OM SKRIBENTEN

Et retreat giver dig den tid, du har brug for

af Birgit Juel Martinsen | jul 17, 2022 | Livsstil

I juni 2022 holdt jeg det første retreat med Writers Walk. Det blev alt det, jeg havde håbet på. Men hvorfor er det sådan en god ide med et retreat? En af grundene er, at det kan hjælpe dig med at ændre din praksis med at skrive.

Retreat betyder at trække sig tilbage. Væk fra hverdagen, de vante omgivelser og normale opgaver. I stedet giver du dig selv lov til at finde ro, tænke nye tanker, opleve andre måder at være i verden på. Det er blevet populært at tage på retreat, og der er mange tilbud.

For mig er det oplagt at afholde retreat med Writers Walk som omdrejningspunkt, fordi jeg har oplevet, hvordan en Writer’s Walk kan flytte deltagernes opfattelse af at skrive. Og at skrivningen kan åbne for mange andre erkendelser. Når udbyttet er så stort på nogle timer, hvor meget kan man så ikke opnå, når man har et døgn eller mere?

Jeg er blevet spurgt om Writers Walk er skriveterapi. Det kan virke terapeutisk at skrive i naturen, men det er egentlig ikke målet. Writers Walk er vandringer i naturen, hvor vi bruger energien i omgivelserne og vores egen bevægelse til at åbne for skrivning. Uden begrænsninger, men ud fra konkrete opgaver. Om du vil bruge det til at skrive mere og måske udgive et værk, eller om du ’bare’ vil have en god oplevelse med at skrive, er op til dig. Jeg kan støtte dig i begge dele.

Et særligt fællesskab

I Writers Walk gennemførte jeg det første retreat sammen med Heidi Holm på hendes skønne ”Holmely” i det østjyske bakkelandskab udenfor Bryrup i juni 2022. At have et helt døgn til rådighed for at skrive, vandre og reflektere løftede Writer’s Walk’en til et niveau, jeg knap havde turdet drømme om.Vi gik lidt længere, og vi lavede flere skrivepauser end på de ’almindelige’ Writers Walks. Ikke mindst var der mere tid til samtale. Der udviklede sig et helt særligt fællesskab mellem de fire deltagere, som jeg følte mig privilegeret at være med i. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle tilbyde retreats igen.

I sensommeren og det tidlige efterår tilbyder jeg derfor to nye retreats.

Retreat på Holmely – Bryrup

Sammen med Heidi fra Holmely holder jeg igen retreat med én overnatning. Vi vandrer ved Bryrup Langsø og Karlsø og tilbringer tiden sammen med at lave mad over bål og være tæt på naturen. På Holmely er der mulighed for at vælge at overnatte i Treetop-shelter, glampingtelt, anneks eller værelser i hovedhuset (de kan studeres nærmere på Holmelys hjemmeside.)

Retreat på Bøgaa – Endelave

Endelave er central for Writers Walk, da jeg bor og arbejder på øen en stor del af sommerhalvåret. Den særlige ro, der er på en ø, giver en Writer’s Walk en ekstra dimension. Også fordi det simpelthen tager længere tid. Deltagerne skal tage færgen frem og tilbage og tilbringer en hel dag på Endelave, når der er Writer’s Walk.

Det første retreat på Endelave bliver afholdt på pensionatet Bøgaa, der ligger i udkanten af det store fredede naturområde Øvre. Retreatet er med to overnatninger og foregår onsdag den 24. – fredag den 26. august 2022. Der er fuld forplejning, og vi får maden serveret af Ena og Jørgen Ulvund på Bøgaa. De sætter en ære i, at maden i videst muligt omfang er økologisk og lokal. Bøgaa har fire nyrenoverede værelser indendørs og nogle dejlige udendørs sovepladser i shelter eller hængekøje i bålhytten midt i havens store blomstereng.

Naturen som kreativ drivkraft

For mig er naturen et stærkt element for at udvikle kreativitet. Begge steder, hvor vi skal have Writers Walk retreats, er naturen helt tæt på os. Vi skal gå ture og skrive. Hygge om aftenen. Have tid til at tænke og skrive. Det ville glæde mig, hvis du har lyst til at tage med og opleve det.

Læs mere om de to retreats

Writers Walk på Bøgaa, Endelave onsdag d. 24. – fredag d. 26. august 2022

Writers Walk på Holmely ved Bryrup mandag den 19. – tirsdag d. 20. september 2022

Når du tvinger dig selv til at skrive, kommer ordene

af Birgit Juel Martinsen | aug 6, 2021 | Skriveøvelser

Flowskrivning er måden, vi skriver på i Writers Walk. Det handler om at skrive lige, hvad der falder dig ind for at give plads til det uventede.

Writers Walk har fokus på modet og lysten til at skrive. Baggrunden, for at jeg har startet virksomheden, er, at jeg selv ved, hvor svært det kan være at komme i gang med at skrive.

Hvordan det er at sidde og glo ind i skærmen og ikke kunne finde de ord, der skal ned på papiret (eller ind i dokumentet).

Hvordan det er at surfe rundt på nettet og læse ligegyldige nyheder og artikler, mens man håber på, at inspirationen kommer dumpende ned i hovedet på én.

Hvordan det er at blive suget ind i et hul af overspringshandlinger.

Alt imens man bliver mere og mere sur på sig selv over ikke at komme i gang med at skrive.

giv kritikeren mundkurv på

Min løsning er at tvinge mig selv til at skrive. Samtidig giver jeg kritikeren, der sidder på min skulder og bedømmer alt, hvad jeg skriver, mundkurv på. Så stiller jeg en alarm til fx 10 minutter og skriver i et flow. Uafbrudt. Alt hvad der kommer til mig. Fjollet, ubrugeligt, hovedtømmende.

Jeg lader fingrene flyve over tasterne, mens jeg får skrevet en tekst, som ingen andre end jeg skal læse.

Det er, som om der kommer hul på nogle ord og emner, som ikke kunne komme ud tidligere, fordi de sad fast bag et panser af tanker. Tankerne rumsterer rundt i hovedet. Når jeg har skrevet mig forbi dem, kommer spændende ting frem. Det overrasker mig altid, hvad det er, der kommer. Jeg tror, det er sådan forfattere oplever det, når teksten får sit eget liv og fiktive karakterer handler på egen hånd.

Du kan også skrive dig frem til nye indsigter, når du tvinger dig selv til at blive ved med at skrive, når du ikke tror, du har mere i dig.

Flowskrivning i naturen

Lige nu sidder jeg ved en computer og skriver. Når jeg er ude at gå, bliver jeg påvirket af naturen omkring mig. Det giver et ekstra lag. Er det nyt at skrive, kan det give dig emner at skrive om. Eller åbne dine sanser. Flowskrivning virker altid, men endnu bedre i naturen. I Writers Walk faciliterer jeg vandringen og skrivningen, så du mærker, at du kan skrive. Altid. Om alt. Den følelse kan du tage med dig hjem og bruge fremadrettet.

Også samværet med andre mennesker giver et ekstra lag. De skriver på en anden måde end dig. Opfatter og tolker opgaverne anderledes, og det giver andre løsninger. Når vi bagefter taler om, hvordan vi hver især har skrevet om et emne, er det en øjenåbner at høre, hvordan man også kunne have gjort. Og tænke lidt over hvorfor man selv valgte at skrive, som man gjorde.

Når uret ringer, og du har skrevet dig varm og tom for ord (det bliver man gudskelov aldrig, men du ved, hvad jeg mener), kan du læse teksten igennem og se om noget af det duer til noget. Det er der garanteret. Skriv derefter videre på det.

Det er langt nemmere at redigere, bearbejde og skrive videre på tekst end det er at sidde med det blanke papir.

Brug flowskrivning til alle slags tekster

Er det så kun forfattere, der kan bruge sådan en teknik til at skrive? Slet ikke. Din tekst kan være hvad som helst: en rapport, et brev, en mail eller et opslag fra en forening, du er frivillig i. Hvem kender ikke følelsen af at skulle skrive noget, men ikke rigtig at kunne komme i gang? Prøv flowskrivning næste gang.

Jeg er inspireret af Bo Skjoldborg, som har specialiseret sig i flowskrivning. Jeg kan anbefale, at du tager et kig hos ham, hvis du vil et lag dybere. Hjemmesiden Powerwriting om bl.a. flowskrivning finder du her.

Har du fået lyst til at prøve flowskrivning med mig i naturen, kan du se de kommende ture her.

Ø-livets ro indbyder til fordybelse

af Birgit Juel Martinsen | jul 29, 2021 | Livsstil

Hvad er det særlige ved en ø? Man skal opleve det for at vide det. Men så kryber det også ind under huden på en. Følelsen af ro langt væk fra stress og jag.

Der er det åbenlyse: Vand til alle sider, aldrig langt til noget, et rigt dyreliv, stjernerne der lyser klarere på den mørke himmel om natten. Alt er lidt mere enkelt, for det pulserende liv med forretninger, biograf og byliv findes ikke her.

Så er der det særligt beroligende ved sejlturen. Færgens brummende motorlyd, mens den skærer sig gennem havoverfladen for at føre dig fra fastlandet til øen.

Når du er på en ø, er du kommet med en færge (eller fløjet, hvis du har de muligheder eller sejlet i egen båd). Under alle omstændigheder har du gjort en indsats for at komme til øen. Vi er så vant til, at alle muligheder står vidt åbne. Vi sætter os bare i bilen (eller på toget eller cyklen eller tager apostlenes heste – what ever, som sagt mulighederne er ubegrænsede) og bevæger os ud i verden.

Skuldrene sænker sig, når færgen stævner ud

Men en ø skal du gøre en indsats for at komme til. Undersøge færgetider, købe en billet, komme til tiden for at sejle med færgen. Når så du sidder der på færgen, kommer roen. Det er, som om skuldrene sænker sig i det øjeblik, færgen stævner ud fra færgelejet. Nu kan du ikke gøre mere. Du skal bare sidde her og lade dig transportere.

For det meste er sejlturen stille og rolig. Kun når bølgerne virkelig er høje, vipper færgen, så det mærkes. Er du heldig, ser du solen stå op eller gå ned afhængig af årstiden. Måske bryder færgen en blank havoverflade og trækker et hvidt spor af havskum efter sig. Måske følger et par svaler færgen på vej nogle meter oppe i luften.

Færgen er øens pulsslag

Når så færgen lægger til på den anden side, og bovporten åbner sig, kommer ø-havnen dig i møde. Oftest med masser af ventende mennesker, der er kommet, fordi færgen er øens forbindelsesled til omverdenen. Det er færgen, der bringer varer til øen; færgen der bringer gæster og fastboende frem og tilbage.

Luften fyldes af latter og høje stemmer, mens bilerne triller af færgen. De gående kommer med rygsække og store tasker. Venner og familie modtages med åbne arme og glade ansigter til ferier eller kortere besøg. Sådan husker jeg også, det var i min barndom, når jeg hver sommer besøgte mine bedsteforældre. Færgen er pulsslaget, der pumper ny energi ud til øen.

Ø-livets ro og fred

Den ro og fred, der er en naturlig del af ø-livet, kan bruges til mere end at koble af og holde ferie. Jeg har selv brugt den til at skrive – og til at komme mig efter stress.

Nu bruger jeg den også til vandringerne i Writers Walk. Fra den 17. august 2021 skal jeg holde vandreture med udgangspunkt i Endelave Lægeurtehave i forbindelse med min ansættelse i haven.

Writers Walk med forskellig fokus

Jeg har samlet gode erfaringer fra de Writers Walks, jeg har holdt indtil nu. Blandt andet har det vist sig, at der er masser af potentiale i at skrive. Der er også mange grunde til at ønske at skrive. Turene i efteråret for Lægeurtehaven får derfor to fokusområder:

Skriv og styrk din skrivning – for dig, der kan lide at skrive og gerne vil skrive mere
Gå og skriv dig til klarhed – for dig der tumler med udfordringer og har brug for at klare hovedet.

Jeg glæder mig til at vise, hvad roen på Endelave kan gøre for en Writers Walk. En vandring, hvor vi går ca. 8 kilometer på Endelave, spiser frokost i Lægeurtehaven og holder lange pauser undervejs, hvor vi skriver.

Tanker fra en nyslået iværksætter

af Birgit Juel Martinsen | jun 2, 2021 | Livsstil

Corona har også haft positive effekter. Ja, jeg tør næsten ikke sige det, og jeg ville ønske, at samfundet kunne have været sat på pause af noget andet end en dødelig virus. Men min vej til nyslået iværksætter havde ikke været den samme, hvis alting havde buldret afsted som sædvanligt.

I går slog jeg op med Jobcenteret. Farvel, sagde jeg, nu står jeg på egne ben. Jeg synes ligesom ikke, vores forhold var ligeværdigt. Det har også varet alt for længe, men jeg havde en naiv tro på, at vi kunne give hinanden noget. Jeg syntes jo, jeg havde noget at byde ind med: uddannelse, erfaring, energi. Men jeg oplevede, at det stort set kun var mig, der skulle give noget for at få forholdet til at fungere. Måske forstod vi bare ikke hinanden. I hvert fald virkede det ikke, som om Jobcenteret var et center for at få job. Mere et center for at holde kontrol.

Det er en meget dejlig følelse at være ude af den afhængighed, jeg var kommet ind i. Jeg føler min egen styrke. Det kan være det bliver dyrt, men jeg ved, jeg kan selv.

Det har været undervejs længe. Jeg fik mit eget CVR-nummer allerede i december og arbejder benhårdt på at banke en forretning op omkring mit koncept Writers Walk. Jeg har været på iværksætterkursus (faktisk flere) og har holdt mine første vandreture med faciliterede skriveøvelser. Det virker, siger deltagerne!

Corona ligestillede os alle

Selvom Coronatiden har været hård – nok også fordi den har varet så længe – så har denne mærkelige tid for mig ikke været en ubetinget negativ oplevelse. Da vi i foråret 2020 blev lukket ned, oplevede jeg sammen med de andre udenfor arbejdsmarkedet, at vi alle var ens. Om vi var ude eller inde i varmen på arbejdsmarkedet, så var vi alle sendt hjem på Corona-orlov. Selvfølgelig havde dem med et ’rigtigt’ arbejde andre opgaver, men for en tid føltes det faktisk, som om vi alle var ens. Det var ikke så tabubelagt at stå uden job.

Nyslået iværksætter - Writers Walk - himmel

Måske var det derfor, mine øjne åbnede sig for nye muligheder. I hvert fald kom jeg i gang med Writers Walk. Vigtigst af alt så kom jeg langt om længe af med den byrde af forkerthed, som gjorde, at jeg kunne begynde at se mig selv i et nyt lys. Se, at jeg ikke skulle have et fast lønjob for at være god nok. At det faktisk er det selvstændige liv, der er det rigtige sted for mig at udfolde det, jeg gerne vil. Og tro på at det kan lade sig gøre.

Mange bække små

For at få det hele til at hænge sammen som nyslået iværksætter har jeg fået timer flere steder, så jeg kan supplere indtægten, indtil Writers Walk kommer ordentligt i gang. Størst er mit engagement i Endelave Lægeurtehave, hvor jeg er havens eneste ansatte med ansvar for havens pasning og diverse formidlingsopgaver.

Når jeg har sagt ja til at arbejde i Lægeurtehaven, er det dels, fordi det er et dejligt arbejde at gå og rode i jorden og se alting spire og gro. Tankerne kan flyve frit, når man passer have og er i den friske luft. Dels fordi jeg må bruge Lægeurtehavens faciliteter til mine egne aktiviteter og arrangementer. Jeg kommer til at bruge haven som led i Writers Walk på Endelave. I sommerferien kommer min familie og jeg til at lave aktiviteter med mad over bål i haven.

Nyslået iværksætter - Writers Walk - Lægeurtehaven

Omstilling til moden, nyslået iværksætter

Arbejdet i Lægeurtehaven betyder, at jeg nu bor to steder for at kunne passe mit arbejde: I Horsens og på Endelave. Jeg har mere travlt end nogensinde, for der er mange bolde i luften. Jeg har også et par andre småjobs som pasning af offentlige toiletter og guide på Kaninoen – der skal jo penge i kassen!

Men det er en kæmpe stor tilfredsstillelse at udvikle nye produkter, at opleve glade kunder og selv at kunne bestemme. Den energi kommer jeg til at leve på, indtil jeg finder ind i den nye rytme. Når man først for alvor bliver iværksætter som 51-årig efter et arbejdsliv som statsansat det meste af tiden, så kræver det en omstilling.

Den er jeg godt på vej med.

Min stresshistorie endte med Writers Walk

af Birgit Juel Martinsen | apr 13, 2021 | Livsstil

At skrive og at vandre har for mig været vejen ud på den anden side af stress. Det her er min stresshistorie.
For ikke så længe siden fik jeg feedback fra en betalæser på første kapitel af den roman, jeg skriver på. Hun skrev, at hun ikke kunne læse videre i teksten efter, at en bikarakter havde sagt til hovedpersonen, at hendes stress var en sygdom. ”Stress er IKKE en sygdom!” lød dommen fra betalæseren. Jeg blev temmelig paf over den voldsomme reaktion, men egentlig burde det ikke overraske.

Stress er en udbredt ‘diagnose’, som mange har et personligt forhold til. Bare det at jeg vil skrive om det her, sætter gang i en myriade af overvejelser om, hvor meget jeg skal skrive om, hvad stress egentlig er, men det må de godt 9 milliarder (!) hits på Google hjælpe dig med at afklare. Der er ikke noget kort svar.

Mit ærinde er at fortælle min egen historie med stress, fordi den er en væsentlig grund til, at jeg i dag har lavet Writers Walk. Og i virkeligheden er min stresshistorie motor for den roman, jeg skriver på, så at korte det ned til et blogindlæg er i grunden lovlig ambitiøst.

Stresshistorie kort fortalt

Den korte version af min stresshistorie er, at jeg – som sikkert mange andre kvinder – stiller store krav til mig selv, som realiteterne nogle gange har spændt ben for. Det vil sige: Nogle gange har jeg villet mere, end jeg kunne nå eller tingene er ikke gået som forventet. At lære at håndtere det, har taget mange år og en del terapi.

Første gang jeg oplevede det, var som pseudotvillingemor og specialestuderende i en ny by. Min mand havde fået sit første job som lærer, og vi var flyttet til Horsens. Først var jeg på barsel, dernæst sad jeg med næsen i bøgerne og gjorde mit speciale som cand.mag. færdigt. Jeg var småbørnsmor til to tumlinge under 2 år med ambitioner om at være en god mor og partner samt en dygtig studerende. Der var simpelthen ikke timer nok i døgnet til at samle overskud til at klare det hele, så til sidst knækkede jeg sammen.

Med hjælp af en god familie og en fantastisk psykolog kom jeg igennem krisen og ud på den anden side. Til et sted hvor der var plads til at være mig og lægge energien de rigtige steder.

Arbejdsmarkedets udfordringer

Ikke at det var en dans på roser på arbejdsmarkedet. Jeg havde nogle løse ansættelser, før jeg endelig landede mit første faste akademikerjob. I en styrelse i Aarhus hvor jeg skulle lave kommunikations- og projektarbejde. Der fulgte nogle år med en travl hverdag og lang transporttid.

Ambitionerne for mit arbejdsliv levede ikke rigtig op til virkeligheden, men i privatlivet var der plads til at virkeliggøre drømme. Vi rejste med vores drenge på 8 og 9 jorden rundt på 15 uger i 2004. Halvandet år efter vi kom hjem, fik vi en efternøler til stor glæde for hele familien.

Efter barslen fortsatte trummerummen i styrelsen. Jeg følte mig ikke rigtig tilfreds. Oplevede at jeg ikke fik de udfordringer, jeg gerne ville have. Blev forbigået ved forfremmelser, selvom jeg havde løst store opgaver. Kunne ikke finde et nyt job, selvom jeg søgte. Jeg følte en konstant murrende utilfredshed over dårlig ledelse.

Min første bog

Tanken om at gøre mere ved skrivningen tog mere og mere form. Og det endte da også med, at jeg skrev min første bog. Det var en biografi om min veninde Lone, der levede med uhelbredelig kræft. Bogen blev udgivet i 2011. At fortælle hendes historie er noget af det mest meningsfulde arbejde, jeg nogensinde har lavet. Til gengæld er det også det, jeg har tjent mindst ved.

I styrelsen skete der jævnligt omstruktureringer, og i 2013 blev jeg ”omstruktureret” fra styrelsen til ministeriet. Det lignede nok en god løsning hos ledelsen, men for mig og mange af mine kolleger betød det rod og kaos. Jeg fandt et andet job efter 15 måneder. Det havde tilknytning til det, jeg kom fra, og nissen flyttede med. Søvnløshed, tankemylder og dårligt humør fyldte mere og mere i mit liv.

Hvor kommer stressen fra?

Her er det, at det bliver rigtig svært at skrive om stress og ”min historie”. For det handler om mennesker. Stressen kommer af at være presset uhensigtsmæssigt. Men hvor kommer presset fra?

Jeg vil gerne forklare det, men der er ikke nogen enkel forklaring. Hvad er min egen skyld? (Hvis man overhovedet kan tale om ”skyld” i den sammenhæng. Under alle omstændigheder vil man søge en forklaring i et eller andet.) Den måde jeg er i verden på? De krav jeg stiller til mig selv? Er jeg bare ikke dygtig nok til det, jeg tror, jeg er?

Som stresset vender man det indad. ”Jeg må tage mig sammen.” ”Jeg må klare det – det kan de andre.”

Noget vendes også udad. Mod uhåndterbare krav og vanskelige relationer til ledelse eller kolleger.

Og i et større perspektiv til forhold, som jeg ikke har den mindste indflydelse på. Bias i samfundet i forhold til køn, som gør at man som kvinde ikke får de samme chancer som mænd. Bias i forhold til at det er bedre at være udadvendt end indadvendt. Konjunkturer som betyder, at der er alt for mange højtuddannede, ens faglige profiler på et presset jobmarked. Tilfældighedernes spil som betyder, at jeg ikke nødvendigvis har mødt de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Tværtimod.

Et vink med en vognstang

Uanset forklaringen så er resultatet i hvert fald, at jeg stoppede i mit job i 2017 mere nedslidt af stress, end jeg troede. Den første tid var jeg fritstillet, og jeg vandrede og koblede af. Da jeg begyndte at søge arbejde, var jeg optimistisk, men det skulle vise sig at være særdeles svært at finde et job. Om det nu er skæbnen eller hvad, så var den lange ledighedsperiode et vink med en vognstang om, at jeg skulle noget andet.

Langsomt tegnede sig et billede, der havde noget med vandrestøvler og en pen at gøre.

Jeg havde allerede vandret i nogle år. Nu gik jeg Hærvejen.

Jeg havde også skrevet en masse. Nu gjorde jeg forsøget med fiktion.

Efter en årelang erkendelsesproces af at en higen efter anerkendelse i et fast job måske ikke var den vej, jeg skulle, sprang jeg i efteråret 2020 ud i at etablere Writers Walk. Resultatet finder du her på hjemmesiden.

I mine blogindlæg og på mine sociale medier, primært Instagram, deler jeg mine overvejelser. En del ligger allerede på min forfatterhjemmeside.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev for at følge med. Jeg deler tips om vandring og skrivning – og giver selvfølgelig gode tilbud på Writers Walks.

3 skriveøvelser til at gå dig kreativ

af Birgit Juel Martinsen | feb 3, 2021 | Skriveøvelser

Indlægget blev første gang publiceret på birgitjuelmartinsen.dk 8. juni 2020.

Når du laver skriveøvelser på vandring, hjælper du din kreative skrivelyst på vej. Få tre konkrete skriveøvelser til din egen Writers Walk her. Og læs hvordan du kommer med på én sammen med mig.

Lige nu eksploderer naturen i vækster med alle regnbuens farver. I løbet af kort tid er skoven blevet tæt og grøn. Det er lunt og behageligt at være udenfor. Jeg har gået endnu mere, end jeg plejer, og jeg har oftere min notesbog med mig på vandretur. Kombinationen af at bevæge kroppen i vandringens rolige tempo sammen med naturens skønhed giver kreativiteten fantastiske udfoldelsesmuligheder.

Jeg oplever en skriveglæde, der smitter af på andre opgaver, når jeg sætter mig i naturen og sætter pen til papir uden krav til resultatet.

skriveøvelser på vandring - rust og muslinger

HVORFOR LAVE SKRIVEØVELSER?

Når du skriver uden andet formål end at lade sproget flyde, vil du opleve, at det bliver nemmere at sætte dig til computeren, når du kommer hjem, så du faktisk får skrevet det, du SKAL. Blogindlægget til din hjemmeside, teksten til din nyhedsmail, rapporten eller referatet. Du vil blive overrasket over, hvordan du kan få hul på det efter at have ladet ordene flyde frit.

Men hvad skal du skrive, når du så sidder der?

Skriveøvelser på vandring kan tage udgangspunkt i det nære. Lad pennen flyde på det, der ligger ’top of mind’ – altså hvad end der kommer til dig. Eller sæt dig og beskriv med alle sanser, hvad der sker lige omkring dig. Mærk luften, lugt til de dufte, der kan anes, lyt til fuglene og de puslerier, der er i skovbunden, beskriv dine fornemmelser af det hele.

Skriveøvelser på vandring kan også være forberedt på forhånd. Skriver du fiktion, kan du skrive om en karakters oplevelse eller skrive en scene med inspiration fra omgivelserne – bare et udkast skrevet uden stop. Skriver du på faglitteratur eller blogindlæg, kan du lave en brainstorm eller skrive i flow om noget, der optager dig i en konkret opgave.

IDÉER TIL SKRIVEØVELSER PÅ VANDRING

Hvis du vil skrive på noget helt andet bare for sjov og for at få gang i den kreative åre, er her et par andre idéer.

Sæt en tidsgrænse for dig selv, fx 6 minutter. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan nå at skrive. Det vigtigste er, at du skriver uafbrudt. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, så skriv det: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg venter på, at noget dukker op….”

1. LYT TIL EN PODCAST

Lyt til en podcast og hold en pause, hvor du skriver om, hvad det du fik ud af det, du hørte. Hvad betyder det for dig? Er der noget du vil tage med videre?

Forleden lyttede jeg til et afsnit af podcasten ”The portfolio life with Jeff Goins” om at være helten i sin egen historie. Episoden varer 27 minutter og hedder ”When I became me – Understanding the Life of an Artist as Story”. Den satte mange tanker i gang, som jeg skrev ned i en skrivepause.

Du kan finde den her eller i din podcast-app under ”The Portfolio Life”.

2. VÆR I NUET

Sæt dig et sted og sid så behageligt, du kan. Luk øjnene og træk vejret med 3-5 dybe og rolige åndedrag helt ned dybest i lungerne. Åbn øjnene og vælg det objekt i omgivelserne, som dine øjne falder på. Beskriv det detaljeret med så mange sanser som muligt. Skriv om hvad objektet fremkalder hos dig af følelser.

3. MØD DAGEN

Stå tidligt op og gå en tur i morgengryet. Oplev hvordan alting vågner. Sig godmorgen til de første hundeluftere, mærk morgendisen lette og indånd den fugtige luft, der dufter af græs og jord. Når du har gået et stykke tid og har fundet et sted, du kan sidde enten på en bænk, et væltet træ, en stor sten eller hvad du ellers kan finde, så skriv om dagen, der nu er begyndt. Hvordan opleves det lige nu? Hvad skal dagen bringe med sig? Hvad håber du for dig selv i dag?

VIL DU MED MIG PÅ WRITERS WALK?

Vil du prøve at gå og skrive for at opleve, hvad det gør ved kreativiteten? Og har du lyst til at hjælpe mig med at afprøve konceptet Writers Walk i en gruppe? Så tag med mig ud at vandre med notesbog og pen.

Book din tur

Skriv på din gåtur

af Birgit Juel Martinsen | jan 20, 2021 | Skriveøvelser, Vandring

Indlægget blev første gang publiceret på birgitjuelmartinsen.dk 29. marts 2020.

Skriveøvelser er en effektiv måde at stimulere sin kreative muskel på. Gåture er en dejlig måde at få renset hjernen på, samtidig med at du får god energi. Hvad sker der, hvis du kombinerer de to? Så går du en Writers Walk.

Der sker noget godt i bevidstheden, når man går en tur. For mig er det bedste at gå i naturen, hvor indtrykkene stimulerer alle sanser. Fuglesang, rislen fra en bæk, bølgeslag, træer, vilde blomster, summende bier varierende med årstiden. Der er så meget at blive betaget af, mens tankerne får lov at flyve.

Et citat af Søren Kierkegaard lyder: ”[…] jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den.” Som skrivende har jeg løst mange tekstknuder ude på stierne og indtalt nye ideer på min telefon, mens jeg gik.

I det skønne forårsvejr har jeg afprøvet en ny slags gåtur: En Writers Walk. En vandretur hvor jeg i forvejen havde lavet nogle opgaver til mig selv, som jeg skulle skrive løs på, når jeg kom til bestemte steder.

KANINOEN SOM WRITERS WALK

Jeg startede min tur ved solopgang – ikke fordi jeg er A-menneske (overhovedet!), men for at få oplevelsen af den opstigende sol med. Ruten var Kaninoen – det vil sige Endelave rundt – men med start fra vores sommerhus på Lynger og i modsat retning af, hvad vi ellers gør, når vi går de organiserede ture på Kaninoen i regi af Aktiv Ø. Forklaringen er, at der er et langt stykke langs vestenden af Endelave (Kloben), hvor man er nødt til at gå på store sten på stranden, og det ville jeg gerne have overstået først på ruten.

Solen var en brændende orange skive, der lå helt tyndt over træerne bag mig, da jeg gik hjemmefra lidt over 6. Den klare nat havde været kold, og græsset var hvidt af rimfrost. Vinden var kun en let brise, der knapt kunne få vandet i bevægelse. Fuglenes sang overdøvede den rolige klukken fra havet, der slog let mod stenene. Det var helt lyst, men himlen havde stadig et lyserødt morgenskær.

FØRSTE SKRIVEØVELSE: MORGENSOL

Mit første stop var efter omkring 7,5 kilometer. Jeg havde gået ca. halvanden time i udfordrende terræn, men med en stigende sol på den flotteste morgen. Kaniner pilede frem foran mig med jævne mellemrum. Flere steder undervejs på turen svømmede svanepar ved kysten, og fuglene lød som naturens pigekor.

På stranden tæt ved Endelave by ligger en række væltede gamle træer, hvor jeg satte mig og fandt skrivegrejet frem. Så satte jeg stopuret på min telefon til seks minutter og skrev den første øvelse: ’Sådan så det ud, da solen stod op’. Det er overraskende, hvor meget man kan nå at skrive på seks minutter og virkelig skønt at sidde midt i naturen og gøre det.

ANDEN SKRIVEØVELSE: EN UDFORDRING

Jeg fortsatte vandringen gennem den tomme by til Strandvejen, der løber langs vaderne i bugten, hvor Endelave slår et knæk. Det er et langt, fladt stykke på grusvej, hvor tankerne let kommer til at flyve, fordi der ikke er så meget til at tage opmærksomheden. Jeg nåede til heden og fyrreskoven på Øvre lidt efter kl. 9.30. Der står et bord-bænkesæt, hvor jeg havde planlagt at lave skriveøvelse to – og holde spisepause.

Anden øvelse lød: ’Hvad er din største udfordring lige nu?’ Da vandringen gik godt, kom svaret til at handle om mere generelle overvejelser. Igen utroligt så meget man kan nå på seks minutter. Da jeg fortsatte min vandring var jeg i nogle nye tankerækker, som fik lov at flyde. Efter et stykke vej gennem lav, tæt fyrreskov blandet med birketræer og en bund af vinterslidt lyng og græs kom jeg ud til den flade strandeng, hvor man kan se langt frem og bliver meget opmærksom på sine egne skridt.

Det var blæst op, og jeg kunne høre havet som en svag, bagvedliggende brusen. I ca. 8 kilometer havde jeg gået på grus- og sandvej, men nu skulle jeg igen ud og gå langs stranden. Benene havde det heldigvis godt, og stranden havde områder med fast sand og grus, så udfordringen var til at klare.

TREDJE SKRIVEØVELSE: ET MINDE

Omkring midt på strækningen står der et bord med to bænke. Her holdt jeg tredje skrivepause. Opgaven lød: ’Skriv om et minde, der dukker op gennem noget i omgivelserne omkring dig’. Spontant kom der et minde op fra min tidlige barndom. Det kom faktisk bag på mig, hvor meget denne øvelse hentede frem fra et skjult sted.

Nu var jeg kun omkring tre kilometer hjemmefra. Solen stod et godt stykke over øjenhøjde på den knaldblå himmel, og den havde magt, så jeg begyndte at svede i mine vandretøjslag. Alligevel fortsatte jeg og rundede Lynger Hage. Her lagde vinden sig, og bølgerne blev til små skvulp i vandkanten. Det er fascinerende at opleve forskellen på, hvor vinden kommer fra.

Våd af sved ankom jeg tilbage på den lune terrasse og fik alle lagene af tøj af. Jeg smed mig på en blød stol med en kop kaffe og lavede den sidste skriveøvelse, som selvfølgelig handlede om turen: ’Hvordan var din Writers Walk, og hvordan føles kroppen lige nu?’

LÆR AT GIVE SLIP OG BARE SKRIV på din gåtur

Det vigtigste med disse skriveøvelser er ikke så meget, det der bliver skrevet, men følelsen af at skrive af lyst og overskud. At skrive uden andet formål end at formulere det, der lige kommer ud af hovedet og ned på blokken. Du kan træne at få skrivelysten tilbage, hvis den har det svært. Hvis du er kørt fast i noget, som ikke rigtig rykker sig ud af stedet.

Du kan også bruge det, hvis det er en arbejdstekst, du er gået i stå med. En rapport, en afhandling eller et andet større skriftligt arbejde, der er store krav til, bliver nemmere at få hul på, hvis du tør give slip og skrive uden pres.

Din Writers Walk behøver naturligvis ikke være 21 kilometer lang. Tag din notesbog med ud på en gåtur og sæt dig et sted og skriv. Du kan selvfølgelig skrive de løse tanker, der kommer til dig, men du kan også udfordre dig selv med en skriveøvelse. Hvis du ikke på forhånd vil vide, hvad øvelsen skal gå ud på, kan du lave nogle sedler til dig selv og trække en udfordring, når du sidder derude.

God tur og god skrivelyst!

Gå dig til energi og overblik

af Birgit Juel Martinsen | jan 3, 2021 | Vandring

Du har sikkert set artiklerne om, hvor sundt det er at gå. Læst at man skal bevæge sig i løbet af en ellers stillesiddende arbejdsdag. Set det hav af aktivitetstrackere, man kan købe for at give motivationen til at bevæge sig et boost. Men ét er statistik og ’helbredsmæssig korrekthed’ – noget andet er at opleve det selv.

Her kan du læse min vandringshistorie. Fra turen i frokostpausen rundt om blokken til flere dages vandring på Hærvejen. En udvikling som har givet mig glæde og overskud til at komme videre i et hektisk arbejdsliv ved at bevæge min krop og få ro på tankerne. Det lyder måske lidt frelst, men so be it. Det er en førstehåndsberetning om, hvad man kan få ud af at gå.

FÆLLESSKAB I FROKOSTPAUSEN

Det begyndte med gåture med kolleger i frokostpausen. Det var dengang, skridttællere blev et hit, og vi fandt ud af, at det faktisk ikke bare var sundt, men også dejligt at få strakt benene og få luft i lungerne som et afbræk fra arbejdet på det indeklemte kontor med susende computere.

Vi var en lille gruppe af kolleger, som hver dag før frokost gik en tur rundt i nabolaget af vores arbejdsplads. Det var godt for humøret med sådan en walk-n-talk midt på dagen med kolleger på tværs af afdelinger.

Jeg er sikker på, at det vil være en god investering i mange virksomheder, hvis medarbejderne rører sig sammen. Gåturen i frokostpausen er en nem og billig mulighed.

DRØMME OM CAMINOEN

Senere blev det til længere og længere gåture i skovene omkring mit hjem. Delvist udløst af et behov for at klare hovedet for udfordringer på jobbet. Så blev det til udforskning af de længere vandrestier i det midtjyske; smukke naturoplevelser der sætter tempoet ned og giver en naturlig træthed i krop og sjæl.

Så begyndte Caminoen at spøge. Men det kan være svært at få en egoisttur til Spanien til at passe ind i en hverdag med forpligtelser.

Heldigvis blev jeg opmærksom på Hærvejen. Den går fra det sydligste til det nordligste Jylland, og der er herberger, hvor man kan overnatte i sommermånederne. Jeg havde kastet håndklædet i ringen på min arbejdsplads og stod for at skulle genstarte mit arbejdsliv. Idéen om at gå alene flere dage på Hærvejen blev født.

RO TAGER TID

Jeg har gået to gange á fem dage i løbet af denne sommer. Det har været en øjenåbnende og forløsende oplevelse. Begge gange har jeg i starten følt et naturligt behov for at høre podcasts eller lydbøger i starten af min vandring. På mine gåture hører jeg normalt mange kloge podcasts, som underholder mig og giver mig input til faglig og personlig udvikling, så hvorfor ikke udnytte tiden, når man nu alligevel bare går?

Men der sker noget på andendagen. Pludselig bliver de ellers gode programmer til støj, og jeg får et behov for at lukke ned og kun høre på naturen omkring mig, mine egne skridt og mit åndedræt.

Resten af turen går uden noget i ørerne. Der sker noget underligt med tankerne, når de får lov til at flyve. Gamle minder blander sig med småting, man skal huske, idéer til tekster (dét er lidt upraktisk, for de når som regel ikke at blive skrevet ned, men jeg trøster mig med, at de nok lagrer sig et eller andet sted!) og pudsige indfald om ting, man ser på sin vej.

EN FOD FORAN DEN ANDEN

Jeg tror, man kan sige, jeg har vandret mig ud af stress og ind i en mere bevidst stillingtagen til mit arbejdsliv. Jeg elsker at arbejde med det, jeg er god til, men jeg ER ikke mit arbejde. Når omstændighederne ændrer sig i en retning, man ikke kan se sig selv i, er det med at gøre noget ved det eller lukke døren bag sig.

Vandring kræver udholdenhed, og ind imellem kan det også gøre ondt, fordi man går sig til vabler eller andet uforudset. Men man bliver stærk af det. Både mentalt og fysisk.

Jeg kunne stadig godt tænke mig at gå Caminoen.

Tidligere delt på LinkedIn og på min hjemmeside www.birgitjuelmartinsen.dk.