Skriveøvelser Arkiv - Side 2 af 2

Storytelling med The Moth: ”How to Tell a Story”

af Birgit Juel Martinsen | dec 20, 2022 | Skriveøvelser

The Moth Radio Hour er en amerikansk podcast, der excellerer i storytelling. I bogen ”How to Tell a Story” deler producerne bag The Moth alle deres tips og tricks til at finde, udforme og levere den gode historie. Det kan du bruge til din egen storytelling.

Hver uge forsyner The Moth lytterne med fire-fem velfortalte historier fra vidt forskellige fortællere. Podcasten slutter altid af med ordene: ”The Moth stories are true as remembered and affirmed by the storytellers.”

Filosofien bag The Moth er, at de sande historier, vi fortæller hinanden, bevæger og rører os, så vi kommer tættere på hinanden. Historierne i podcastene er optagelser fra Moth-shows. The Moth er nemlig meget andet end en podcast.

Først og fremmest er det et storytelling ’community’, der lægger scene til alle mulige menneskers historier. Historiefortællerne er forinden blevet coachet af instruktører, som også er forfatterne bag ”How to Tell a Story”.

En guldgrube af tips om storytelling

The Moth har eksisteret i 25 år. I forbindelse med jubilæet udgav de i april 2022 bogen ”How to tell a story”. I den giver de alle deres råd til storytelling fra sig. Det er en guldgrube af tip til at finde og sammensætte en velfortalt historie, der gør en forskel for dem, der lytter til dem.

I bogen er der masser af idéer til andre situationer end live optræden, hvor det giver god mening at bruge storytelling. Fx til at præsentere en forretningsidé, holde en mindetale eller bruge en historie til en jobsamtale. Bogen giver en dyb forståelse af begrebet storytelling, som kan overføres til en lang række andre sammenhænge.

Hvad er storytelling?

Så hvad gør en historie god? Det kredser bogen om for at hjælpe ind til at finde din egen historie at fortælle (eller en af dem – de fleste har mange!). Et godt råd er at lede efter vendepunkter. Noget der skete, som ændrede dig som fortæller. Når der sker en ændring i mønsteret, og der sker noget ud over det sædvanlige.

Ofte kommer et vendepunkt efter en beslutning. Man stilles overfor et valg og træffer en beslutning, der fører ad én vej og væk fra en anden. En god historie handler ikke om succes, men om vejen dertil.

Der skal være noget på spil. Undervejs skal fortælleren ikke være bange for at åbne op for sårbarheden og de mindre flatterende sider. Det, der gør, at storytelling virker, er, at det er menneskelige historier, som alle kan relatere til.

Derfor skal der også være sanselighed i storytelling. Den gode historie fortælles i scener, med alle sanser og med en tydelige bue i fortællingen. Fortælleren er hovedpersonen i sin egen historie, og fra start til slut skal der ske en udvikling. Noget ændrer sig. Tilhørerne skal kunne mærke den forskel der er sket, når vi er fremme ved slutningen.

Find den gode historie

Du skal først finde frem til, hvor der er en spændende historie. (I bogen findes en masse spørgsmål, der kan hjælpe på vej til det, hvis det ikke kommer af sig selv.) Derefter skal du finde elementerne i den. Hvordan vil du føre tilhørerne fra A til B?

Denne form for storytelling er mundtlig. Selvom du sagtens kan skrive historien ned, så skal den fremføres mundtligt og derfor vil den variere, hver gang den bliver fortalt. Du skal kunne sige, hvad din historie handler om i én sætning. Fx: ”Det er historien om dengang jeg besluttede at blive selvstændig.”

Det er som en køretur, hvor du er chaufføren. Du ved, hvor I skal hen. Du kører og fortæller undervejs, hvad du husker. Indimellem stopper du op og fortæller lidt ekstra om det, I passerer. En historie skal ikke være memoreret som, hvis du var en skuespiller, der fremfører et stykke teater. Det eneste, du skal have helt styr på er første og sidste sætning. Resten kommer af sig selv, så længe du kender de overordnede stop på vejen, skriver forfatterne.

Storytellingens faldgruber

I bogen kommer forfatterne også ind på faldgruber for storytelling. Der er en del. Jeg vil blot nævne, at du som fortæller altid skal blive i dine egne oplevelser og følelser. Du ved ikke, hvordan historien så ud fra andres synsvinkel. Du ved heller ikke, hvordan andre følte – selvom du kan have en oplevelse af det.

En fare er også at fortælle en historie for tidligt. Noget kan gøre for ondt at fortælle. Fortæl ud fra dine ar – ikke dine sår, lyder rådet.

Bogen indeholder konkrete anvisninger om, hvordan man opbygger en historie strukturelt. Hvornår det er en god ide at fortælle tingene i den rækkefølge, de faktisk skete, evt. med to sideløbende kronologiske forløb. Du kan også bruge flashbacks, call backs eller give en katastrofe et menneskeligt ansigt ved at fortælle den lille historie i den store samfundsbundne.

Når du skal fortælle historien

En del af bogen er dedikeret til selve fremførelsen. Først og fremmest skal du øve dig. Fortælle historien højt. Først for dig selv, siden for nogle testpersoner. Stå op. Tag tid på historien. Læg mærke til om nogle elementer af historien skal fortælles i en anden rækkefølge. Overvej også om alt er lige så indlysende for dine tilhørere som for dig. Hvis du er ekspert på et område, skal du måske forklare nogle ting.

Jeg havde for et par måneder siden en workshop om skrivning, hvor et af ønskerne fra deltagerne var at lære mere om storytelling. Det er det, denne bog kan. Gå i dybden med, hvordan man gør i praksis. Jeg kan på det varmeste anbefale den som inspiration, for jeg er allerede selv i gang.

På forløbet “Skriv til din slægt”, som starter til maj, vil vi bl.a. arbejde med, hvordan man finder de spændende historier ved at se på vendepunkter i løbet af et livsforløb. Og til nogle foredrag jeg skal holde først i 2023 har jeg taget noter til opbygningen. Om det bliver The Moth-niveau ved jeg ikke, men som de skriver: “Alle har historier at fortælle. Kun DU kan fortælle dine historier.”

The Moth (Meg Bowles, Catherine Burns, Jenifer Hixson, Sarah Austin Jenness & Kate Tellers): “How to tell a story – The Essential guide to Memorable Storytelling from The Moth”, 336 sider, udgivet 26. april 2022, Crown

(Ikke oversat til dansk)

P.S. Jeg anmelder normalt ikke bøger her på hjemmesiden, men har tidligere anmeldt bøger om natur, skrivning og andet på min forfatterhjemmeside.

Vil du læse flere anmeldelser og/eller anbefalinger, kan du gå på opdagelse ved at klikke her.

Hvorfor virker det at gå og skrive i naturen?

af Birgit Juel Martinsen | nov 23, 2022 | Skriveøvelser, Vandring

Siden jeg første gang fik tanken at kombinere en vandretur med skrivning har jeg samlet en bunke erfaringer. Dem vil jeg gerne dele. Det er nemlig overraskende, hvor godt det fungerer, når man tager notesblokken med på sin vandring og skriver undervejs.

Jeg gik første gang en Writer’s Walk i marts 2020 under Corona lockdown. I september 2020 havde jeg første gang inviteret andre med for at afprøve, hvordan jeg skulle facilitere en tur. Det gik over al forventning.

En skrev:

”Jeg har selvfølgelig tænkt på, hvorfor din tur gik rent ind hos mig. Jeg tror, det var, fordi der ikke på noget tidspunkt blev lagt et pres på, at vi skulle præstere. Du havde nogle klare udmeldinger, hvor og hvornår vi skulle skrive.”

En anden:

”Jeg oplevede, at Writers Walk gav mulighed for fordybelse. Samtidig var det spontane i opgaverne meget inspirerende.”

Siden har jeg lavet Writers Walk i to sæsoner. Det er på høje tid at lave en slags status. En opsamling på hvad jeg har fundet ud af efter ca. 20 vandringer med mange forskellige mennesker.

Vi får det bedre, når vi bevæger os

Et forsøg på at forklare, hvad det er deltagerne får ud af at være med på en Writer’s Walk. Hvorfor er det værd at bruge tid og penge på at gå en tur og skrive undervejs?

Helt enkelt fordi – som alle undersøgelser viser – så får vi det bedre, når vi bevæger os og får frisk luft. Vores krop er skabt til at blive brugt, og når vi bevæger os, tænker vi mere klart. Det kan vi så bruge, når vi holder et stop og skriver ned, hvad der kommer.

Gå og skrive i naturen - Efterår på Kyststien

Deltagerne er primært kommet via opslag på sociale medier. Nogle har modtaget turen som gave. Nogle er kommet parvis (typisk veninder eller kolleger), men de fleste kommer alene. Klar til at kaste sig ud i en anderledes oplevelse, fordi de grundlæggende er nysgerrige på metoden og gerne vil skrive. De har ikke nødvendigvis skrevet ret meget tidligere, men er parate til at prøve det af.

Ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen

Hovedparten af deltagerne på Writers Walk er kvinder, der er midt i livet eller ældre. Men de mænd og kvinder i andre aldersgrupper, der har deltaget har altid følt sig velkomne. Der er ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen.

De fleste melder sig til turene på fastlandet, fordi det ikke tager helt så lang tid, som hvis man deltager i Writers Walk på Endelave. Mange bliver overvældede over, hvad naturen gør ved kreativiteten. Følelsen af at være i skoven og tæt på havet.

I løbet af en Writer’s Walk ændrer stemningen sig, efterhånden som vi lærer hinanden at kende. Først ser man hinanden lidt an. Efter den første skrivepause deler vi en fælles oplevelse og kommer allerede tættere på hinanden. Når vi taler om teksterne og måske læser højt, hører vi hvor forskelligt man kan gå til en opgave.

Gå og skrive i naturen - Endelave med skrivning på stranden

Forskellige erfaringer giver forskellige tekster

Sådan fortsætter vi og for hver gang, der bliver delt tekster eller oplevelser i forhold til, hvad der blev skrevet frem, får vi større forståelse for hinanden. Vi har hver vores erfaringer at trække på og behov for at skrive frem.

Kunne man så ikke bare sætte sig i et klasselokale og skrive sig frem til samme resultat? Nej, det er her Writers Walk er noget særligt. Vandringen mellem hver opgave og muligheden for at lufte hovedet og give plads til nye tanker er det unikke. Det der gør, at deltagerne oplever at skrive sig frem til nye erkendelser. Og oplever at de kan skrive.

Roen på en ø

Dem der tager til Endelave fortryder ikke, at de har revet en hel dag ud af kalenderen og taget færgen til øen. Roen, der indfinder sig, mens man sejler, fortsætter, mens vi vandrer rundt på øen. Der er en særlig stemning på en ø, hvor der ikke er så meget til at forstyrre.

I evalueringen efter hver Writer’s Walk spørger jeg altid, hvilken øvelse deltagerne bedst kan lide. Selvom øvelserne varierer, har jeg altid en øvelse om stilhed – givet lige efter den midterste del af turen, hvor vi går ’silent walk’. Det er den øvelse langt de fleste udpeger som den bedste. Jeg tror det har noget at gøre med, at stilheden midt mellem natur, skrivning og samværet med de andre, sætter gang i tanker, der stikker dybere end ellers.

Gå og skriv i naturen - Retreat afslutning med gruppen

Retreat giver mere tid til fordybelse

I sommer lavede jeg for første gang et retreat, hvor deltagerne tilbragte godt et døgn sammen med mig på Holmely og på vandretur ved Bryrup Langsø. Reaktionerne på denne udvidede version af Writers Walk var overvældende positive.

En af reaktionerne efterfølgende var:

”Med få ord vil jeg beskrive retreatet som: Magisk, berigende, inspirerende og dejligt. Jeg var fyldt med glæde og taknemmelighed. Jeg følte mig inspireret og forbundet.”

Den ekstra tid til fordybelse og til at opleve roen i naturen, giver bonus. Jeg kunne ønske for alle, at de havde mulighed for at komme med på retreat. Men de kortere ture kan også sætte gang i en bevægelse mod at skrive mere eller få ryddet op i tanker, der har hobet sig op. Det er den mest betydningsfulde erfaring, jeg har samlet op.

En erfaring jeg håber at dele med mange flere i det kommende år.

Vil du læse flere reaktioner fra tidligere deltagere, kan du finde flere testimonials her.

Datoer for vandringer i første halvår af 2023 er klar og ligger her: Aktuelle ture.

Mangler du en julegaveidé til en person, som ønsker sig oplevelser frem for ting, kan du give et gavekort til Writers Walk. Læs mere om gavekort her.

Skriveblokering kan gås væk

af Birgit Juel Martinsen | nov 2, 2022 | Skriveøvelser

Skriveblokering er en frygtet følgesvend for de fleste skrivende. Ind imellem går man simpelthen i stå. Sidder bare og glor ind i skærmen og kan ikke finde de ord, fingrene skal taste ind i dokumentet.

Skriveblokeringen kan have forskellige årsager. For mange er det den indre kritiker, der sidder derinde bag hjerneskallen og siger, at det, du vil skrive, ikke er godt nok. De perfekte ord, du forestiller dig, bliver til den perfekte tekst, vil bare ikke komme.

Forsøg at sænke dine forventninger.

Det er bare en tekst, du skal skrive. Ikke nødvendigvis en god tekst. Det kan den måske blive, men i første omgang er det bare en tekst. Ord på papir (eller skærm – du ved, hvad jeg mener).

Gå dig fra din skriveblokering

Der er hjælp at hente. I første omgang opfordrer jeg dig til at forlade skriveværelset og komme ud i naturen. En af de mest effektive måder at komme af med en skriveblokering er at gå en tur og få gang i kroppen. Frisk luft og gang i blodomløbet sætter også gang i kreativiteten.

Mens du går, kan du for eksempel fundere over din motivation for at skrive. Hvorfor vil du skrive den tekst, du ikke rigtig kan komme i gang med? Hvis det er, fordi du er tvunget til det, kan du så finde ind til en mere lystbetonet grund til det?

Prøv om du med sætningen: ”Jeg vil fortælle at …” kan finde ind til kernen af det, du skal skrive. Det kan være, svaret er langt og indviklet, men jo mere du kan koge det ned, jo tættere kommer du på din grund til at skrive, og jo nemmere bliver det at skrive.

Læs for at skrive

Hvis du vil blive bedre til at skrive, skal du læse. Det råd har du sikkert hørt før. Det er udviklende for din egen skrift at finde inspiration i andre skrivendes tekster. Både de tekster, der ligner dét, du selv vil skrive, og tekster der ligger langt fra dig stil- og indholdsmæssigt.

Variationen smitter af og kan give dig idéer til at skrive, så det bliver afvekslende og interessant at læse dine tekster. Føler du dig skriveblokeret, så prøv at læse noget, der er meget forskelligt fra det, du selv er i gang med. Læs gerne højt for at mærke sprogets rytme. Eller lyt til lydbøger. Det giver en anderledes fornemmelse for sproget, når du ikke ser skriften, men lytter til den.

Hvad skal du skrive?

Din skriveblokering kan også bunde i, at du er i tvivl om, hvad du skal skrive. Det er den blokering, som mange af os selvstændige (og forfattere) løber ind i, når vi hele tiden skal gøre os synlige på de sociale medier. Kravet om indholdsproduktion er umætteligt i den konstante nyhedsstrøm. Den skriveblokering kan afhjælpes ved, at du laver planer for dit indhold, så du ikke både skal skrive OG finde på, hvad indholdet skal være.

En teknik der ofte virker for mig, hvis jeg er gået i stå (ud over at gå en tur) er at skrive flowskrivning. Det går helt enkelt ud på, at jeg sætter en timer til fx 10 minutter, og så skriver jeg uafbrudt, indtil uret ringer. Hvis jeg går i stå undervejs, skriver jeg, at jeg går i stå. Der kommer altid uventet tekst, når du tvinger dig selv til at skrive.

Vil du vide mere om flowskrivning, kan du tjekke Bo Skjoldborgs hjemmeside. Tilmeld dig hans gratis nyhedsbrev, som er et skrivekursus, der introducerer til flowskrivning.

Lav research

Lad være med at slå dig selv i hovedet over, at du er gået i stå. Gør noget andet i stedet for at sidde og glo ind i et tomt dokument. Lav research på emnet. Lav en liste over emner, du kan skrive om (hvis det er emner til dine sociale medier, du mangler). Så længe dine overspringshandlinger har et formål, er det jo ikke spild af tid, vel? Og det er i orden at følge sin lyst ind imellem.

Har du lyst til at skrive, men mangler et emne at skrive om, kan du lave skriveøvelser. Der findes mange på nettet (jeg har også nogle her på min blog). Det eneste formål med skriveøvelser er at lade fantasien blomstre og skrive af ren lyst og sproglig legesyge. Det gode ved skriveøvelser er, at du ikke skal bruge teksten til noget, og kan lade din indre kritiker holde sig i ro.

Skriv morgensider

Skriveblokering er et velkendt og udbredt fænomen. Julia Cameron har med sin bog ”Kreativitet” (originaltitel ”The Artist’s Way”) introduceret begrebet ’Morgensider’ som en vej til at undgå skriveblokeringer og fremme sin kreativitet. Jeg skriver selv morgensider hver morgen og har gjort det snart et halvt år.

Pointen er, at du ved at tømme hovedet og skrive tankerne ned i en flydende strøm med håndskrift i en notesbog, frigør din kreativitet, så du kan skrive – eller på anden måde udfolde dig kreativt. Læs mere om bogen her.

Har du råd eller kommentarer til, hvad der virker for dig, så del dem endelig i kommentarfeltet herunder.

Rigtig god skrivelyst!

Magien i haven – og hvordan vi skriver i Lægeurtehaven

af Birgit Juel Martinsen | sep 5, 2022 | Skriveøvelser

Lægeurtehaven på Endelave er fuld af magiske planter. Bogstavelig talt. Planter som har været brugt til at hele, før man udviklede moderne medicin. Og planter som blev tillagt magiske egenskaber. Magi opstår også, når deltagerne på Writer’s Walk sætter sig og skriver om noget fra haven, de lige har set.

Jeg har efterhånden skrevet meget om at gå i naturen. Vandring over lange stræk er skønt. At bevæge sig fra et sted til et andet og opleve naturens omskiftelighed og variation er en lise for sjælen.

Men den natur der findes i en have, er også en gave, som giver masser af glæde – og emner at skrive om. Det seneste halvandet år har jeg fået et særligt forhold til havelivet efter, at jeg er begyndt at arbejde i Lægeurtehaven på Endelave. Det er et deltidsjob med et begrænset antal timer, men det fylder mere end lønkronerne retfærdiggør. Det er et arbejde med stor indbygget jobglæde.

Lægeurtehavens ukrudt

Haven er natur, der er under en vis form for kontrol. Vi fjerner nogle planter for at fremme andre planters vækst. Skelnen mellem hvad der er ukrudt og ’nytteplanter’ findes ikke rigtig, for mange af lægeurterne kan ligeså vel være planter, der anses for at være ukrudt. Vejbred og brændenælder er velkendte eksempler. Ligesom perikon og baldrian og … jeg kunne blive ved, men det er ikke det, indlægget her skal handle om.

I haven er årstidernes skiften meget tydelig. Om foråret er det et detektivarbejde at holde styr på hvilke skud, der skal fjernes og hvilke, der skal beskyttes og plejes. Nogle vækster skyder tidligt, andre sent og hvis man fjerner for meget, risikerer man at få nogle af de sent spirende planter med op, så de så at sige bliver kvalt ved fødslen.

Magiske planter med smukke navne

Marietidsel, korbendikt og bibernelle er nogle af dem, jeg har holdt øje med og givet ekstra pleje for at være sikker på, at de findes i haven. Alle tre er lægeurter, der er hentet hertil af munke i middelalderen, da der blev etableret klosterhaver rundt om i Danmark.

Når jeg holder Writer’s Walk på Endelave er et af stoppene i Lægeurtehaven. Haven er delt op i en urtehaven med omkring 200 gamle lægeplanter og en Endelave-have med over 100 planter som vokser vildt på øen.

Alrune og diktam

Jeg viser rundt i haven og fortæller om nogle af planterne. Der er så mange historier at fortælle. For eksempel om de magiske urter med alrunen som den mest magiske af dem alle. Det er den der i Harry Potter skriger så hjerteskærende (og farligt!) at børnene må bruge høreværn under deres første lektion i botanik på Hogwarts.

Der er den hvide diktam, hvis indhold af æteriske olier er så højt, at den kan selvantænde, hvis solen skinner direkte på de spændte blomsterknopper i forsommeren. Efter sigende var det den, der i biblen blev beskrevet som den brændende busk, Moses så på Sinai-bjerget.

Te- og snapseurter

Der er også planterne man kan spise – og dem man absolut skal holde sig fra. Jeg eksperimenterer med at lave snaps på urter og frugter. Det svære ved det er, at det tager tid at smage til! I Lægeurtehaven har vi også en lille afdeling med urter, der er gode til te. Når urterne er høstet, kan vi tørre dem i et tørrerum, der bevarer smagen i planterne, så vi kan lave skønne teer. Det tager også tid at smage dem til, men der er så den sideeffekt, at det er sundt.

Den opgave, jeg som regel giver, når vi er i Lægeurtehaven på Writer’s Walk går ud på at vælge en (eller flere) af de planter, vi er gået forbi. Måske en plante vi har duftet til, rørt ved eller smagt på. Planter kan bringe minder frem, som man troede var glemt. Om fars rosenbed, måden bedstemor klippede purløg eller smagen af forbudte æbler.

Skriveøvelse om haven

Jeg har også en skriveøvelse til dig.

Gå en tur i din egen have eller en park med forskellige bede og planter. Gør dig umage med at dufte til planterne. Gnid på krydderurternes blade og fornem deres smag og duft, brug næsen til at lugte til blomsterne, mærk fornemmelsen af alt det levende. Fornem hvor det befinder sig i sin livscyklus. Er det i vækstperioden, blomstring eller ved at sætte frugt?

Efteråret er så småt på vej, så mange af planterne er på vej i dvale. De enårige smider frø, der kommer næste år. De flerårige samler kræfter til næste års vækst. Buske og træer begynder at falme og falde ned i farverige lag på jorden.

Når du har gået rundt i haven og brugt tid og nærvær i den, sætter du dig et roligt sted, hvor du stadig kan fornemme den. Skriv flowskrivning i 15 minutter – det vil sige uden at løfte pennen fra papiret; bliver du i tvivl om, hvad du skal skrive, så skriver du dét (’jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, men …’) – om det første der falder dig ind fra haven. Oplev, hvor skriften tager dig hen.

God skrivelyst!

Tolv uger med morgensider og Julia Camerons ”Kreativitet”

af Birgit Juel Martinsen | aug 12, 2022 | Skriveøvelser

Hvordan får du skrevet den bog, du føler, du har i dig? Eller malet, tegnet, spillet musik som du føler brænder inden i dig? Det lover Julia Cameron at hjælpe dig med, hvis du bruger tiden på at læse hendes bog ”Kreativitet” – og gør, hvad hun sætter dig til.

Måske har du hørt om morgensider. Idéen om at skrive tre siders uredigeret tøm-hovedet-tekst som det første om morgenen, når du står op. Det er den ene grundpille i Julia Camerons bog ”Kreativitet” – på engelsk ”The Artist’s Way”, som udkom i 1992. Bogen er siden blevet en bibel for mange kreative mennesker.

Da jeg for tredje gang var blevet mødt med spørgsmålet: ”Har du læst ”Kreativitet” af Julia Cameron?”, besluttede jeg, at det måtte jeg gøre. Om ikke andet kunne jeg da svare: ”Ja, det har jeg.” For helt ærligt havde jeg ikke regnet med, at bogen ville flytte en hel masse for mig.

Plads til mere kreativitet

Jeg følte mig allerede langt i min proces for at give kreativiteten plads i min liv. Har jeg måske ikke slået ind på en friere levevej, hvor jeg indpasser kreativiteten og netop lærer andre at slå den indre kritiker fra, så de kan opleve friheden ved at skrive?

Så det var med en vis skepsis, at jeg gik i gang med bogen. I første omgang lånte jeg den på biblioteket. Jeg læste de første kapitler og besluttede at gennemføre det 12 ugers kursus, som bogen er bygget op som. Hurtigt besluttede jeg, at jeg måtte eje bogen. Jeg kunne jo ikke være sikker på at genlåne den gennem hele forløbet, men jeg vidste også hurtigt, at jeg ville beholde den.

Citater som ”Perfektionisme er, når man ikke vil give sig selv lov til at komme videre” ramte mig lige i maven. Ja, det er sådan, det er. Så jeg begyndte at skrive morgensider. Tre sider hver dag med alle de ord, der fandt vej fra tanke til tekst.

The Artist’s Date

Den anden grundpille i Julia Camerons ”Kreativitet” er den ugentlige oplevelse. På engelsk: ”The Artist’s Date”. Altså en aftale med dig selv, hvor du skal forkæle din indre kunstner med noget, der morer dig og nærer kreativiteten. Det kan være en gåtur, en tur på museum, en film eller en eftermiddag med saks, papir og lim, hvor du laver en collage.

,Julia Cameron forklarer de to elementer sådan her:

”Evnen til at lytte er en evne, vi dyrker både med morgensideme og ugens oplevelse. Morgensiderne træner os i at høre andet end vor indre kritiker. Ugens oplevelse hjælper os med at høre inspirationens stemme.”

Svært at finde på kunstnerdate

Det overraskede mig, hvor svært det var at finde på og at gennemføre kunstnerdaten med mig selv. Ofte har jeg skubbet det foran mig, som noget jeg lige skulle huske at gøre, men som hele tiden blev nedprioriteret. Det har været en øjenåbner, at jeg skulle gøre så stor en indsats for at nære mig selv og min kunstneriske nysgerrighed.

Samtidig har det været en fornøjelse at gennemføre det – og nyde, hvad jeg forkælede mig selv med. Nogle gange bare tid. Den seneste date jeg havde med mig selv var et par timer på stranden, hvor jeg lavede en naturmandala. Det føltes så befriende at tillade mig selv at lege med former og farver og give fantasien fri.

Morgensider

De daglige sider skriver jeg tidligt om morgenen, før resten af familien står op (eller når jeg er alene på Endelave). Det har været nemmere, end jeg troede at skrive de tre sider hver morgen. Dog er det blevet noget tidskrævende, efter jeg gik fra min notesbog i A5-størrelse til en ny i A4. Cameron mener, at store sider skaber store tanker. Det ved jeg ikke rigtig, om jeg giver hende ret i. Men det kræver vedholdenhed at fylde tre A4-sider hver morgen. Det er en god øvelse i en periode.

Bogen er bygget op med indledende kapitler om morgensiderne og den ugentlige kunstnerdate. Derefter følger et kapitel for hver uge. Hver uge er der fokus på et særligt emne, og Julia Cameron stiller en række spørgsmål og giver øvelser til uddybning af temaet. Desuden er der spørgsmål til ugens status, som du opfordres til at lave sidst på ugen. Mine kursusuger gik fra fredag til fredag, så jeg skrev status for ugen og læste næste uges kapitel om torsdagen.

Skabelsesprocessen

Julia Cameron taler en del om den kunstneriske skabelsesproces som en guddommelig kraft. Som læser må man give sig hen til dette. Det giver en stor frihed at turde stole på, at du vil få friheden til at skabe dit værk – hvadend det er – hvis du giver dig hen til det og lytter til din indre kunstner.

Jeg hørte i en podcast Julia Cameron fortælle, at ”The Artist’s Way” i første omgang udkom som en selvudgivelse. Hun lod sig ikke bremse af, om et forlag ville udgive hendes bog. Hun følte bare behovet for at skrive den, fordi hun havde noget at fortælle verden. Noget hun havde oplevet – en stemme hun måtte dele med verden.

Kun du kan skrive DIN bog

På samme måde opfordrer hun alle til at lade deres egen stemme blive hørt. Der er ingen andre end DIG, der kan fortælle DIN historie med præcis din stemme. Du skal ikke have tilladelse af nogen til at skrive dit værk, male dit maleri, spille din musik. Du skal bare gøre det.

“Det er et sundt led i kreativiteten – at slippe værket. Man gør altid det bedste man formår ved det lys, der nu er at se ved.”

Julia Cameron: “Kreativitet”

Selvfølgelig skal du arbejde med værket og gøre det så godt, som du kan. Der er ingen, der lover dig, at dit værk bliver en succes, men du skal turde lave noget dårligt, før du kan lave noget godt.

Nu har jeg afsluttet de 12 uger, men jeg fortsætter morgensiderne og ugens oplevelse. I hvert fald 12 uger mere, for jeg har lovet mig selv, at jeg skal nå nogle mål inden næste forløb er slut, og så må jeg jo blive ved.

P.S. Et surt opstød om forlagsarbejdet

Til sidst er jeg simpelthen nødt til at harcelere over den sjuskede udgave af bogen, som man er henvist til at erhverve sig, hvis man køber bogen her 30 år efter den første udgivelse. 2. L&R udgave virker, som om den er tekstscannet fra en tidligere udgave og så sat nødtørftigt op uden, nogen har gidet læse korrektur på den.

Der mangler et utal af punktummer, men man kan jo regne ud, hvor de skulle have været ud fra de ord, der står med stort. Det er så grelt med den manglende korrektur, at de ti grundprincipper er blevet til 11, fordi der er et umotiveret linjeskift i grundprincip 4, og autonummereringen så skifter til nr. 5 midt i en sætning.

Sidehenvisninger er konsekvent forkerte, da de formentlig henviser til en anden udgave af bogen. Jeg lånte en anden udgave på biblioteket, som virkede meget lækrere sat op med alle citaterne i bogen markeret tydeligt i marginen. Hvorfor man ikke bare kunne genoptrykke den, er mig en gåde.

Nå, men min anbefaling må nok være at anskaffe sig bogen på engelsk eller forsøge at få fat i en anden udgave end 2. L&R-udgave.

Når du tvinger dig selv til at skrive, kommer ordene

af Birgit Juel Martinsen | aug 6, 2021 | Skriveøvelser

Flowskrivning er måden, vi skriver på i Writers Walk. Det handler om at skrive lige, hvad der falder dig ind for at give plads til det uventede.

Writers Walk har fokus på modet og lysten til at skrive. Baggrunden, for at jeg har startet virksomheden, er, at jeg selv ved, hvor svært det kan være at komme i gang med at skrive.

Hvordan det er at sidde og glo ind i skærmen og ikke kunne finde de ord, der skal ned på papiret (eller ind i dokumentet).

Hvordan det er at surfe rundt på nettet og læse ligegyldige nyheder og artikler, mens man håber på, at inspirationen kommer dumpende ned i hovedet på én.

Hvordan det er at blive suget ind i et hul af overspringshandlinger.

Alt imens man bliver mere og mere sur på sig selv over ikke at komme i gang med at skrive.

giv kritikeren mundkurv på

Min løsning er at tvinge mig selv til at skrive. Samtidig giver jeg kritikeren, der sidder på min skulder og bedømmer alt, hvad jeg skriver, mundkurv på. Så stiller jeg en alarm til fx 10 minutter og skriver i et flow. Uafbrudt. Alt hvad der kommer til mig. Fjollet, ubrugeligt, hovedtømmende.

Jeg lader fingrene flyve over tasterne, mens jeg får skrevet en tekst, som ingen andre end jeg skal læse.

Det er, som om der kommer hul på nogle ord og emner, som ikke kunne komme ud tidligere, fordi de sad fast bag et panser af tanker. Tankerne rumsterer rundt i hovedet. Når jeg har skrevet mig forbi dem, kommer spændende ting frem. Det overrasker mig altid, hvad det er, der kommer. Jeg tror, det er sådan forfattere oplever det, når teksten får sit eget liv og fiktive karakterer handler på egen hånd.

Du kan også skrive dig frem til nye indsigter, når du tvinger dig selv til at blive ved med at skrive, når du ikke tror, du har mere i dig.

Flowskrivning i naturen

Lige nu sidder jeg ved en computer og skriver. Når jeg er ude at gå, bliver jeg påvirket af naturen omkring mig. Det giver et ekstra lag. Er det nyt at skrive, kan det give dig emner at skrive om. Eller åbne dine sanser. Flowskrivning virker altid, men endnu bedre i naturen. I Writers Walk faciliterer jeg vandringen og skrivningen, så du mærker, at du kan skrive. Altid. Om alt. Den følelse kan du tage med dig hjem og bruge fremadrettet.

Også samværet med andre mennesker giver et ekstra lag. De skriver på en anden måde end dig. Opfatter og tolker opgaverne anderledes, og det giver andre løsninger. Når vi bagefter taler om, hvordan vi hver især har skrevet om et emne, er det en øjenåbner at høre, hvordan man også kunne have gjort. Og tænke lidt over hvorfor man selv valgte at skrive, som man gjorde.

Når uret ringer, og du har skrevet dig varm og tom for ord (det bliver man gudskelov aldrig, men du ved, hvad jeg mener), kan du læse teksten igennem og se om noget af det duer til noget. Det er der garanteret. Skriv derefter videre på det.

Det er langt nemmere at redigere, bearbejde og skrive videre på tekst end det er at sidde med det blanke papir.

Brug flowskrivning til alle slags tekster

Er det så kun forfattere, der kan bruge sådan en teknik til at skrive? Slet ikke. Din tekst kan være hvad som helst: en rapport, et brev, en mail eller et opslag fra en forening, du er frivillig i. Hvem kender ikke følelsen af at skulle skrive noget, men ikke rigtig at kunne komme i gang? Prøv flowskrivning næste gang.

Jeg er inspireret af Bo Skjoldborg, som har specialiseret sig i flowskrivning. Jeg kan anbefale, at du tager et kig hos ham, hvis du vil et lag dybere. Hjemmesiden Powerwriting om bl.a. flowskrivning finder du her.

Har du fået lyst til at prøve flowskrivning med mig i naturen, kan du se de kommende ture her.

3 skriveøvelser til at gå dig kreativ

af Birgit Juel Martinsen | feb 3, 2021 | Skriveøvelser

Indlægget blev første gang publiceret på birgitjuelmartinsen.dk 8. juni 2020.

Når du laver skriveøvelser på vandring, hjælper du din kreative skrivelyst på vej. Få tre konkrete skriveøvelser til din egen Writers Walk her. Og læs hvordan du kommer med på én sammen med mig.

Lige nu eksploderer naturen i vækster med alle regnbuens farver. I løbet af kort tid er skoven blevet tæt og grøn. Det er lunt og behageligt at være udenfor. Jeg har gået endnu mere, end jeg plejer, og jeg har oftere min notesbog med mig på vandretur. Kombinationen af at bevæge kroppen i vandringens rolige tempo sammen med naturens skønhed giver kreativiteten fantastiske udfoldelsesmuligheder.

Jeg oplever en skriveglæde, der smitter af på andre opgaver, når jeg sætter mig i naturen og sætter pen til papir uden krav til resultatet.

skriveøvelser på vandring - rust og muslinger

HVORFOR LAVE SKRIVEØVELSER?

Når du skriver uden andet formål end at lade sproget flyde, vil du opleve, at det bliver nemmere at sætte dig til computeren, når du kommer hjem, så du faktisk får skrevet det, du SKAL. Blogindlægget til din hjemmeside, teksten til din nyhedsmail, rapporten eller referatet. Du vil blive overrasket over, hvordan du kan få hul på det efter at have ladet ordene flyde frit.

Men hvad skal du skrive, når du så sidder der?

Skriveøvelser på vandring kan tage udgangspunkt i det nære. Lad pennen flyde på det, der ligger ’top of mind’ – altså hvad end der kommer til dig. Eller sæt dig og beskriv med alle sanser, hvad der sker lige omkring dig. Mærk luften, lugt til de dufte, der kan anes, lyt til fuglene og de puslerier, der er i skovbunden, beskriv dine fornemmelser af det hele.

Skriveøvelser på vandring kan også være forberedt på forhånd. Skriver du fiktion, kan du skrive om en karakters oplevelse eller skrive en scene med inspiration fra omgivelserne – bare et udkast skrevet uden stop. Skriver du på faglitteratur eller blogindlæg, kan du lave en brainstorm eller skrive i flow om noget, der optager dig i en konkret opgave.

IDÉER TIL SKRIVEØVELSER PÅ VANDRING

Hvis du vil skrive på noget helt andet bare for sjov og for at få gang i den kreative åre, er her et par andre idéer.

Sæt en tidsgrænse for dig selv, fx 6 minutter. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan nå at skrive. Det vigtigste er, at du skriver uafbrudt. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, så skriv det: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg venter på, at noget dukker op….”

1. LYT TIL EN PODCAST

Lyt til en podcast og hold en pause, hvor du skriver om, hvad det du fik ud af det, du hørte. Hvad betyder det for dig? Er der noget du vil tage med videre?

Forleden lyttede jeg til et afsnit af podcasten ”The portfolio life with Jeff Goins” om at være helten i sin egen historie. Episoden varer 27 minutter og hedder ”When I became me – Understanding the Life of an Artist as Story”. Den satte mange tanker i gang, som jeg skrev ned i en skrivepause.

Du kan finde den her eller i din podcast-app under ”The Portfolio Life”.

2. VÆR I NUET

Sæt dig et sted og sid så behageligt, du kan. Luk øjnene og træk vejret med 3-5 dybe og rolige åndedrag helt ned dybest i lungerne. Åbn øjnene og vælg det objekt i omgivelserne, som dine øjne falder på. Beskriv det detaljeret med så mange sanser som muligt. Skriv om hvad objektet fremkalder hos dig af følelser.

3. MØD DAGEN

Stå tidligt op og gå en tur i morgengryet. Oplev hvordan alting vågner. Sig godmorgen til de første hundeluftere, mærk morgendisen lette og indånd den fugtige luft, der dufter af græs og jord. Når du har gået et stykke tid og har fundet et sted, du kan sidde enten på en bænk, et væltet træ, en stor sten eller hvad du ellers kan finde, så skriv om dagen, der nu er begyndt. Hvordan opleves det lige nu? Hvad skal dagen bringe med sig? Hvad håber du for dig selv i dag?

VIL DU MED MIG PÅ WRITERS WALK?

Vil du prøve at gå og skrive for at opleve, hvad det gør ved kreativiteten? Og har du lyst til at hjælpe mig med at afprøve konceptet Writers Walk i en gruppe? Så tag med mig ud at vandre med notesbog og pen.

Book din tur

Skriv på din gåtur

af Birgit Juel Martinsen | jan 20, 2021 | Skriveøvelser, Vandring

Indlægget blev første gang publiceret på birgitjuelmartinsen.dk 29. marts 2020.

Skriveøvelser er en effektiv måde at stimulere sin kreative muskel på. Gåture er en dejlig måde at få renset hjernen på, samtidig med at du får god energi. Hvad sker der, hvis du kombinerer de to? Så går du en Writers Walk.

Der sker noget godt i bevidstheden, når man går en tur. For mig er det bedste at gå i naturen, hvor indtrykkene stimulerer alle sanser. Fuglesang, rislen fra en bæk, bølgeslag, træer, vilde blomster, summende bier varierende med årstiden. Der er så meget at blive betaget af, mens tankerne får lov at flyve.

Et citat af Søren Kierkegaard lyder: ”[…] jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den.” Som skrivende har jeg løst mange tekstknuder ude på stierne og indtalt nye ideer på min telefon, mens jeg gik.

I det skønne forårsvejr har jeg afprøvet en ny slags gåtur: En Writers Walk. En vandretur hvor jeg i forvejen havde lavet nogle opgaver til mig selv, som jeg skulle skrive løs på, når jeg kom til bestemte steder.

KANINOEN SOM WRITERS WALK

Jeg startede min tur ved solopgang – ikke fordi jeg er A-menneske (overhovedet!), men for at få oplevelsen af den opstigende sol med. Ruten var Kaninoen – det vil sige Endelave rundt – men med start fra vores sommerhus på Lynger og i modsat retning af, hvad vi ellers gør, når vi går de organiserede ture på Kaninoen i regi af Aktiv Ø. Forklaringen er, at der er et langt stykke langs vestenden af Endelave (Kloben), hvor man er nødt til at gå på store sten på stranden, og det ville jeg gerne have overstået først på ruten.

Solen var en brændende orange skive, der lå helt tyndt over træerne bag mig, da jeg gik hjemmefra lidt over 6. Den klare nat havde været kold, og græsset var hvidt af rimfrost. Vinden var kun en let brise, der knapt kunne få vandet i bevægelse. Fuglenes sang overdøvede den rolige klukken fra havet, der slog let mod stenene. Det var helt lyst, men himlen havde stadig et lyserødt morgenskær.

FØRSTE SKRIVEØVELSE: MORGENSOL

Mit første stop var efter omkring 7,5 kilometer. Jeg havde gået ca. halvanden time i udfordrende terræn, men med en stigende sol på den flotteste morgen. Kaniner pilede frem foran mig med jævne mellemrum. Flere steder undervejs på turen svømmede svanepar ved kysten, og fuglene lød som naturens pigekor.

På stranden tæt ved Endelave by ligger en række væltede gamle træer, hvor jeg satte mig og fandt skrivegrejet frem. Så satte jeg stopuret på min telefon til seks minutter og skrev den første øvelse: ’Sådan så det ud, da solen stod op’. Det er overraskende, hvor meget man kan nå at skrive på seks minutter og virkelig skønt at sidde midt i naturen og gøre det.

ANDEN SKRIVEØVELSE: EN UDFORDRING

Jeg fortsatte vandringen gennem den tomme by til Strandvejen, der løber langs vaderne i bugten, hvor Endelave slår et knæk. Det er et langt, fladt stykke på grusvej, hvor tankerne let kommer til at flyve, fordi der ikke er så meget til at tage opmærksomheden. Jeg nåede til heden og fyrreskoven på Øvre lidt efter kl. 9.30. Der står et bord-bænkesæt, hvor jeg havde planlagt at lave skriveøvelse to – og holde spisepause.

Anden øvelse lød: ’Hvad er din største udfordring lige nu?’ Da vandringen gik godt, kom svaret til at handle om mere generelle overvejelser. Igen utroligt så meget man kan nå på seks minutter. Da jeg fortsatte min vandring var jeg i nogle nye tankerækker, som fik lov at flyde. Efter et stykke vej gennem lav, tæt fyrreskov blandet med birketræer og en bund af vinterslidt lyng og græs kom jeg ud til den flade strandeng, hvor man kan se langt frem og bliver meget opmærksom på sine egne skridt.

Det var blæst op, og jeg kunne høre havet som en svag, bagvedliggende brusen. I ca. 8 kilometer havde jeg gået på grus- og sandvej, men nu skulle jeg igen ud og gå langs stranden. Benene havde det heldigvis godt, og stranden havde områder med fast sand og grus, så udfordringen var til at klare.

TREDJE SKRIVEØVELSE: ET MINDE

Omkring midt på strækningen står der et bord med to bænke. Her holdt jeg tredje skrivepause. Opgaven lød: ’Skriv om et minde, der dukker op gennem noget i omgivelserne omkring dig’. Spontant kom der et minde op fra min tidlige barndom. Det kom faktisk bag på mig, hvor meget denne øvelse hentede frem fra et skjult sted.

Nu var jeg kun omkring tre kilometer hjemmefra. Solen stod et godt stykke over øjenhøjde på den knaldblå himmel, og den havde magt, så jeg begyndte at svede i mine vandretøjslag. Alligevel fortsatte jeg og rundede Lynger Hage. Her lagde vinden sig, og bølgerne blev til små skvulp i vandkanten. Det er fascinerende at opleve forskellen på, hvor vinden kommer fra.

Våd af sved ankom jeg tilbage på den lune terrasse og fik alle lagene af tøj af. Jeg smed mig på en blød stol med en kop kaffe og lavede den sidste skriveøvelse, som selvfølgelig handlede om turen: ’Hvordan var din Writers Walk, og hvordan føles kroppen lige nu?’

LÆR AT GIVE SLIP OG BARE SKRIV på din gåtur

Det vigtigste med disse skriveøvelser er ikke så meget, det der bliver skrevet, men følelsen af at skrive af lyst og overskud. At skrive uden andet formål end at formulere det, der lige kommer ud af hovedet og ned på blokken. Du kan træne at få skrivelysten tilbage, hvis den har det svært. Hvis du er kørt fast i noget, som ikke rigtig rykker sig ud af stedet.

Du kan også bruge det, hvis det er en arbejdstekst, du er gået i stå med. En rapport, en afhandling eller et andet større skriftligt arbejde, der er store krav til, bliver nemmere at få hul på, hvis du tør give slip og skrive uden pres.

Din Writers Walk behøver naturligvis ikke være 21 kilometer lang. Tag din notesbog med ud på en gåtur og sæt dig et sted og skriv. Du kan selvfølgelig skrive de løse tanker, der kommer til dig, men du kan også udfordre dig selv med en skriveøvelse. Hvis du ikke på forhånd vil vide, hvad øvelsen skal gå ud på, kan du lave nogle sedler til dig selv og trække en udfordring, når du sidder derude.

God tur og god skrivelyst!

Næste poster »