Endelave – Kattegats perle med kaniner og natur i særklasse

Endelave – Kattegats perle med kaniner og natur i særklasse

af | aug 11, 2023 | Livsstil, Vandring

Da jeg var barn, havde jeg en t-shirt med en tegning af Endelave og teksten: Endelave – Kattegats perle. Det var min barndoms ø, som jeg forbandt med sommer, badeture, slik hos købmanden, flade, grønne marker og masser af kaniner.

Endelave er en lille ø, du kommer til med færgen fra Snaptun ved mundingen af Horsens fjord. Sejlturen tager en god times tid. Du ser kysterne på Fyn og Jylland, mens du sejler. Når du nærmer dig øen, kan du være heldig at spotte sælerne, der holder til på sandbanken Møllegrunden nord for Endelave.

Indbyggertallet er nede under 150 fastboende. Dertil kommer en masse fritidsendelavitter fra de ca. 100 sommerhuse. Mange bruger rigtig meget tid på øen og lægger kræfter i de frivillige foreninger. Det er helt nødvendigt, for mange af institutionerne på øen er blevet nedlagt som offentligt støttede institutioner og omdannet til frivillige foreninger, for at de kan blive ved med at eksistere. Det gælder fx museet, skolen og Lægeurtehaven.

Skæbnen ville, at jeg nu selv har fritidshus på Endelave. Det er også blevet mit arbejdssted, fordi jeg har deltidsjob som haveleder i Endelave Lægeurtehave.

Endelave - Kattegats perle - vandrere

Kaninoen og naturen

Naturen på Endelave er rig og varieret. Du kan gå næsten hele vejen rundt langs kysten. Det har lagt grunden for vandreruten Kaninoen, som følger øen de 21 km hele vejen rundt. Går du Kaninoen, får du en god fornemmelse af variationen i Endelaves natur.

Der er det flade landbrugsland på vestøen, hvor det vrimler med kaniner. Der er de stenede strande og det lækre badevand. Der er det fredede hede-, skov- og strandengsområde Øvre på den nordlige spids. Der er vadehavsområdet i bugten med et utrolig rigt fugleliv.

Er du heldig, ser du en af ørnene flyve over dig. Siden 2016 har der været et ynglende ørnepar på Lynger. Parret har stort set hvert år siden fået unger på vingerne. Rådyr er der masser af, og i indhegningen på Lynger går dådyr og krondyr. En gruppe af dådyrene er sluppet ud og færdes i området.

Endelave - strandurter

Writer’s Walk på Endelave

Kommer du med på en Writer’s Walk på Endelave med mig, går vi kun en lille del af Kaninoen. Vi skal jo have tid til at stoppe og skrive også.

Turen begynder langs kysten mod vest, hvor vi går af en næsten eventyrlig strand hen til Suderbjerget, som er så fuld af kaninhuller, at det burde hedde Kaninbjerget. Her holder vi første skrivepause med en skriveopgave, der tager udgangspunkt i det hav, vi sidder og ser ud over.

Herfra fortsætter turen ind over øen til Lægeurtehaven. Det er en 30 år gammel have fuld af historiske lægeurter i den ene del af haven og hjemmehørende planter fra øen i den anden. Desuden er der den frodige te- og snapsehave med aromatiske buske, blomster og urter, der pirrer alle sanser. I Lægeurtehaven holder vi pause igen og laver en skriveøvelse, før vi spiser frokost inde i haven.

Lægeurtehaven - urter

Stillevandring

Nu skal vi fortsætte til sydkysten. Det gør vi i stilhed. Roen til at gå i egne tanker er en gave, vi giver hinanden. Langs stranden med havets lyde i ørerne og vinden blidt om huden, går vi ca. 3 kilometer til sommerhusområdet Lynger. Her er tredje skrivepause i mit sommerhus, der ligger i læ mellem krogede egetræer og vajende birke.

Mens du skriver, bliver kaffen klar, og vi får frugttærte efter skriveøvelsen. Der er tid til at nyde omgivelserne og tale om indtrykkene indtil videre. (Og så er det her, der er toilet.)

Endelave - Gøgeurtvej

Historierne blomstrer

Bagefter fortsætter vi ind over øen med kurs tilbage mod havnen. Vi går forbi den gamle proprietærgård Louisenlund, der har en lang og broget historie med løver, børn på feriekoloni og meget andet.

Fjerde skrivepause holder vi midt på øen i Madpakkehuset. Til sidst går vi ad Maries vej – som ikke står på kortet – ned til Strandvejen og tilbage til havnen. Ofte er tiden gået så hurtigt, at den sidste øvelse bliver nødt til at vente til færgen. Men der er så også god tid til at skrive på turen hjem, hvor dagens oplevelse kan bundfælde sig i ro og mag. Jeg vinker farvel til jer på havnen, når I fortsætter hjem.

Endelave Madpakkehuset Writers Walk

Vil du læse mere?

Vil du læse, hvad andre har oplevet på Endelave, kan du fx læse Susie Kierkegaards gæsteindlæg på bloggen her. For hende var vandreturen ligefrem ’livsomvæltende’, har hun kaldt det. Hun fik inspiration til at gøre sin børnebog om “Sofia og Stjernekatten” færdig – og gik hjem og gjorde det!

Se her på oversigten, hvornår næste Writer’s Walk på Endelave er. Jeg glæder mig til at vise dig min barndoms ø: Endelave – Kattegats perle.

Endelave - Udsigten i solnedgang
Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

af | jun 26, 2023 | Skrivning

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag. (Update: Læs nederst i blogindlægget, hvad der er sket, siden jeg udgav det i 2023.)

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman. 

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Udgivelse - jagten på et forlag - hald hovedgaard

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Udgivelse - jagten på et forlag - korrektur

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt oceaner af tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, ved jeg ikke.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Udgivelse - jagten på et forlag - portræt

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

………….

Update juni 2024

Min forlagsjagt er slut! Jeg har skrevet kontrakt med det unge Forlaget Heimdal om udgivelse af “Et skridt på vejen”. Udgivelsesdatoen bliver formentlig i foråret 2025. Det endte med at være forlag nummer 13, der sagde ja tak til min roman. Det kræver tålmodighed at finde det rette forlag. Du skal bare ikke give op.

Mine bedste råd er:

  • Få hjælp til at gøre manuskriptet bedre, hvis du får afslag efter afslag
  • Overvej alternative udgivelsesmuligheder, og om du overhovedet skal udgive dette manuskript
  • Skriv på noget nyt og genfind din skriveglæde
  • Hold dig opdateret omkring forlag og research grundigt på hvilke, der udgiver den slags litteratur, du skriver

 

Gå og skriv dig ud af stress

Gå og skriv dig ud af stress

af | jun 7, 2023 | Livsstil

Du kan gå Caminoen og finde fred og ro i sindet. Du kan skrive dig til et bedre psykisk helbred med skriveterapi. Men måske tror du, at du ikke kan skrive. Eller du gider faktisk ikke rigtig at gå. Det skal være lysten, der driver dig til at gå og skrive. Måske kan det friste, hvis du oplever, at det virker.

Egentlig er jeg ikke til smarte overskrifter, der giver indtryk af, at forfatteren har et endegyldigt svar på et problem, som mange mennesker kender. Det er dog nødvendigt at formulere sig skarpt, hvis jeg overhovedet skal gøre mig håb om, at du kommer til at læse dette.

Det, jeg vil fortælle om, er min erfaring med, hvad vandring og skrivning kan gøre i kombination. Det er nemlig baggrunden for, at jeg laver Writer’s Walks – vandringer hvor vi holder pauser for at skrive på korte, konkrete øvelser.

Writers Walk er ikke terapi, for terapi betyder behandling, og jeg er hverken terapeut eller behandler. Jeg tager dig med ud i smuk natur og præsenterer dig for en metode til at få skrevet tanker ned. Tanker, der fylder og skal ud i verden, ned på papiret, så du kan forholde dig til dem og komme videre.

Forskning i massevis

Der findes masser af bøger og artikler, der præsenterer forskning i naturens virkning på os. Det er anerkendt, at ophold i naturen virker stressnedsættende, fordi det sænker niveauet af kortisol, giver lavere blodtryk og styrker immunforsvaret – for bare at nævne nogle af de positive effekter. (Et eksempel her.)

Strand - gå og skriv dig ud af stress

Det er også bevist og anerkendt, at det at gå virker stressnedsættende og har mange sundhedsmæssige gevinster. Professor Bente Klarlund har bl.a. skrevet den letlæste ”Gå-bogen”, hvor meget forskning lægges frem. (Læs min anmeldelse her.)

Skriveterapi og skriveøvelser

Skriveterapi er en anden anerkendt behandlingsmetode, hvor man skriver sig til forståelse af det indre. Det virker, fordi den fysiske gerning i at skrive tankerne ned, giver plads for nye tanker, så der kommer erkendelser frem, som man ikke havde før. Det er som en samtale med papiret, hvor man skriver sig frem til en dybere forståelse.

Oplevelsen af, at der hentes ny inspiration fra sindets dyb, oplever forfattere også, når de bruger skriveøvelser for at få gang i skriveprocessen. Skriveøvelser er et effektivt værktøj til at få skrivningen til at flyde. Man skriver på noget tilfældigt og pludselig får man hul til en kreativ kilde af historier.

Alt det bare for at sige: Natur og skrivning virker mod stress. Det er bevist.

Min egen historie

Jeg oplever det sådan, at en gåtur løsner op for tanker. Jeg får hele tiden nye sanseindtryk, som flytter mit fokus. De negative mønstre bliver brudt, når jeg ser en nyudsprunget blomst, en fugl, der fodrer unger, vandpytter med dråberinge eller alt muligt andet.

I 2017 gik jeg ned med stress efter en lang periode, hvor jeg ikke trivedes på mit arbejde. Arbejdsmiljøet var presset, og kommunikationen med min nærmeste chef var dårlig. Det endte med en fyring, der gav mig fire måneder til at tænke mig om. Den historie har jeg skrevet om i et af de første indlæg på bloggen.

Lysning - gå og skriv dig ud af stress

At gå og skrive sig ud af stress kræver handling

I den periode vandrede jeg Endelave tynd (det endte med at blive grundlag for Kaninoen, men det er en helt anden historie). Jeg begyndte også at skrive mere. Det blev til alt muligt: Kortprosa, blogindlæg, anmeldelser og en roman. Især fik jeg øjnene op for den kreativitet, der kan frigives, når man slipper den indre kritiker og skriver løs med flowskrivning og skriveøvelser.

Men en ting er at gå og skrive sig til erkendelse af, hvorfor jeg fik stress. For at komme videre er det vigtigt at handle på det. Det er en lang, sej proces at komme ud af stress. Når det er arbejdsrelateret, må du finde ud af, om det er et helt nyt arbejdsliv, der skal til. Bunder det i familierelationer, må du i gang med at forbedre dem. Skabe nye rammer, hvor der er plads til alle. Også dig.

Ingen quick fixes her

Det er på ingen måder nemt. Men første skridt er at forstå, hvad problemet er. Og ikke mindst hvad det er egentlig er, du gerne selv vil. For de fleste er det nemt at svare på, hvad de ikke vil. Det er meget sværere at indkredse, hvad det er de gerne vil. Her kan det også hjælpe at skrive sig ind på det. 

Det er det, vi gør på Writer’s Walk. Skriver fra hjertet om det, der ligger under overfladen. Det kan begynde med et minde eller en følelse og pludselig har man skrevet sig frem til en erkendelse af, hvad man ønsker sig.

Klokkedalruten - notesbog

2023 er min tredje sæson med Writers Walk. Før sæsonen begyndte med en jævndøgnsvandring i marts på Endelave, skrev jeg en status på mine erfaringer med Writers Walk for de første to sæsoner.

Læs her, hvad andre har oplevet og hvordan det typisk foregår, når jeg har deltagere med på vandringer, hvor vi skriver undervejs.

 

Find og book en Writer's Walk
Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

af | maj 9, 2023 | Skriveøvelser

Det lyder drabeligt: at slå dine elskede ihjel – men tag det ikke så bogstaveligt. ”Kill your darlings” betyder, at du har skrevet så meget, at du skal redigere og kun bruge det, der gør den endelige tekst fantastisk. Det er en nødvendig proces.

Skrivning har to overordnede faser: Først skriver du – så meget, så lystbetonet og så intuitivt, du kan. Dernæst redigerer du det skrevne, så du ender med en velkomponeret, gennemarbejdet og læseværdig tekst.

Når du redigerer, skal du fjerne noget af det, du allerede har skrevet. ”Kill your darlings” – betyder at fjerne tekst eller elementer, du faktisk er glad for. Du har jo skrevet det af en grund. Men det kan være nødvendigt at fjerne det for at få det vigtige i teksten til at stå tydeligere frem. Og intet er spild af tid – det er en nødvendig del af processen, at du får skrevet tekst, der kan redigeres i.

Du kan ikke tænke dig til ’perfekt’ tekst

Det kan føles hårdt at fjerne tekst, men der er ingen vej udenom. De to faser af skriveprocessen er lige vigtige. Du kan ikke tænke dig frem til ’perfekt’ tekst, hvor alt skal med i det endelige produkt. Men hvis du ikke kommer i gang og får skrevet noget, du kan redigere i, får du aldrig et færdigt produkt.

Måske har du prøvet at gå i stå fra starten af skriveprocessen, fordi du sidder og ser på det blanke papir eller den blinkende cursor på skærmen. Ordene vil ikke komme, for du tror, du skal skrive noget genialt. Der kommer bare ikke noget.

Skriveøvelser - notesbog

Jeg har selv lige gået rundt og tænkt over, hvad jeg skulle skrive og ikke rigtig kunnet komme i gang. Så hjælper det at lukke ned for al indre kritik og tvinge sig selv til at skrive nonstop.

Ofte vil du efter meget kort tid opleve flow, hvor ordene flyder ud af dig. Der kommer nye ideer strømmende helt af sig selv. Når først du har fået ryddet ud i de tanker, der lå øverst, bliver der plads til nogle nye.

Bevægelse sætter gang i det hele

Skriver du på en opdigtet historie, skriver du måske en scene eller opdigter en fantasihistorie, der vokser vildt. Måske dukker der en person op i historien, som du ikke havde forestillet dig, før du begyndte at skrive. Skriver du på faglitteratur kommer der måske en idé, du ikke havde tænkt på, før du tvang dig selv til at skrive.

Det er bevist, at man bliver mere kreativ af at gå en tur. Frisk luft og bevægelse sætter simpelthen gang i hjernecellerne, så der kommer gang i idéer og kreativitet (professor Bente Klarlund gennemgår det fx i ”Gå-bogen”). Giver du dig selv en skriveøvelse – eller finder/får en – sætter det gang i en tankerække, du ikke havde forestillet dig. Det er fantasien, der tager over. Aktiverer helt friske tanker og fremkalder glemte minder og erfaringer.

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk handler det om at få gang i skriveprocessen. Det er den første del af skrivningen, hvor der skal tekst på papiret. Her lader du alt finde vej til papiret. Du tømmer hovedet og lader fantasien eller tankestrømmen løbe løbsk.

lang vandretur med skrivning - træer

Glemte minder og erfaringer hentes frem

Når vi er i naturen, og jeg giver en opgave på en Writer’s Walk, oplever jeg, at de skrivende får adgang til erindringer, de ikke har tænkt på i årevis. Det kan være en duft fra en blomst, der minder om bedstefars særlige lugt, når han røg pibe. Eller når mor en sjælden gang bagte pandekager. Eller når to søstre får forskellige minder om den samme hændelse.

Måske kan du bruge teksten senere til at skrive på din livshistorie eller til at skrive videre på en anden slags tekst. Måske kommer du aldrig til at læse teksten igen, men du har fået fornemmelsen af, hvordan du udløser din skrivelyst ved at skrive derudaf på en opgave eller en øvelse.

Kill your darlings med den røde pen

Redigeringsprocessen er den del af skriveprocessen, der gør din tekst læseværdig for andre end dig selv. Her skal du hente din indre kritiker frem og spidse den røde rettepen. Det er også her, du kan være nødt til at slette tekst, du var glad for – ”kill your darlings”. Det har alle skrivende været ude for. Og det er kun godt. Det betyder, at du har skrevet så meget, at du er nødt til at tage noget ud for, at det, der bliver tilbage, står klarere.

Jeg har selv fjernet uanede mængder af tekst fra den roman, jeg i øjeblikket har liggende til vurdering hos forlag. En redaktør anbefalede mig at fjerne de to første kapitler af bogen og gøre det til en prolog. Det skar mig i hjertet, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Derfor er de to kapitler på i alt 20 sider kogt ned til ½ sides prolog. De to kapitler har jeg selvfølgelig stadig. Måske det første kapitel bliver til en novelle. Måske var de mange sider et nødvendigt forarbejde. Jeg holder stadig af dem, selvom de ikke kommer ud til et bredere publikum.

Alt er en del af processen.

Gode bøger om at skrive

Stephen King: “Om at skrive – En forfatters erindringsbog om håndværket”

Dette er med rette en meget berømmet bog, der giver praktiske anvisninger til at skrive på en humoristisk og konkret måde. Stephen King har om nogen bevist, at han gør, hvad han siger: Er konsekvent, skriver hver dag, læser en masse for at lære af andre.

Bogen findes også på Mofibo som lydbog, hvor forfatteren selv læser op – sådan hørte jeg den, og det var en stor oplevelse.

Julia Cameron: “Kreativitet”

Bogen om morgensider, som er udformet som et skrivekursus på 12 uger, der får dig i gang med at skrive intuitivt. Giver masser af vitaminer til din skrivelyst, så du får skrevet tekst, der kan redigeres. Læs mit blogindlæg om bogen her.

 

Du kan også tage med på Writer’s Walk og selv opleve at få skubbet gang i skrivelysten med spændende skriveøvelser ude i naturen.

Find og book en Writer's Walk
Insidertips til Kaninoen på Endelave

Insidertips til Kaninoen på Endelave

af | apr 25, 2023 | Vandring

Første gang jeg skrev om Kaninoen var i juli 2018. Det var før den allerførste tur på ruten. Kaninoen opstod som en guidet vandretur i forbindelse med Aktiv Ø på Endelave. Nu er den afmærket og gået til af mange hundreder vandrere. Her får du mine insidertips til Kaninoen.

Jeg har gjort det til en tradition, at jeg én gang om året går Kaninoen om morgenen, så jeg oplever solen stå op over Endelave. Det skal ske i foråret eller efteråret, så jeg ikke skal alt for tidligt op. I år blev det langfredag. Vejrudsigten så fortræffelig ud. Koldt, men solrigt. Jeg var oppe klokken 6, så jeg kunne se solopgangen ude på vandreruten kl. 6.35.

I videoen kan du se Kaninoen, som den tog sig ud den morgen i april. Ruten begynder ikke det officielle sted på havnen, men i sommerhusområdet Lynger, hvor jeg har sommerhus og bor, når jeg passer mit arbejde i Lægeurtehaven.
Insidertips til Kaninoen - Pæl

Lavvande er en fordel

Det er en fordel at gå Kaninoen ved lavvande. Det kan derfor være en god idé at tjekke tidevandet for den dag, du vælger at gå. Tidevandstabeller kan du finde her.

Ved lavvande er stranden bred, og det er nemmere at finde fast strandbred at gå på. Ellers kan der være mange sten på stranden. Kysten ændrer sig konstant, så det er ikke de samme steder, der ligger mange sten hvert år.

Der er steder, det er blevet nemmere at gå i år (2023), synes jeg. Du kan passere langt de fleste steder, selv når det er meget højvandet, men det kan være en smal bræme mellem strandvold/klint og stranden, du skal gå på, når vandet står højt.

Vil du have spidsen af Endelave med, skal du ud på stranden og væk fra den afmærkede rute, som følger markvejen på Øvre. Lad dagsformen afgøre, om det er dét du skal. I videoen kan du se, at jeg fulgte stranden hele vejen op langs østkysten, fordi stranden var meget bred.

Insidertips til Kaninoen - Øvre

Lørdag er tiden presset

Vær opmærksom på, at det udenfor skolernes sommerferie er en dårlig idé at gå Kaninoen om lørdagen, hvis du kun er på dagstur.

Der er så kort tid mellem, færgen kommer ind og den sidste færge afgår igen, at du skal gå hurtigt for at nå hele turen. Det er synd at give sig selv stress over at skulle nå færgen, så der ikke bliver tid til at nyde turen.

Tjek færgetiderne her og vurdér, hvor lang tid du vil have til at gå de 21,4 kilometer, så du samtidig har god tid til pauser. Der skal jo også være tid til at nyde den dejlige natur.

Insidertips til Kaninoen - Kloben
I det hele taget anbefaler jeg, at du bruger to dage på at gå Kaninoen, så du får tid til andet end at vandre øen rundt.

Der er mange muligheder for overnatning fra primitiv naturlejrplads, sheltre, campingplads med hytter, kroen og flere Bed & Breakfasts. Find oversigten på øens hjemmeside lige her.

Når du nu er der, så gik forbi Lægeurtehaven. Måske er jeg der, så sig lige hej! Find mere om Lægeurtehaven her.

Insidertips til Kaninoen - Klinten

I spotlightet

Siden 2018 har Kaninoen trukket både vandrere og medier til Endelave. Sidste år var en journalist fra Aller forbi og det kom der bl.a. en artikel med mig ud af. Den ligger nu på alt.dk.

Læs mere om endelave

Vil du vide endnu mere?

Du er velkommen til at skrive i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål om Kaninoen, jeg kan hjælpe med.

Insidertips til Kaninoen - Birgit
Skriv din livshistorie

Skriv din livshistorie

af | mar 26, 2023 | Skriveøvelser

Går du og tænker på at skrive din livshistorie? Eller vil du gerne prikke til et ældre familiemedlem og få vedkommende i gang med at skrive? Så er der forskellige veje at gå for at komme i gang.

Kribler det i dine fingre for at sætte dine historier på skrift, så er mit bedste råd, at du bare ser at komme i gang. Du behøver ikke have en plan fra begyndelsen. Du kan altid strukturere historierne senere. Skriv derudaf. Saml noter i en skuffe eller løse tekster i en mappe på computeren. Du kan altid redigere teksterne og samle dem senere, når du er klar.

Måske er du allerede i gang med at skrive og har løse tekster, der skal samles. Eller du har brug for struktur på arbejdet. Når du skal skrive om dit liv, skal du tænke i historieR – forvent ikke at skrive historieN. Der er ikke en endegyldig sandhed om dit liv.

Historier du ikke kan glemme

Du skal skrive de historier, du ikke kan glemme. Dem der har betydet noget. Så vil de også betyde noget for din læser. Det kan lette din skrivning, hvis du forestiller dig, hvem du skriver til. Er det et barnebarn, en god ven eller måske en kær afdød? Du deler historierne med nogen, som skal forstå og interessere sig for det, du fortæller.

Det er ikke spændende at læse alle fakta om dit liv remset op, fra du blev født til nutiden. Tænk i stedet i centrale episoder fra dit liv. Du skal fortælle om de vigtigste punkter og skrive historier i nedslag omkring det, der var eller blev betydningsfuldt.

Udfordringer og vendepunkter

Nogle af historierne kommer sikkert helt af sig selv. Du kan også lede efter dem ved at tænke over, hvor du har haft store udfordringer i dit liv. Hvornår skete der noget, som ændrede dit privatliv? Hvordan med dit arbejdsliv?

Skriv din livshistorie - breve - Writers walk

Udfordringerne kan have udløst vendepunkter i dit liv. Tænk over tidspunkter, hvor der skete noget, der førte til en forandring. Det er ofte i forbindelse med parforhold (ægteskab eller skilsmisse), børn, jobskifte, sygdom, død eller flytning. Der ligger meget livserfaring gemt i svære perioder af livet. Det bliver en fortælling om dét, du overkom.

De vigtige episoder er ofte: lavpunkter, højdepunkter, vendepunkter og store begivenheder i et liv.

Når du har fundet de episoder, der er betydningsfulde i dit liv, kan du fordele dem på en kronologisk tidslinje over dit liv. Begynd at skrive, hvor energien er. Der er ingen, der siger, du skal skrive historierne i kronologisk rækkefølge.

Skab stemninger i teksten

Når du skal skrive historierne, handler det om at zoome ind og skabe stemninger. Vise læseren, hvad der skete. Et godt skriveråd er at være så konkret som muligt. Det kan du gøre ved at give eksempler på det, du vil fortælle i stedet for blot at konstatere.

Eksempler på at være konkret

I stedet for: ”Foråret var dårligt.” kan du skrive: ”Det regnede mere end sædvanligt det forår. Anemonerne blomstrede ikke før april, og temperaturen kom først over 10 grader i begyndelsen af maj.”

I stedet for ”Min mormor var meget streng.” kan du skrive: ”Min mormor lod os aldrig gå ud og lege, før vi havde lavet lektier og hjulpet i haven, når vi blev passet hos hende.”

Bliv hos dig selv

Et andet råd, når du skal skrive din livshistorie, er at huske at forblive i din egen synsvinkel. Du ved ikke, hvad andre følte eller tænkte om en situation. Når du fortæller om noget, der skete, så skriv det som DU oplevede det. Nogle gange kan det være svære oplevelser, du vil fortælle om. Oplevelser med svigt, misbrug eller tab. Så kan det hjælpe at skrive præcis, hvad der skete uden at blive alt for følelsesladet. Du skal lade begivenheden tale for sig selv.

Din livshistorie er en måde at viderebringe vigtig viden og erfaring fra én generation til den næste. Dine efterkommere kan også være interesserede i dine holdninger, livsfilosofi, hobbyer, tro, håb og drømme. Det kan være en historie om, hvad det gode liv er for dig.

Når du har skrevet historierne, er det interessant at undersøge, hvad der er den røde tråd. Hvad har kendetegnet de valg, du har truffet?

Bare gå i gang!

Det vigtigste i forhold til at skrive din livshistorie er, at du kommer i gang. Skriv uden at tænke på, hvor det skal ende. Læg den indre kritiker på hylden, så han/hun ikke stopper dig, før du overhovedet er kommet i gang.

Der er mange steder at finde mere viden om at skrive livshistorier. Jeg har fundet inspiration forskellige steder. Her får du nogle af dem.

”Livshistorien” af Dorthe Kirkegaard Thomsen – fra serien af Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag, en fin indføring i hvad livshistorier er og hvorfor de er vigtige for både dig og din familie

”Fortæl dit liv – Sådan skriver du dine erindringer” af Marie Østergaard Knudsen – en praktisk guide til at komme i gang med at skrive din livshistorie

”Livshistorier”, samtalekort fra SNAK Selskabsspil og Forlaget Fortæl – 55 kort i spillekortsformat med spørgsmål og opfordringer til at fortælle om dit liv.

Skriv din livshistorie - kort og bøger - Writers walk

Kickstart skrivning af livshistorien med Writers Walk

Du kan også vælge at få et skub til at komme i gang med forløbet ”Gå og skriv din livshistorie”. På dette forløb lærer jeg dig metoden flowskrivning. Du kommer i gang med at finde de historier, der kan udgøre skelettet i din livshistorie. Du finder ind til lysten til at skrive. Og får modet til at gøre det.

Læs om forløbet "Gå og skriv din livshistorie"
Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

af | mar 9, 2023 | Skriveøvelser

Hvordan skriver jeg en bog? Det er et spørgsmål, jeg får med jævne mellemrum. Det er også grunden til at en del af mine deltagere på Writers Walk kommer med ud for at gå og skrive.

En kvinde spurgte efter et oplæg, jeg havde holdt, hvordan hun skulle skrive sin bog.

”Hvad vil du gerne skrive?” spurgte jeg.

”En krimi! Jeg har det hele linet op inde i mit hoved,” svarede hun.

”Er du gået i gang med at skrive?” spurgte jeg.

”Nej, jeg ved ikke hvordan!” var hendes svar.

Bare skriv!

Hvis du står med en lignende udfordring, så er svaret: Bare gå i gang. Sæt dig og skriv. Skriv hvad som helst. Et brudstykke af historien. En scene der står klart for dig, som du forestiller dig skal være i din bog. En dialog mellem to karakterer i din bog. Hvad siger de til hinanden? Beskriv det mest tydelige billede, du har i dit hoved af, hvad der skal ske. Giv det liv med sanser, detaljer og følelser.

Det allervigtigste for at skrive en bog er det nærmest snublende enkle, men også svære: At begynde at skrive. Uden at vurdere eller være kritisk overfor dig selv og din tekst.

Skriv om din bogs baggrund

Du kan også prøve at skrive noget om de karakterer, der skal være i din bog. Hvad er deres historie? Hvad vil de? Hvorfor er de vigtige at fortælle om, og hvad er deres projekt?

Da jeg selv skrev fiktion første gang, føltes det grænseoverskridende at skrive noget, som kom 100% ud af min fantasi. Opfinde en samtale, som aldrig havde fundet sted i virkeligheden. Det er langt fra sikkert, at dét du skriver i begyndelsen ender med at komme med i den endelige historie.

Skriv masser af tekstbidder

Du skal skrive masser af brudstykker af tekst, som efterhånden giver dig en fortrolighed med at skrive. Til sidst vil du have et lager af tekster, du kan stykke sammen til din bog. Måske kan du bruge noget af det direkte. Måske er det bare inspiration – små skridt på vejen mod målet.

Hvis du forestiller dig, at du skal sætte dig ned og skrive en krimi eller en anden slags roman perfekt fra start til slut, bliver du skuffet. Som med alt muligt andet skal du øve dig.

Flowskrivning i hånden

Hvordan skal bogen udgives?

Du skal gøre dig klart, om du ønsker at skrive noget, der skal udgives på et forlag, eller du vil udgive din bog selv. Eller måske bare skrive noget, der kan printes og uddeles til familie og venner. Det kan også have stor værdi at give sin historie som gave til dem, man holder af.

Der findes selvudgiver- og medudgiverforlag, hvor du betaler for at udgive din bog. Så er du sikker på at få bogen trykt og kan sælge den til venner, bekendte eller andre du kan nå igennem din egen markedsføring. Der er stor forskel på, hvor meget hjælp, man får hos disse forlag.

Hvis du skriver for at blive udgivet

Hvis du går efter at blive udgivet på et forlag, skal du skrive noget, der har så høj kvalitet, at et forlag tror på, at de kan sælge det. Forlagsvirksomhed er en forretning, som skal løbe rundt. Derfor er den bog, man som forfatter drømmer om at få ud i verden ikke bare ens eget isolerede projekt, men noget, der skal have en plads i et marked.

Der er ingen grund til at skjule, at det er et nåleøje, som mange aspirerende forfattere drømmer om at komme igennem. Så hvis du vil lykkes med det, skal du arbejde med din tekst. Du kan læse om min vej til at finde forlag til mine to bøger i blogindlægget “Vejen til udgivelse”. 

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Det er jo slet ikke umuligt. Du kommer bare ikke sovende til det. Du skal skrive en hel masse. Alt muligt. Uden at dømme dig selv og tro, det ikke er godt nok. Det er en god idé at finde et skrivefællesskab. Det kan være et skrivekursus, en online skriveklub eller en skrivegruppe med andre skrivefæller. Jeg selv er medlem af Forfatterhouse og har tidligere været medlem af Klub Bare Skriv – begge har min varme anbefaling.

Livshistorier

Er det din egen livshistorie, du vil i gang med at skrive, vil jeg anbefale dig at lave en tidslinje over dit liv. Bagefter skal du notere, hvor der har været vendepunkter. Hvornår er der sket en stor ændring, der fik livet til at tage en drejning? Lav nedslag i din historie og skriv om de korte tidsrum, hvor vendepunkterne fandt sted.

En ældre kvinde fortalte mig, at hun havde dagbøger fra mere end 50 år. De fyldte flere hyldemeter, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle få dem omsat til en overskuelig fortælling til hendes efterkommere.

For hende er der en guldgrube at dykke ned i og hente inspiration, når hun skal skrive om vendepunkterne. Det er ikke dagbøgerne i sig selv, hun skal samle til sin livshistorie. Ud fra dagbøgerne kan hun derimod skrive sin historie på en levende og nærværende måde med detaljer, de fleste ville have glemt.

Hent inspiration til at skrive en bog

Der findes masser af bøger om at skrive, skriveklubber og uddannelser, som du kan opsøge, hvis du vil videre med at skrive din bog. Men det allervigtigste og det, der egentlig er supernemt at komme i gang med, er simpelthen at skrive.

Sæt dig og skriv nogle få linjer i dag. Skriv så igen i morgen. Saml dine små tekster sammen og på et tidspunkt får du noget, der kan blive til en bog.

Du kan finde mere inspiration i artiklen ”Tolv uger med morgensider”, hvor jeg skriver om morgensider. De kan inspirere dig til at komme i gang med at skrive, hvis du synes det er svært.

Et andet blogindlæg, du kan finde interessant er ”Hvornår er man forfatter?”

Et godt sted at begynde kan også være at tage på skrivekursus eller tage med Writers Walk på en vandretur i naturen, hvor vi laver skriveøvelser undervejs. Du vil opleve, hvor meget du kan skrive, hvis du får den rette kreative inspiration. Det er et godt skridt til at komme i gang med det, du gerne vil skrive.

Book din Writer's Walk
Klokkedalruten i Horsens har det hele på 6,2 km

Klokkedalruten i Horsens har det hele på 6,2 km

af | feb 21, 2023 | Skriveøvelser, Vandring

Mangler du en skøn vandrerute til en walk and talk? Eller en idé til en kreativ vandretur, hvor du laver skrivepauser undervejs? Så kan jeg på det varmeste anbefale Klokkedalruten i det sydlige Horsens.

Jeg bor tæt på Klokkedal, og ruten er den vandretur, jeg går oftest. På en solrig tirsdag formiddag sidst i februar gik jeg turen, som du ser på videoen herunder.

Klokkedalruten

Der er mulighed for parkering ved Bollervej, så det er nemt at mødes, hvis I er flere, der går sammen. Turen er godt 6 kilometer lang, så det tager omkring en time og 15 minutter at komme rundt. På den tid kan I nå at vende en masse emner.

Stien er godt afmærket. Når du først er kommet lidt væk fra Bollervej er skoven stille og fredfuld. Der er et rigt og varieret dyreliv med rådyr, ræve og masser af fugle og smådyr. Gå i stilhed lidt og lyt!

Klokkedalruten - håndskrift

Jeg parkerede bilen ved Bollervej, hvor der er en parkeringsplads. En anden mulighed er at parkere på Nordrevej ved hundeskoven. Det er nemt at følge ruten begge steder fra, da det er en rundtur. Du finder en detaljeret beskrivelse og kort her på hjemmesiden Udinaturen.dk.

På turen kommer du gennem Klokkedal, som har markante stejle skrænter til begge steder og et vandløb, der løber i bunden af dalen gennem hele skoven. Træerne tårner sig op på begge sider. Det giver skoven en nærmest magisk stemning.

Tyrstedlund Naturpark

Stien fortsætter over Nordrevej til Boller Overskov. Den sydligste del af skoven grænser op til et nyanlagt biodiversitetsområde. Det kaldes Tyrstedlund Naturpark. Det er et besøg værd, selvom det lige nu ser beskedent ud. Området på 80.000 kvm er anlagt med stendiger, skovhave, bede, kvashegn og meget andet, der skal fremme biodiversiteten.

I videoen har jeg markeret, hvor jeg tager en lille omvej. På området – lige i udkanten af skoven – ligger et madpakkehus, hvor du kan slå dig ned og skrive – eller spise. Læs mere om parken her.

Klokkedalruten - notesbog

Skriveøvelser

Har du lyst til at skrive undervejs, er her et par forslag, du kan bruge på din gåtur. Skriv uafbrudt i 10 minutter og se, hvad der sker. Går du i stå, så skriv dét. Der kommer noget, det kan du være sikker på. Lad dig inspirere af omgivelserne. Lyt til naturen, mærk den friske luft, se dig godt omkring.

Øvelse 1: Din barndoms forår

Skriv om en tidlig forårsdag, da du var barn. Hvilken dag er det? Hvordan føles det at være dig? Hvad lægger du mærke til? Hvad gør det til en særlig dag?

Øvelse 2: Hvem bor i Klokkedalen?

Skriv om dem, der bor i Klokkedal. Hvad gemmer sig i hullerne under træerne? Bor der mon magiske væsner i skoven? Kunne du selv forestille dig en nat i skoven?

I blogindlægget her, kan du finde flere forslag.

Klokkedalruten - Birgit

P.S. Jeg har gået Klokkedalruten så ofte, at jeg i 2018 og ’19 lavede en serie billeder fra det samme sted i skoven for at følge årstidernes skiften. Se billederne her.

Book din Writer's Walk
Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

af | feb 9, 2023 | Livsstil

Du kender dem selv: Spis 6 om dagen, sov 8 timer, gå 10.000 skridt, arbejd med Pomodoro-metoden (eller 3-3-3), lav yoga, meditér, skriv morgensider/taknemlighedsord, fortsæt selv listen … Du har med garanti læst om gode vaner, som du kunne tænke dig at få ind under huden.

Da 2022 blev til 2023 havde jeg intentioner om, at NU skulle jeg med gode vaner nå de mål, jeg har sat mig. Nogle vaner havde jeg allerede, andre skulle etableres. Jeg kunne tænke mig at begynde året med at indføre nogle af de gode råd, jeg har samlet op rundt omkring.

Jeg har for nylig læst ”The ONE thing” af Gary Keller og Jay Papasan. Hovedbudskabet i bogen er, at det handler om at fokusere – og en af vejene dertil er at etablere gode vaner. Bliv god til at gøre, hvad der er vigtigt og træn dig selv i at skære igennem det overflødige for at kunne arbejde på den ENE ting, der vil gøre den store forskel.

Vaner bliver rutiner

Når en vane bliver en rutine ligger den på rygraden, og du tænker ikke over den. Det kan fx være at børste tænder morgen og aften. Undersøgelser har (i følge ”The ONE thing”) vist, at man i gennemsnit skal udføre en handling 66 dage, før den bliver en vane. Dernæst kan den efter et stykke tid blive en rutine, du ikke tænker over, men bare GØR.

Det har jeg mærket på min egen krop.

Gode vaner - fitnessur

Jeg har haft et fitnessur (Garmin) siden 2014. Det er blevet en vane for mig, at tallet skal op på 10.000 skridt hver dag. Den vane er så indgroet, at jeg lynhurtigt kom tilbage i rytmen efter, jeg i seks måneder ikke havde brugt det. Nu har jeg igen et ur, der virker. De mange år med den indarbejdede rutine gjorde, at jeg uden problemer får gået 10.000 skridt hver dag – og nyder det!

Morgensider – hver morgen

En anden vane, der er ved at være indarbejdet, er morgensider, som jeg begyndte på i april 2022. I begyndelsen kunne jeg springe en dag over eller synes, det var svært at få det gjort, men sådan har jeg det ikke længere. Det er blevet en fast rutine, som jeg står op i tide til at kunne nå, ligegyldigt hvilke andre planer jeg har.

Hovedårsagen til, at morgensiderne er blevet en vane, er selvfølgelig, at det gør mig godt at skrive dem. Hvis vanen ikke bidrager med noget positivt i dit liv, så holder det op helt af sig selv.

Gode vaner efter 66 dage

Min januar er gået med at holde de løfter jeg gav mig selv ved årets begyndelse om at skabe nogle nye vaner – og fastholde dem! Men der er langt til 66 dage, og delkonklusionen på mit eksperiment er derfor også, at det skal køre længe endnu for, at jeg kan sige, jeg har de nye vaner indarbejdet.

Konkret handlede det om at skrive morgensider, få en morgenyoga-praksis, få læst flere fagbøger. Derefter besluttede jeg, at jeg skulle arbejde fokuseret på min roman om formiddagen og lave ’pligtopgaver’ om eftermiddagen. Lave en plan for ugens opgaver, netværksaktiviteter og møder og holde den løbende opdateret. (Dét med planlægning er en evig udfordring for mig!)

Gode vaner - morgenskrivning

Vægten er jeg i øvrigt også gået i infight med, for december var ikke god for en kvindekrop i overgangsalder. Så der er sund mad på tallerkenen og et minimum af alkohol i glasset. En vane, man også kommer ind i, når sukkertrangen har lagt sig.

For meget af det gode

Det er rart at have styr på tingene, overkomme meget og dermed forhåbentlig få succes med karrieren, virksomheden eller skriveprojektet. MEN der skal være plads til det uperfekte. På en mærkelig måde bliver det perfekte faktisk uperfekt i al sin strømlinethed.

Der kom simpelthen for mange ting ind på listen over ting, der var godt at gøre. Jeg kom til at bruge for meget tid på at huske mig selv på de gode vaner til, at jeg kunne nyde at udføre dem og få udbytte af dem.

Ikke mit første forsøg med gode vaner

Det paradoksale er, at det slet ikke burde komme bag på mig, at der skal lang tid til at ændre vaner. Jeg lavede nemlig et vaneændringsprojekt allerede for fem år siden. Det var inspireret af Jon Kjær Nielsen. Her skulle man fastlægge 10 daglige vaner i et afkrydsningsskema og krydse af hver dag. Dengang fandt jeg også, ud af at man ikke skal ændre for meget på en gang. Du kan finde mit blogindlæg om de tre måneders vaneændringer her.

Gode vaner - til at gå og skrive hver dag

Så gode vaner skal etableres langsomt – helst én ad gangen. Det tager tid, og du må være tålmodig.

Mon ikke det er menneskeligt, at man gerne vil handle på de idéer, der hele tiden dukker op til at til at nå i mål med sine drømme? Så gaber man over mere, end man kan overkomme i håb om, at det alligevel går.

Jeg fastholder mine gode vaner med at gå og at skrive. Så må jeg have tålmodighed med de andre. Bare jeg engang mellem får gennemført de andre gode aktiviteter, så kan de efterhånden også blive vaner.

Book din Writer's Walk
Flowskrivning hjælper dig ind til glæden ved at skrive

Flowskrivning hjælper dig ind til glæden ved at skrive

af | jan 23, 2023 | Skriveøvelser

Flowskrivning – hurtigskrivning – nonstopskrivning – automatskrivning – freewriting. Kært barn har mange navne. Det handler om at skrive uden at tænke så meget over det. At få hul til kreativiteten og få den indre kritiker til at tie stille.

Flowskrivning er et af de mest effektive skriveredskaber jeg kender, og det jeg selv bruger igen og igen. Også nu hvor jeg skriver denne tekst. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil blive ved med at skrive og på den måde tvinge mig til at tænke nye tanker og få dem ned på papiret. Når jeg går i stå, skriver jeg det: ”Jeg går i stå…” og venter på, at der kommer noget nyt.

Flowskrivningens regler

Reglerne for flowskrivning er:

  • Afsæt et kort tidsrum til at skrive, fx 10 minutter
  • Skriv uden pauser – hvis du går i stå, skriver du: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive …” – eller lignende
  • Ret ikke fejl undervejs
  • Du skriver ikke til andre end dig selv
  • Vær åben for, hvad der kommer af tanker og skriv dem ned

 Selvom teksten som udgangspunkt ikke skal bruges, kan du selvfølgelig bruge det af teksten, du vil, bagefter. Faktisk vil du formentlig have skrevet noget unikt frem, som kun er kommet, fordi du gav dig selv lov til at skrive frit.

Skriveblokering - notesbog

Samme begreb for én aktivitet

Som nævnt findes der mange udtryk, der som udgangspunkt dækker den samme aktivitet. Personligt har jeg ikke opdaget en forskel på nonstopskrivning, hurtigskrivning, automatskrivning og freewriting. De har alle til formål at få dig i flow, så det bliver nemt at skrive – så der opstår flowskrivning.

Det er en tilstand, hvor du nyder at skrive og oplever glæde ved det, du får skrevet. For mig kommer glæden primært ved, at jeg simpelthen ikke vurderer, hvad jeg skriver. Jeg fokuserer bare på nuet og skriver, hvad der kommer til mig. Glædes når der kommer noget, jeg ikke havde regnet med. Det gør der nemlig ofte.

Flowskrivning – eller hvad man ellers ynder at kalde det – er der mange andre, der har skrevet om før mig. Mest fremtrædende er Bo Skjoldborg, som har skrevet en hel bog om emnet og løbende holder kurser, hvor han lærer deltagerne at bruge flowskrivning som værktøj. Ham kan du finde her.

Writers walk - notesbog - skriveøvelser

Stil et spørgsmål du vil besvare

Når jeg bruger flowskrivning til at få hul på en tekst eller et emne, jeg vil skrive om, kombinerer jeg det nogle gange med det journalistiske trick, at jeg, før jeg går i gang, skal svare på spørgsmålet, hvad det egentlig er, jeg vil med teksten.

Så skriver jeg: ”Jeg vil fortælle at …”. I dette tilfælde altså ”Jeg vil fortælle, at flowskrivning er et effektivt redskab, når man vil i gang med at skrive.” Den teknik vil nogle kalde ’forskrivning’. At skrive for – den tekst der kommer til at ligge til grund for den endelige tekst.

Når jeg ved, hvad jeg vil skrive om, beslutter jeg, hvor længe jeg vil skrive om emnet. Højst 15 minutter. Ellers mister jeg fokus. Så sætter jeg et minutur og går i gang.

Se og læs mere om flowskrivning

Jeg har skrevet om flowskrivning tidligere, men en anden ting, man som skrivende lærer efterhånden er, at man skal fortælle flere gange om noget – og på mange måder – før læseren husker det. Faktisk rigtig mange gange. Du kan læse mere om flowskrivning på siden her. Eller i blogindlægget: Når du tvinger dig selv til at skrive kommer ordene.

Jeg har også lavet en video om at bruge flowskrivning.

Se den her:

God skrivelyst!

Book din Writer's Walk
Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.

Ved at modtage velkomstgaven fra Writers Walk giver du samtykke til, at jeg må kontakte dig pr. e-mail med nyhedsbreve og tilbud. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.