns Bibliotekers podcast. Derudover er der podcasts, som aktuelt udgiver episoder og der er arkivguldet af podcasts, som ikke længere sender nye episoder, men har arkiver med masser af værdifuldt indhold.

Forfattere der laver podcasts om at skrive

For øjeblikket er min egen yndlingspodcast om at skrive ”Bogskaberiet” med forfatterne Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen. De fortæller personligt og ærligt om deres egen skriveproces og deler læssevis af gode råd til andre skrivende om alle dele af forfatterlivet. Der er for eksempel afsnit om økonomi, forlag, skrivekriser og heldigvis: opture!

Find “Bogskaberiet” her.

Podcast om at skrive - Bogskaberiet

Maratonpodcast

”Plotcast” er en imponerende konsistent podcast med over 100 episoder tilgængelige. Den har forfatter Palle Schmidt som vært, men i de første mange episoder høres også Malene Kirkegaard, som var med til at starte ”Plotcast” (hun har i dag travlt med skrivefællesskabet ”Forfatterhouse”). Plotcast er ”samtaler med forfattere om det at skrive”. Episoderne når naturligt nok vidt omkring emnemæssigt. Jeg har hørt mange episoder og vil anbefale, at du kigger i kataloget for at finde emner, der interesserer dig.

“Plotcast” finder du her.

En podcast, jeg ikke har lyttet så meget til, er ”Forfatterterapi” af og med forfatter Jesper Riel. Det er ligesom ”Plotcast” personlige samtaler med forfattere. Han er god til at skabe et fortroligt rum, så der skabes interessante samtaler. Mit indtryk er, at det primært er fantasyforfattere, der er i stolen. 

Her ligger “Forfatterapi”

Bibliotekets podcast

En podcast, jeg hører stort set hver gang, der kommer et nyt afsnit, er ”Månedens forfatter” fra Københavns Biblioteker. Programmet varer normalt en time og har Claus Vittus (med en behagelig blød stemme) som vært. Nogle gange er programmerne optaget live med skiftende værter ved arrangementer på Hovedbiblioteket i København. Her får man fornemmelsen af publikum og liv i salen med i købet.

Emnet for programmerne er altid en forfatter og vedkommendes aktuelle værk. Find “Månedens forfatter” her.

Podcasts - Kbh bib

Radioprogrammer der også er podcasts

DR’s litteraturprogram ”Skønlitteratur” på P1 sendes en gang om ugen og bestyres af Nanna Mogensen, som har en meget personlig stil. Jeg lytter til den, når emnet interesserer mig, men kan godt synes, det bliver lige lovlig nichet og elitært. Det kan omvendt være en styrke, for det faglige niveau er tårnhøjt. Bliver et af de emner, man interesserer sig for taget op, er man garanteret en særdeles lytteværdig time.

På Radio4 har de podcasten ”Mellem linjerne”. Det er en podcast, der især vil afdække forfatternes arbejde bag bøgerne. Det er en interessant podcast, som jeg har hørt en del programmer fra. Jeg er dog også nødt til indrømme, at jeg har en irrationel modvilje mod værten, Karoline Kjær Hansen. Det er som med oplæsere af lydbøger; nogle stemmer tager bare fokus væk fra indholdet, og jeg er ret flov over at have den følelse – men sådan er det. Det skal ikke hindre dig i at lytte.

Litteraturprogrammet ”Bogstaveligt talt” er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal. Så her handler podcasten om udgivelser fra Gyldendal. Denne podcast er jeg først for nylig begyndt at lytte til. Vært er Molly Balsby og emnerne kan være ét værk eller et emne, der dækker flere værker og forfattere.

Podcasts - Bogstavelig talt

Forlagenes egne samtaler med deres forfattere

Naturligvis har de store forlag materiale på deres hjemmeside med deres forfattere. Videoer og podcasts er en selvfølge i markedsføringen af forfattere i dag. Jeg har ikke givet mig i kast med dem, men vil alligevel nævne dem kort.

Gyldendal har et imponerende udvalg af både video og lyd, bl.a. podcasten ”Blixen eller kaos”. Den seneste udgivelse er fra 23. september 2023, men Gyldendal har en overflod af videomateriale på hjemmesiden.

Gutkind har et udvalg af forfattersamtaler m.m. liggende på hjemmesiden her.

Politikens Forlag lavede indtil 2022 en fortrinlig podcast, der hed(der) “Tid til bøger”. De virkelig mange gode afsnit kan findes i arkivet her.

Er du abonnent på Politiken, kender du måske allerede podcasten “Bogfolk”. Det er en podcast om bøger og dem, der skriver dem. Den lyttede jeg meget til, da den var gratis. På mit forfatterbudget er der desværre ikke plads til (endnu et) avisabonnement, men ’Bogfolk’ kunne bestemt være en vægtig grund til at finde penge til det, for det er en god podcast!

Podcasts om at skrive - AI-genereret billede

Masser af gode arkiver

Podcasts kommer og går, men heldigvis ligger mange af dem i arkiv, så selvom der ikke kommer nye afsnit, ligger de gamle på nettet, så du kan gå på opdagelse i dem. Mange afsnit er fagligt inspirerende og interessante, selvom de ikke er dagsaktuelle.

I den kategori er “Forfatterhjørnet” med Charlotte Heje Haase, hvis seneste afsnit er fra marts 2023. Der ligger mange spændende samtaler om det at være forfatter i arkivet.

”Om at skrive” med forfatterne Jacob Ulrich og Pernille Nielsen er ikke udkommet siden 2020. Det er en podcast, der tager fat i mange helt konkrete problematikker om det at skrive. Værterne tager ofte udgangspunkt i andre forfatteres bøger og råd om at skrive. Der ligger en del episoder tilgængelige, som er inspirerende at lytte til for deres store nærvær.

Frøkjær & forfatterne er en serie forfatterinterviews med Cecilie Frøkjær som vært. Serien er lavet for Jyllandsposten og kan findes i forskellige podcastapps.  Serien sluttede i 2018, men der er 85 afsnit med forfattere, der fortæller om bøger, der var aktuelle i 2017 og ’18.

Mobiltelefon og kop paa bord

God lyttelyst!

Der er efterhånden så stort et udvalg af podcasts – også om at skrive – at man må prioritere sin lytning. Der skal jo også være tid til at lytte til de bøger, der kommer ud af forfatternes anstrengelser!

Skriv meget gerne i kommentarerne under indlægget, hvis der er podcasts, du vil anbefale.

Sådan bruger du AI i din skrivning

Sådan bruger du AI i din skrivning

AI – kunstig intelligens – er her, der og alle vegne. Det er et værktøj, der er kommet for at blive. Men er det noget, du kan bruge i en kreativ proces? Svaret er et klart og tydeligt: Ja! Her får du nogle bud på, hvordan du kan bruge AI til at blive bedre til at skrive – eller få mere sjov og inspiration ind i skrivningen.

Umiddelbart skulle man tro, at en kreativ proces er noget mellem dig og dit skriveværktøj. Men nogle gange går du sikkert i stå. Eller du ved ikke, hvordan du skal løse en udfordring. Eller du har brug for et skub til at komme videre. Det er her, værktøjer som ChatGPT eller Google Gemini kan hjælpe dig.

Udviklingen går fantastisk hurtigt, og de store techfirmaer konkurrerer om at kunne levere de bedste løsninger til os almindelige brugere. Samtidig skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge det. Og det er noget af en revolution. På et øjeblik kan du få genereret tekst ud fra din forespørgsel – din prompt. Et nyt ord, der lynhurtigt er kommet ind i hverdagssproget.

Skriv for din egen skyld

Nogle former for tekstarbejde kommer nok i nær fremtid til at blive overtaget af skriverobotter. Men jeg synes, du skal fortsætte med at skrive for din egen skyld, fordi det simpelthen er godt for dit mentale velvære at skrive tanker og ideer ned i det tempo, de strømmer gennem din hjerne og ud gennem din pen eller i dit tastatur – men det er et andet blogindlæg.

Ingen andre end du kan heller fortælle netop din historie.

Alligevel kan du bruge AI på forskellige kreative måder som skrivende. Det vigtige, når du skal bruge AI til at hjælpe dig i den kreative proces, er at give så detaljerede input som muligt om, hvad du leder efter.

Sådan kommer du i gang

Jeg har prøvet både Google Gemini og ChatGPT og har bedst erfaringer med ChatGPT. ChatGPT (ejet af OpenAI) var først på markedet og har stadig en fordel, men om Google Gemini eller Microsoft Copilot kommer til at overhale dem på kvalitet er muligt på længere sigt.

I indlægget her har jeg brugt ChatGPT, fordi svarene var bedst på nuværende tidspunkt.

Det er nemt at komme igang med de gratis udgaver af AI-systemerne. Har du ikke allerede prøvet ChatGPT, så kan du finde det her: ChatGPT. Når du er på hjemmesiden, skal du oprette en brugerprofil, og så kan du starte en samtale ved at begynde at skrive i feltet midt på siden.

Brug evt. en guide til at komme igang, hvis du aldrig har prøvet det før.

Sådan bruger du AI til din skrivning - inspiration

Hvordan kan du bruge AI i skriveprocessen

Du kan bruge AI (fx ChatGPT) i flere situationer:

  • Få genereret skriveøvelser
  • Få konkrete skriveidéer du kan arbejde videre med
  • Få input til din skriveproces
  • Få tips om genrer osv.

Når du trænger til at komme videre eller er gået i stå, kan du få ChatGPT til at lave skriveøvelser, fx om bestemte emner.

Prøv at se, hvad der sker, hvis du skriver: ”Vil du give mig ti skriveøvelser, der handler om natur?” Du kan give flere informationer om, hvad du gerne vil have ideer til, eller hvor øvet du er.

Systemet hedder ‘ChatGPT’ af en grund: Du kan nemlig chatte med AI’en. Når du skriver en prompt (den indledende forespørgsel), starter du en chat. Er du ikke helt tilfreds med det svar du får, beder du bare om noget andet eller mere.

Jeg bad om ti øvelser til begyndere og fik den liste, du finder længere nede i indlægget. Bagefter bad jeg om at få noget konkret til en erfaren forfatter. Det svar kan du også se herunder.

Inspiration til plot og historieudvikling

ChatGPT kan give dig forslag til, hvad du kan skrive, hvis du giver den en prompt om det, du gerne vil skrive om. Du kan for eksempel bede om skitsen til en novelle. Det kan lyde sådan her: ”Jeg vil gerne skrive en novelle og mangler en god idé. Kan du skitsere et plot, jeg kan skrive en novelle på 3000 ord om? ”

Svaret jeg fik, finder du herunder. Vær opmærksom på, at AI’en altid laver nye svar. Dens svar er kontekstafhængige, så du vil sandsynligvis få andre svar, end jeg har fået.

Genrer og billeder

Du kan også få gode råd til at skrive i forskellige genrer. Jeg bad om input til at skrive et digt med denne prompt: ”Jeg vil gerne skrive et digt, men jeg er helt uerfaren som digter. Hvilke regler er der for at skrive digte, og kan du give mig et oplæg, jeg kan prøve at skrive et digt ud fra? ”

Et godt råd er at være så specifik så muligt, når du skriver din prompt. Tænk over, hvad du gerne vil have input om og beskriv det så detaljeret som muligt. Se svaret på min prompt om digte herunder.

Illustrationerne, jeg har brugt i blogindlægget her, er skabt af billedgeneratoren Dall-E, der ligger i den betalte version af ChatGPT. Med Dall-E kan du skabe alle de illustrationer, du har fantasi til at skabe. Igen handler det om at være specifik i prompten, hvor du beskriver, hvad du gerne vil have illustreret.

Billederne har en tendens til at være lidt glittede. Men prøv dig frem. Der er mange muligheder, som du kan se af eksemplerne her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - undervisning old
Herunder kan du se, hvad ChatGPT har svaret på noget af det, jeg har spurgt den om i forhold til skriveprocessen. Som du kan se, er det omfattende og meningsfulde svar.

Jeg håber, det giver dig mod på at prøve det selv.

ChatGPT’s forslag til skriveøvelser til begyndere

Øjebliksbilledet: Vælg et bestemt tidspunkt på dagen og skriv en detaljeret beskrivelse af naturen omkring dig. Beskriv farver, lyde, og lugte. Det kunne være ved daggry, skumring eller midt på en solrig eftermiddag.

Vejrfølelser: Skriv en kort historie eller et digt, hvor vejret afspejler hovedpersonens følelser. For eksempel, hvordan en storm kan symbolisere vrede eller hvordan en mild brise kan repræsentere ro.

Naturens perspektiv: Vælg et element i naturen, som en blomst, et træ, eller en flod, og skriv fra dens perspektiv. Hvordan opfatter denne del af naturen verden omkring sig? Hvordan interagerer den med andre elementer i naturen?

Naturvandring: Tag en gåtur i naturen og notér dine observationer. Når du kommer hjem, brug dine noter til at skrive en detaljeret beskrivelse af din oplevelse, og fokuser på dine sanselige indtryk.

Årstidernes skifte: Skriv en beskrivelse af den samme placering i fire forskellige sæsoner. Hvordan ændres landskabet, dyrelivet, og plantelivet? Hvordan påvirker disse ændringer stemningen i beskrivelsen?

Dyrisk dialog: Skriv en dialog mellem to dyr i deres naturlige habitat. Hvad kunne de tale om? Hvordan kunne deres samtaleemner reflektere deres overlevelsesstrategier eller interaktioner med miljøet?

Min yndlingsplads i naturen: Beskriv din yndlingsplads i naturen. Det kunne være en park, en skovsti, en strand eller et bjerg. Hvad gør dette sted særligt for dig? Hvordan føles det at være der?

Naturens overlevelse: Skriv en historie, hvor en karakter skal bruge sine kendskab til naturen for at overleve et farligt eventyr. Hvordan hjælper naturen karakteren, og hvad lærer de om naturens kraft og deres egen styrke?

Historisk natur: Vælg et historisk tidspunkt og sted, og skriv om, hvordan naturen så ud i den periode. Hvordan interagerede folk med naturen? Hvordan har menneskelig aktivitet ændret landskabet siden da?

Kontrast og konflikt: Skriv en historie, der viser en konflikt mellem naturen og menneskelig udvikling. Hvordan påvirker byggeri, industrialisering eller landbrug det naturlige landskab og økosystemet?

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven 2

ChatGPT’s svar om digte

At skrive digte kan være en utrolig berigende og personlig oplevelse, og det skønne ved poesi er, at det virkelig kan være så frit, som du ønsker. Her er nogle grundlæggende retningslinjer, som mange digtere finder nyttige, især når de starter:

Form og Struktur: Digtets form kan variere meget. Du kan eksperimentere med traditionelle former som sonetter eller haiku, eller du kan vælge frie vers uden faste rim eller rytme.

Rim og Rytme: Rim er ikke nødvendigt i moderne poesi, men det kan tilføje en musikalitet til dit digt. Rytme, også kendt som metrik, refererer til den taktmæssige struktur, som kan hjælpe med at give dit digt flow.

Billedsprog: Poesi bruger ofte metaforer, sammenligninger, personificering og andre former for billedsprog til at male billeder i læserens sind og vække følelser.

Koncist Sprog: Poesi er ofte mere koncentreret end prosa. Hvert ord tæller, og mange digtere stræber efter at udtrykke komplekse følelser eller tanker med få, men kraftfulde ord.

Redigering: Selv de mest erfarne digtere skriver sjældent et perfekt digt i første forsøg. Redigering er en vigtig del af processen.

For at komme i gang med at skrive, kan det være nyttigt at have et konkret oplæg eller en prompt. Her er et oplæg, du kan bruge til at inspirere dit første digt:

Oplæg: Forestil dig, at du går gennem en gammel, forladt by, hvor naturen har taget over. Bygninger er overgroede med planter, og gaderne er stille. Mens du vandrer, reflekterer du over tidens gang og naturens vedholdenhed. Skriv et digt, der udforsker disse temaer af tid, forfald og fornyelse.

Hvordan du vælger at fortolke dette oplæg, er helt op til dig, og det er skønheden ved at skrive digte. God skrivelyst!

Sådan bruger du AI til din skrivning - på stranden

ChatGPT’s forslag til en novelle

Titel: Efter Stormen

Plot

Indledning: Historien begynder i en lille kystby, hvor hovedpersonen, Anna, en middelaldrende kvinde, er ved at komme sig efter tabet af sin mand, der døde i en bådulykke for et år siden. Byen er præget af sorg og eftertanke, da mange familier har mistet deres kære til havet. En aften, da en kraftig storm rammer byen, søger Anna ly i et gammelt fyrtårn, som hun ofte besøger for at føle sig tættere på sin mand.

Udvikling: Mens stormen raser, opdager Anna en skadet og forvirret ung mand, Tom, der søger tilflugt i fyrtårnet. Tom er på flugt fra sit eget liv i storbyen, plaget af skyld over en tragisk bilulykke, han mener, han er ansvarlig for. Sammen tilbringer de natten i fyrtårnet, deler deres sorgfulde historier og finder trøst i hinandens selskab. Stormens intensitet tvinger dem til at konfrontere deres følelser og sorg.

Klimaks: Efterhånden som stormen aftager, finder Anna og Tom gamle dagbøger gemt i fyrtårnet—dagbøger skrevet af en tidligere fyrvogter, som beskriver lignende tab og sorg. Inspireret af fyrvogterens ord og hans evne til at finde håb, beslutter de sig for at se fremad og begynde helingsprocessen.

Konklusion: Når solen stiger op, og stormen er ovre, har Anna og Tom fundet en ny forståelse for, hvordan man kan leve med sorg. De beslutter sig for at støtte hinanden i deres rejse mod tilgivelse og genopbygning. Novellen slutter med et billede af dem, der går væk fra fyrtårnet, mens byen langsomt begynder at rydde op efter stormen.

Temaer: Sorg og heling, tilgivelse, venskab og styrken i at dele sin historie. Novellen udforsker, hvordan tragedie kan forbinde mennesker og lede dem mod personlig vækst og fornyet håb.

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven

ChatGPT’s forslag til en skriveøvelse for forfattere

Her er en skriveøvelse designet til at hjælpe en erfaren forfatter med at overvinde skriveblokering, især når de arbejder på en udviklingsroman. Øvelsen kombinerer elementer af flowskrivning og dybdegående karakterudvikling:

Skriveøvelse: “En dag i livet”

Formål: At genoplive forfatterens kreative flow ved at dykke ned i en af de centrale karakterers hverdagsliv, hvilket giver mulighed for at udforske karakterens indre liv og udvikling på en intim og detaljeret måde.

Instruktioner 

Vælg en karakter: Vælg en af dine hoved- eller bipersoner fra din roman.

Planlæg scenariet: Forestil dig en helt almindelig, ikke særlig bemærkelsesværdig dag i denne karakters liv, som ikke er en del af din romanens hovedhandling. Det kan være en dag, hvor karakteren har fri fra arbejde eller skole, en lørdag, hvor de ordner praktiske sager, eller en stille morgen alene hjemme.

Fokus på detaljerne: Start med at beskrive karakterens morgenrutine. Hvordan vågner de op? Hvad er det første, de gør? Hvordan forbereder de sig til dagen? Vær meget detaljeret i din beskrivelse — tænk på, hvad de spiser til morgenmad, hvilken slags tøj de vælger, hvordan deres hjem ser ud, og hvordan de interagerer med deres omgivelser.

Udforsk karakterens tanker og følelser: Mens din karakter bevæger sig gennem dagen, skal du fokusere på deres indre dialog. Hvad tænker de om, mens de går omkring deres daglige gøremål? Hvordan reagerer de følelsesmæssigt på små hændelser, som f.eks. en samtale med en fremmed, en gammel sang i radioen, eller synet af noget, der minder dem om fortiden?

Konflikter og refleksioner: Introducer små konflikter eller problemer gennem dagen, som kan udfordre karakteren eller få dem til at reflektere over større temaer i deres liv eller din roman. Hvordan håndterer de disse situationer? Hvad siger det om deres udvikling som person?

Afslut dagen: Afslut med at skrive om, hvordan karakteren afrunder deres dag. Hvordan føler de sig ved dagens ende? Har noget ændret sig for dem gennem dagen, selv subtilt?

Formål med øvelsen

Denne øvelse er designet til at dykke dybt ned i en karakters psyke og hverdag, hvilket kan genoplive forfatterens interesse og forbindelse med deres karakterer og historie. Ved at skrive uden direkte mål om at inkludere teksten i romanen, kan forfatteren finde nye veje og dybder i deres karakterers udvikling, som kan inspirere videre skrivning på hovedprojektet.

Sådan bruger du AI til din skrivning - mand skriver
God fornøjelse med at gå på opdagelse i ChatGPT’s kreative univers og god skrivelyst, når du har fået en dosis inspiration fra den kunstige intelligens.

Har du erfaringer, du vil dele om at bruge ChatGPT i skriveprocessen, så skriv dem endelig herunder!

Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

Hvornår har du sidst skrevet et kærestebrev? Eller selv fået et kærestebrev? Der er langt mellem dem her i 2024. Skriv et kærestebrev på Valentinsdag, hvis du virkelig vil vise din elskede din kærlighed på en måde, han/hun ikke glemmer.

Tiderne har ændret sig, og der er stor forskel på konstant at have mobilen indenfor rækkevidde og tidligere, hvor brevet var den eneste måde at være i kontakt med sin elskede. Kærestebrevet har ingen praktisk funktion, for det er meget hurtigere at sende en sms eller ringe, hvis man trænger til at komme i kontakt med den elskede. Alligevel kan der være gode grunde til at sætte kærlige ord på papiret.

For nylig gennemgik jeg en kasse med gamle breve og dokumenter. Der var breve mellem mine bedsteforældre og mellem mine oldeforældre. Det er en særlig oplevelse at læse for længst afdøde slægtninges egne ord. Det er, som om de træder lyslevende frem gennem deres ord.

Gamle kærestebreve

Jeg ’hørte’ min oldemor og oldefar ’tale’ med hinanden om at være adskilt i årevis. Jeg læste min unge mormor og morfar savne hinanden, da han var udstationeret som politibetjent i Oksbøllejren efter 2. verdenskrig. Han kaldte min mor, der lå i sin mors mave for ’han’. Min mormor sendte kys og bekymrede tanker sammen med de rene sokker. 

Valentinsdag og kærestebrev - lys i vindue

I generationen efter – sidste halvdel af 1960erne – var mine forældre adskilt nogle måneder i begyndelsen af deres forhold, da min mor var på højskolen. Purunge og helt øre af forelskelse var deres eneste måde at holde kontakten at skrive breve til hinanden. ”De breve smed vi ud, da vi flyttede første gang,” fortalte min mor, da vi snakkede om de andre gamle breve for nylig.

”Vi skulle ikke risikere at nogen fandt dem,” sagde hun, ”det var noget værre sødsuppe.” Det kan vi ærgre os over i dag.

Vidnesbyrd om sårbare følelser

Mon ikke de fleste sukkersøde kærestebreve kan give skriverne røde ører? Men når det hele kommer på afstand, så er brevene et vidnesbyrd om følelser, man har svært ved at genskabe i eftertiden. De flyder over af den skrivendes inderste, mest sårbare følelser, som de udfoldede sig lige der – i nuet.

Kærlighedsbrevet tager tid at skrive og er derfor et symbol på hengivenhed og romantik. I dag kan vi hurtigt sende en kysseemoji, nogle søde ord eller et billede til den elskede. Det er også vigtigt! De små opmærksomme hilsner med kærlige ord styrker det gode forhold. Min opfordring til dig er derudover at skrive et kærestebrev til den, du elsker. 

Kærestebrev - lavendel

Inspiration til kærestebrevet

Brevet skal indeholde din uforbeholdne kærlighedserklæring. Der er ikke nogen formel for hvordan du gør, for brevet skal jo netop afspejle dig og din måde at gøre det på. Du kan lade dig inspirere af nogle spørgsmål om din elskede og jeres forhold.

  • Skriv hvorfor du holder af din kæreste
  • Hvilke kvaliteter har din kæreste, som du sætter pris på?
  • Hvad glæder du dig til, I skal opleve sammen i fremtiden?
  • Hvad er du glad for, at I har oplevet sammen indtil nu?

Et kærestebrev behøver ikke være langt. Det skal bare være ægte, komme fra hjertet og vise dine ærlige følelser overfor modtageren. Er det svært med ordene, kan du bruge citater til hjælp. Her kan du fx finde nogle kærlighedscitater.

God skrivelyst og rigtig god Valentinsdag 💘

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag. (Update: Læs nederst i blogindlægget, hvad der er sket, siden jeg udgav det i 2023.)

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman. 

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Udgivelse - jagten på et forlag - hald hovedgaard

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Udgivelse - jagten på et forlag - korrektur

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt oceaner af tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, ved jeg ikke.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Udgivelse - jagten på et forlag - portræt

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

………….

Update juni 2024

Min forlagsjagt er slut! Jeg har skrevet kontrakt med det unge Forlaget Heimdal om udgivelse af “Et skridt på vejen”. Udgivelsesdatoen bliver formentlig i foråret 2025. Det endte med at være forlag nummer 13, der sagde ja tak til min roman. Det kræver tålmodighed at finde det rette forlag. Du skal bare ikke give op.

Mine bedste råd er:

  • Få hjælp til at gøre manuskriptet bedre, hvis du får afslag efter afslag
  • Overvej alternative udgivelsesmuligheder, og om du overhovedet skal udgive dette manuskript
  • Skriv på noget nyt og genfind din skriveglæde
  • Hold dig opdateret omkring forlag og research grundigt på hvilke, der udgiver den slags litteratur, du skriver

 

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.