OM SKRIBENTEN

Sådan bliver du forfatter – 10 konkrete råd om at skrive

af Birgit Juel Martinsen | mar 1, 2025 | Skrivning

Hvis du vil være forfatter, handler det ikke kun om talent. Det handler om praksis, vedholdenhed og en lyst til at udforske din egen kreativitet. Der er mange veje til at udvikle skrivetalentet – og få gang i skrivelysten. Noget må du arbejde med på egen hånd, men der er mange muligheder for at udvikle sig sammen med andre.

Her er mine bedste råd til, hvordan du kan styrke din skrivning og gøre skrivningen til en større del af din hverdag.

1. Lav skriveøvelser og leg med sproget

Skriveøvelser er en sjov og uforpligtende måde at træne din skrivning på. Øvelser kan hjælpe dig med at tænke anderledes og skrive uden at have den kritiske overdommer siddende på din skulder. Der findes masser af skriveøvelser online. Du kan også finde dem i bøger om kreativ skrivning.

Prøv for eksempel at skrive en tekst, hvor hvert ord starter med samme bogstav, eller skriv en scene uden at bruge tillægsord. Du vil blive overrasket over, hvor meget der kan opstå, når du skriver for sjov.

Sådan bruger du AI til din skrivning - mand skriver

2. Bliv en del af en skrivegruppe

Skrivning kan være en ensom proces, men du behøver ikke gøre det alene. En skrivegruppe giver dig mulighed for at sparre med andre, få feedback og holde dig selv til ilden. I en god skrivegruppe kan I enten skrive sammen, udveksle tekster eller hjælpe hinanden med at udvikle idéer. Det kan både give motivation og skubbe din skrivning i nye retninger, når du deler sin skriveproces med andre.

Der er Facebook-grupper for forfatterspirer og skrivende, hvor du kan finde andre, der skriver. Et godt sted at møde ligesindede at skrive sammen med kan også være skrivekurser. Jeg har selv mødt de kvinder, jeg er i skrivegruppe med, på en workshop om skrivning og feedback.

3. Skriv morgensider – eller dagbog

Morgensider er en teknik, hvor du hver morgen skriver tre sider i hånden uden at tænke for meget over det. Det kan også være en dagbog, hvor du bare skriver frit om dine tanker. Pointen er, at du skriver uden at redigere, uden at bedømme – bare lader ordene flyde.

Det er en skabende praksis, der løsner op for kreativiteten og giver plads til nye idéer. Læs mere om morgensider i artiklen her.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

4. Tag på skriveophold – giv din skrivning plads

Nogle gange har din skrivning brug for luftforandring. Et skriveophold kan give dig den tid og ro, du har brug for til at fordybe dig i dit projekt – hvad enten det er at skrive nyt eller redigere noget, du allerede har skrevet. Det kan være et refugium, et sommerhus eller bare en uge væk fra hverdagen.

Det vigtigste er, at du skaber et rum, hvor du kan fokusere på at skrive uden forstyrrelser. Charlotte Heje Haase har lavet en liste over refugier mv. som du finder her på hjemmesiden Bare Skriv.

5. Deltag i et skrivekursus

Hvis du gerne vil have mere struktur på din skrivning, kan et skrivekursus være en god investering. Som tidligere nævnt er det samtidig et godt sted at møde andre, der også gerne vil skrive, så du bliver en del af et fællesskab. Der findes både onlinekurser og fysiske skriveskoler, hvor du kan få undervisning, feedback og sparring fra professionelle. Jeg har haft glæde af Skriveværkstedets kurser.

På et kursus lærer du nye teknikker og får en ramme, der kan hjælpe dig videre med din skrivning. Writers Walk tilbyder også skrivekurser, hvor du kombinerer skrivning med naturoplevelser – en inspirerende måde at få gang i dit forfatterskab på. En vandring kan blive startskud på at skrive din bog.

6. Prøv en skrivechallenge

Tag en udfordring op og skriv ud fra et koncept, hvor du bliver tvunget til at skrive. Der findes mange skrivechallenges, hvor du skal skrive en bestemt mængde ord på tid eller eksperimentere med korte tekster.

FebruaryFICTION: En udfordring i februar, hvor du skriver ultrakorte historier på maks. 100 ord. ( Vil du se eksempler, jeg har lavet, så er der en samling her.)
NaNoWriMo (National Novel Writing Month): En vild, men effektiv udfordring i november, hvor du skriver en roman på 50.000 ord på én måned.
Der findes mange andre skriveudfordringer, så hold øje med Instagram og Facebook og andre skrivemiljøer – måske finder du en challenge, der passer perfekt til dig.

7. Bliv en del af et skrivefællesskab

Hvis du gerne vil have et større netværk af skrivende mennesker, kan du overveje at melde dig ind i et skrivefællesskab. Et godt fællesskab kan give dig både inspiration, støtte og adgang til værdifulde ressourcer.

Forfatterhouse er et eksempel på et fællesskab, hvor forfattere mødes, deler erfaringer og hjælper hinanden videre. Det har jeg selv haft meget glæde af, og jeg er stadig medlem.

8. Læs – og læs meget

At skrive godt hænger uløseligt sammen med at læse meget. Læs både inden for og uden for din genre, studér hvordan andre forfattere bygger deres historier op, og lad dig inspirere af deres skrivestil. Prøv også at analysere, hvorfor en bestemt bog fanger dig – hvad gør forfatteren godt? Hvad kan du lære af det?

Der findes også en masse bøger om det at skrive. Det er bestemt en god ide at læse sådan nogle fagbøger også. En praktisk guide er “6 stjerner” fra Skriveværkstedet. En underholdende bog er Stephen Kings “Om at skrive”. Tag en tur på biblioteket og gå på opdagelse på hylden med bøger om at skrive.

9. Skriv hver dag – også når du ikke har lyst

Den bedste måde at blive bedre på er simpelthen at skrive. Gør det til en vane – selv de dage, hvor det føles umuligt (morgenskrivning gør det muligt). Det behøver ikke være langt. Det behøver ikke være godt. Det vigtigste er, at du skriver. Hvis du vil blive en bedre forfatter, så gør skrivningen til en del af din daglige rutine.

Prøv fx i en periode at stå op en halv time tidligere for at skrive. Eller sæt tid af i kalenderen, hvor du lover dig selv at skrive – og så holder løftet til dig selv.

10. Gå en tur, lad tankerne flyve og ordene komme

Det er videnskabeligt bevist, at bevægelse kan booste din kreativitet. En gåtur i naturen kan løsne op for tanker og få ideer til at flyde. Writers Walk kombinerer netop vandring og skrivning, fordi naturen kan hjælpe dig med at finde nye perspektiver og inspiration til dine tekster. Så næste gang du sidder fast i din skrivning, så prøv at gå en tur – du vil blive overrasket over, hvor meget det kan hjælpe.

Som Søren Kierkegaard har skrevet helt tilbage i 1847:

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den.

Klar til at tage din skrivning alvorligt?

At blive en bedre forfatter kræver tid, øvelse og vilje til at eksperimentere. Uanset om du vælger at tage på skriveophold, deltage i en skrivegruppe eller bare sætte dig ned og skrive hver dag, så er det vigtigste, at du bliver ved.

Den ungarske forfatter Agota Kristof skriver i sin selvbiografi “Analfabeten”:

Man bliver forfatter ved at skrive med tålmodighed og stædighed, uden nogensinde at tabe troen på det man skriver.

Del meget gerne i kommentarerne herunder, hvis du har gode tip til at blive forfatter – eller få en praksis som skrivende – som andre kan have glæde af.

God skrivelyst!

Book en Writer's Walk

En mors rejse gennem sorg og håb

af Birgit Juel Martinsen | feb 4, 2025 | Gæsteblog

Gæsteblog: Sidste sommer var jeg så heldig at lære Alice Marianne Larsen at kende, da hun meldte sig til Writers Walk-retreat på Holmely. Hun kom med det klare formål at komme igang med at skrive sin søns historie. Det var stærke ord, hun skrev, og det var tydeligt for mig, at hun brændte for at få dem ud.

Det er de nu kommet i bogen “Fortællingen om Thomas”.

Her fortæller hun generøst om vejen dertil.

At miste et barn er en af de mest hjerteskærende og overvældende oplevelser, en forælder kan gennemgå. Hvordan overvinder man tabet af en, man selv har født? Hvordan lader det sig gøre?

Dette er historien om min rejse gennem sorgen efter tabet af min søn, som kun blev 45 år gammel. Den handler om, hvordan jeg fandt styrken til at overleve, og hvordan jeg gennem skrivning og støtte fra andre lærte at leve med sorgen.

Sorggruppen og betydningen af at skrive

Min søn var en lysende diamant, men også en person, der kæmpede med psykisk skrøbelighed. Hans bortgang efterlod mig i en overvældende sorg og følelse af magtesløshed. Hvordan kommer man videre? Kan det overhovedet lade sig gøre?

At rejse gennem sorgen krævede en enorm styrke, som jeg på det tidspunkt ikke havde. Jeg blev optaget i en sorggruppe under NEFOS (Netværket For Selvmordsramte), og det blev et sted, hvor jeg følte mig blandt ligesindede. Det var her, jeg lærte betydningen af at skrive sig gennem sorgen.

Drømmen om en bog til min søn

Skrivningen blev en vigtig del af min sorgproces. Ved at sætte ord på mine følelser og oplevelser kunne jeg bearbejde min sorg på en konstruktiv måde. Det virkede så godt, at jeg fik lyst til at udgive fortællingen om min søn som bog. Det var ikke et ønske om at blive forfatter, men snarere et ønske om at give min søn det bedste eftermæle. At skabe noget blivende om ham, som jeg altid kunne have hos mig.

Et Writers Walk-retreat som vendepunkt

Men hvordan griber man det an, når man ønsker at udgive en bog? Det anede jeg ikke noget om, så jeg søgte på nettet. Der måtte være et højskoleophold eller lignende, hvor man kunne lære lidt om, hvordan man skriver en bog. Det var der også. Jeg faldt for et opslag fra Writers Walk – et tredages ophold i Søhøjlandet for forfatterspirer. Selvforkælelse for kvinder, stod der i opslaget. Jamen, hvem kan ikke bruge det?

Opholdet levede til fulde op til mine forventninger. Det var mange år siden, at jeg havde sovet i telt, og nu skulle jeg for første gang prøve glamping. Fornemmelsen af at ligge i en dejlig varm seng og sove ind til naturens lyde er uovertruffen. Lyden af træernes blade, som rasler i vinden, er beroligende og god til at falde i søvn til. Det samme var morgenen, når solen stod op, og naturen vågnede. Jeg følte mig i live.

Vandring, skrivning og nærvær

Den første dag skulle vi gå tolv kilometer. Jeg var ikke vant til at gå så meget, men da der var mange skrivepauser indlagt, tænkte jeg, at det nok gik an. Mine vandrestøvler var gode og nye, og jeg havde yderligere forsynet dem med effektive indlægssåler, så jo – jeg var helt klar og parat.

Det er ikke for ingenting, at det hedder Søhøjlandet! Vi vandrede op ad bakker og ned i dale, og da vi sad på en udsigtspost højt oppe over Bryrup Langsø, følte jeg mig tæt på min søn. Det var sådan et smukt øjeblik, som gav mening og gav mig styrke til at fortsætte med at skrive. For mig er det vigtigt at formidle, hvordan psykisk skrøbelige og socialt udsatte ofte er blandt samfundets mest sårbare.

Skrivetips og inspiration fra Writers Walk

Jeg blev bestyrket i min tro på, at det, jeg skrev, var værd at læse, og jeg fik gode tips og ideer med mig hjem, så jeg havde lidt mere begreb om, hvordan jeg kunne komme videre med skrivningen.
“Bare skriv, hvad der falder dig ind,” sagde Birgit. “Du kan altid rette til og ændre senere. Det er ikke så vigtigt i første omgang.“

Det gjorde jeg så. Det gik nemt og hurtigt. Nogle hændelser fik jeg beskrevet flere gange, og kapitlerne var rodede og usammenhængende. Men jeg fik dog sammensat noget, som jeg kunne sende til betalæsning.

Fra manuskript til udgivelse

Alle forfatterspirer bør have en betalæser. Det giver god mening, og det hjælper bogen godt på vej. Da manuskriptet kom retur fra læsningen, var det med masser af gode råd og vejledning. Jeg blev anbefalet at slette flere kapitler (som jeg ellers var glad for), og jeg blev vejledt i, at det var vigtigt at kende sin målgruppe. Hvem er det, bogen skrives til? Det er vigtigt at vide, for så er det nemmere at forme teksten, så den rammer målgruppen præcist.

Efter betalæsning var tiden inde til at finde et forlag, som var villigt til at udgive bogen. Jeg fandt et medudgiverforlag, som gerne ville hjælpe mig. Det blev en proces fyldt med læring for en novice som mig. Jeg lærte nye termer som dialogbokse, ombrydning og opsætning. I perioder anede jeg næsten ikke, hvad der var op og ned på noget, men det var en stor tilfredsstillelse at modtage bogen, da den endelig blev til virkelighed. Bogen blev udgivet i december 2024, og planen er nu at afholde foredrag om den. Det er det, jeg arbejder på i øjeblikket.

At skrive som en vej gennem sorgen

At skrive denne bog har været en rejse gennem sorg og håb, en måde at bearbejde tabet af min søn og finde en vej tilbage til livet. Det er mit håb, at min historie kan give andre, der oplever lignende tab, en følelse af fællesskab og håb. Gennem sorgen har jeg lært, at selv midt i den dybeste smerte kan vi finde styrke og mening i at ære dem, vi har mistet – og i at dele vores historier med verden.

Alice Marianne Larsen: Fortællingen om Thomas

Udgivet på Forlaget Forfatterskabet, december 2024.

Alice holder foredrag om sin bog på Fredericia Bibliotek onsdag den 12. marts 2025 kl. 18.00-19.30.

Det koster 50 kr. som kan betales ved indgangen.

Læs mere om Writers Walk-retreat på Holmely, som afholdes igen torsdag den 12. – lørdag den 14. juni 2025.

Vinterens stilhed: En vej til kreativ fordybelse og skriveflow

af Birgit Juel Martinsen | jan 29, 2025 | Skriveøvelser

Hver morgen (næsten) sidder jeg ved et vindue og skriver morgensider. I Horsens eller på Endelave. Begge steder er der stille. Har du også bemærket, at vinteren er en stille årstid? Og at du kan bruge stilheden kreativt?

Vinteren er en tid, hvor naturen går i hi. Dagene er korte, træerne står nøgne, landskabet dækkes af frostens hvide tæppe – eller i denne tid fugtens mørke mudder.

Stilheden ligger som en dyne over os. For nogle føles vinterens stilhed tung, næsten som en bevidstløs tilstand. Men stilhed er ikke det samme som stilstand. Faktisk tror jeg, vinterens stilhed kan åbne for muligheden for fordybelse.

Det handler om at finde inspiration i naturens rytme – også når den ser ud til at være gået helt i stå. Vinterens stilhed er et rum, der kan udfyldes med tanker, ord og kreativitet, hvis vi møder den med åbent sind.

Stilhed som et spejl

Der er noget særligt ved at gå en tur i vinterlandskabet. Hvis vi er heldige, at der er sne, dæmper den lydene. Det er, som om verden træder et skridt tilbage og lader dig være alene med dine tanker. Stilheden kan være overvældende, især hvis du er vant til konstant stimulation fra dine omgivelser – nyheder, sociale medier, hverdagsstress. Men det er lige her, magien ligger: Når du træder ind i vinterens stilhed, bliver du nødt til at konfrontere dig selv.

Stilhed fungerer som et spejl. Den viser dig, hvad der foregår i dit indre, hvad enten det er kaos eller klarhed. For nogle kan det være ubehageligt, men hvis du accepterer spejlbilledet, kan stilheden blive en vejviser til det, du egentlig har brug for at sætte ord på. Den kan hjælpe dig med at skrive de ting, du ikke vidste, du havde brug for at få sagt.

Fra stilhed til flow

På en Writer’s Walk i vinterens stilhed handler det om at bruge det ydre landskab som en ramme for at udforske dit indre. Når verden omkring dig står stille, kan du begynde at mærke de små bevægelser i dig selv.

Stilhed er nemlig aldrig statisk. Selv når alt føles frosset fast, er der stadig liv under overfladen: et spirende frø under jorden, et træ, der samler energi til forårets knopskydning.

På samme måde kan du finde flow i din skrivning ved at give dig selv plads til stilheden. Stilhedens kraft ligger i, at den ikke distraherer dig – den giver dig mulighed for at gå dybere ind i dine tanker og finde frem til noget essentielt.

Her er en simpel skriveøvelse, du kan tage med dig ud i vinterlandskabet:

Find et sted, hvor du kan sidde uforstyrret – måske på en bænk i en park, på en stub midt i skoven eller en skammel, du har taget med.
Lyt til stilheden omkring dig. Hvad hører du? Vinden? Fugle? Din egen vejrtrækning? Skriv det ned.
Tænk derefter på, hvad stilheden gør ved dig. Hvilke tanker dukker op? Føles det roligt, eller sætter det noget i gang? Lad tankerne flyde frit og skriv uden at redigere dig selv.

Stilhed som en kilde til kreativitet

Stilheden i vinteren kan være som en blank side. Den kan virke skræmmende til at begynde med, fordi alt står åbent, men det er også netop her, kreativiteten kan finde sin plads. Når vi ikke er overvældet af indtryk udefra, bliver vi i stand til at høre vores egen stemme – vores indre stemme. Og det er den, vi søger at sætte ord på, når vi skriver.

At finde ro i bevægelse

Selvom vinterstilheden er beroligende, betyder det ikke, at du skal sidde stille hele tiden. En gåtur i kulden kan være en perfekt balance mellem ro og bevægelse. Kroppen holder sig varm, og hjertet slår lidt hurtigere, mens hjernen får tid til at bearbejde tanker og indtryk.

På Writer’s Walks ser jeg ofte, hvordan det at gå og skrive skaber en rytme. Den fysiske bevægelse åbner op for tankemæssige bevægelser. Og netop i vinteren, hvor omgivelserne er enkle og skarpe, kan det være lettere at fokusere. Der er intet, der distraherer – kun dig, naturen og pennen.

Vinterens gave

Så næste gang vinteren føles tung eller trist, kan du prøve at se den som en gave. Stilheden er ikke stilstand – det er en mulighed for at mærke dybden i dig selv. Når alt omkring os står stille, bliver vi bedre i stand til at finde vores egen bevægelse. Og måske, når foråret kommer, vil du opdage, at du har skabt noget, der føles lige så nyt og frisk som den første grønne spire.

Vinteren er en tid til fordybelse. Brug den. Sæt dig ud i stilheden, lyt til den, og lad den guide din pen. For selv i det mørkeste vinterlandskab er der lys – og ord, der venter på at blive skrevet.

Har du fået mod på at skrive lidt mere, kan du stadig nå at skrive et nytårsbrev til dig selv. Find inspiration i blogindlægget her:

Skriv et nytårsbrev til dig selv.

God skrivelyst!

Book en Writer's Walk

Skriv et nytårsbrev til dig selv

af Birgit Juel Martinsen | dec 30, 2024 | Skriveøvelser

Overgangen fra et år til det næste er et oplagt tidspunkt til at tage en pause og give plads til refleksion i et nytårsbrev. Writers Walk handler om at bruge naturen som et rum for ro og fordybelse – og hvad kan være mere oplagt end at lade naturen inspirere til en skrivestund for dig selv ved nytår?

Når vejret ellers viser sig fra sin milde side. Hvad den heldigvis gør ind imellem.

Når du skriver et brev til dit fremtidige jeg, hjælper det dig med at blive afklaret om dine mål, drømme og prioriteringer. Brevet bliver en tidløs besked, der venter på dig om et år, når du igen kan reflektere over alt det, du har opnået og oplevet.

Jeg anbefaler, at du tager ud i naturen og begynder arbejdet med dit nytårsbrev. Følg disse trin:

1. Find et sted, der giver ro

Gå en tur i et område, der inspirerer dig. Måske er det en sti langs vandet, en skov eller et andet yndlingssted, hvor du kan lade tankerne vandre frit. Tag en notesbog og en god pen med i rygsækken, et underlag at sidde på – og måske en termokande med kaffe/te og et ekstra tørklæde, hvis det er koldt.

2. Flowskrivning: Start med taknemmelighed

Når du finder et roligt sted, sætter du dig godt til rette. Start med at skrive i 15 minutter uden pause. Skriv frit og uden at vurdere, om det er “godt nok”. Notér alle de ting, du er taknemmelig for fra det forgangne år. Tænk over spørgsmål som:

Hvilke oplevelser gjorde dig glad?
Hvad har du opnået, som du er stolt af?
Hvilke mennesker har haft betydning for dig?

Denne øvelse hjælper med at sætte en positiv tone og minde dig om, hvor meget du faktisk har fået med dig fra året.

3. Skriv dit nytårsbrev

Når du har varmet op med flowskrivning, så skriv dit brev. Forestil dig, at du allerede står ved udgangen af det kommende år. Hvad drømmer du om at kunne sige til dig selv på det tidspunkt? Stil dig selv spørgsmål som:

Hvad har været det vigtigste, du har opnået?
Hvad har været det mest meningsfulde i dit liv?
Hvilke skridt har du taget mod dine drømme?

Lad pennen flyde frit i 10-15 minutter, og vær ærlig over for dig selv. Brevet kan du enten skrive på en ny pause, mens du er på vandretur. Eller du kan gøre det, når du er kommet hjem. Måske vil du bruge lidt mere tid på det end 15 minutter.

Hvorfor virker det?

Denne skriveøvelse kombinerer flere elementer, der gør den kraftfuld:

Naturen som katalysator: At være i naturen sænker dit stressniveau og åbner for kreativitetens kilde.
Flowskrivning: Ved ikke at censurere dig selv får du adgang til tanker og følelser, du måske ikke var klar over, du havde.
Refleksion og mål: Ved at tænke fremad og formulere dine ønsker og drømme, bliver du mere bevidst om, hvad der er vigtigt for dig.

Tag brevet frem om et år

Når du har skrevet dit brev, så gem det et sikkert sted. Måske i en notesbog, som du kan finde frem næste nytår. Læs det ikke før. På den måde bliver det en særlig gave til dit fremtidige jeg.

Der findes også digitale tjenester, hvor du kan sende et brev til dig selv og vælge om du skal modtage det om et, to eller ti år. Det er helt op til dig. Brug fx futureme.org, hvis du vil være sikker på, at du får brevet – og ikke glemmer, hvor du gemte det.

Mit eget nytårsbrev

For mig har denne øvelse været en vigtig del af min nytårstradition gennem de seneste år. Da jeg sidste år skrev mit nytårsbrev, var jeg fyldt med håb og store planer. Jeg ønskede at færdiggøret min roman, og i 2024 blev drømmen endelig realiseret, da “Et skridt på vejen” fandt et forlag. (Romanen udkommer dog først i 2025.) Det var en af de mest glædelige milepæle i mit år. Samtidig bar året også på en stor sorg, da jeg mistede min far. Brevet gav mig mulighed for at reflektere over disse kontraster og finde en form for ro midt i det hele.

En ny begyndelse

At skrive et nytårsbrev er mere end bare en øvelse. Det er en pause. En mulighed for at mærke efter og sætte ord på det, der virkelig betyder noget for dig. Så tag et øjeblik, find roen i naturen, og lad pennen vise vejen ind i det nye år.
Jeg ønsker dig et 2025 fyldt med glæde, nærvær og inspirerende oplevelser. Og husk – det er de små skridt, der skaber den store forandring.

Du kan finde flere skriveøvelser og tip i denne artikel.

God skrivelyst og godt nytår!

Book en Writer's Walk

Fem idéer til din sommerskrivning

af Birgit Juel Martinsen | jun 27, 2024 | Skrivning

Sommeren er over os (ja, det er en kliche, men det er, fordi det er sandt!). Måske er du allerede gået på sommerferie, ellers er det sikkert lige før, du pakker hverdagen sammen og planlægger nogle ugers daseliv.

Måske står der ”mere skrivning” på din ønskeliste over ting, du vil bruge ferien på. Så er denne artikel til dig. Jeg har samlet nogle ideer til din sommerskrivning, som hjælper dig i gang – eller videre – med at skrive.

1. Skriv morgensider

Skriv tre sider hver morgen som det første, når du står op. Tøm hovedet og bare skriv, hvad der falder dig ind. Lån evt. Julia Camerons bog ”Kreativitet” (eng.: ”The Artist’s Way”), hvor morgensiderne er beskrevet. De er en del af et 12 ugers kursus for at blive mere kreativ. Du kan også bare skaffe dig en notesbog og beslutte dig for at skrive tre sider hver morgen. Se hvad der sker.

Vil du vide mere om morgensiderne, så læs videre her.

2. Lav skriveøvelser

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk, er dét, der overrasker dem mest, hvor meget man når at skrive, når man skriver på en skriveøvelse. Og hvor langt man når omkring emnemæssigt.

Skriveøvelser er tekster skrevet på kort tid ud fra en stillet opgave.

Et eksempel:

Din mor

Skriv om din mors måde at lave mad på.

Hvad har du taget med dig fra din barndoms spisebord?

….

Skriv 10 minutter – nonstop. Skriv hvad der kommer – uanset hvad.

Du kan finde eksempler og ideer til at gå på jagt efter flere i artiklen her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven

3. Prøv at skrive med hjælp fra ChatGPT

Bed ChatGPT om at give dig en opgave eller hjælpe dig i gang med et emne. Hvis du prompter (giver ChatGPT en opgave) præcist, får du overraskende gode input tilbage, som kan hjælpe dig videre.

Se mere i artiklen her, hvor jeg giver konkrete anvisninger til at komme i gang.

Galgebakken udsigt - ideer til sommerskrivning

4. Læs gode bøger

Hvad er gode bøger? Det er et vidt begreb, for vi er heldigvis forskellige, og der er genrer til enhver smag. Læs bøger i den genre, du selv kunne tænke dig at skrive i. Læs digte, hvis du vil digte; noveller, hvis du vil skrive noveller. Rejsebeskrivelser, hvis du vil skrive om rejser. Du bliver en bedre skribent af at læse, hvordan andre gør.

Lad dig inspirere. Læg mærke til hvad du godt kan lide – eller netop ikke kan lide – så du kan lære af det. Gå på biblioteket og spørg efter anbefalinger, hvis du mangler nogle gode ideer.

Alle med træer - ideer til sommerskrivning

5. Gå en rigtig lang tur

Sådan en, der gør dig så træt, at du tror, du ikke kan gå de sidste kilometer. For det kan du godt alligevel, og det føles fantastisk, når du er fremme. Du ved bedst selv, hvor meget det er. Måske går du normalt kun ture på max 5 km, så giv dig selv en udfordring og gå 8-10 km. Eller hvis du sagtens kan gå 10 km, så gå 15-20 km. Find en spændende rute i nærheden af, hvor du bor eller er på sommerferie og gå en spændende ny rute.

Men hvad har en gåtur at gøre med ideer til sommerskrivning? En gåtur kan give masser af inspiration til at skrive. En ting er de historier, fantasien kan sætte i gang. En anden er sanseindtrykkene du udsætter dig selv for ude i naturen. Det er godt for kreativiteten.

Hvis du vil forkæle dig selv

Når du er kommet godt i gang og gerne vil videre eller har brug for et kærligt skub, så kan du tage med på en Writer’s Walk efter ferien. Find oversigten via linket herunder. Du kan også tilmelde dig nu – før ferien – så du har noget at se frem til efter ferien.

Hav en skøn sommer!

Book din Writer's Walk

P.S.

Alligevel lige en enkelt læseanbefaling fra mig. Jeg har lige læst “Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt”, der udkom i april i år. Den er skrevet af Claus Schjødt, der (lige som jeg) bor i Horsens. Han har skrevet flere novellesamlinger og en roman tidligere, men dette er hans første udgivet på Politikens forlag med en vis bevågenhed. Det er en rigtig fin historie om Frank og hans liv i den lille midtjyske Ny Kistrup. Den passer perfekt til en hyggelig sommerlæsning. Find den her.

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

af Birgit Juel Martinsen | maj 29, 2024 | Skrivning

Mangler du inspiration til podcasts om at skrive, så er her en guide. Det er podcasts med indsigt, inspiration og konkrete tips fra erfarne forfattere – hjulpet godt på vej af engagerede værter.

Er du en af dem, der elsker at have en podcast eller en lydbog i ørerne på din gåtur? Måske lytter du, mens du er optaget af alt muligt andet end lige at skrive. Jeg er vild med podcasts af og med forfattere, hvor de deler deres tanker om skriveprocessen og de værker, der kommer ud af den.

Podcasts om at skrive kan opdeles i flere kategorier: 1) de private, engagerede podcasts typisk drevet af værter, der selv skriver, 2) podcasts fra radiokanaler 3) forlagenes egne podcasts og 4) øvrige, hvor jeg placerer fx Københavns Bibliotekers podcast. Derudover er der podcasts, som aktuelt udgiver episoder og der er arkivguldet af podcasts, som ikke længere sender nye episoder, men har arkiver med masser af værdifuldt indhold.

Forfattere der laver podcasts om at skrive

For øjeblikket er min egen yndlingspodcast om at skrive ”Bogskaberiet” med forfatterne Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen. De fortæller personligt og ærligt om deres egen skriveproces og deler læssevis af gode råd til andre skrivende om alle dele af forfatterlivet. Der er for eksempel afsnit om økonomi, forlag, skrivekriser og heldigvis: opture!

Find “Bogskaberiet” her.

Maratonpodcast

”Plotcast” er en imponerende konsistent podcast med over 100 episoder tilgængelige. Den har forfatter Palle Schmidt som vært, men i de første mange episoder høres også Malene Kirkegaard, som var med til at starte ”Plotcast” (hun har i dag travlt med skrivefællesskabet ”Forfatterhouse”). Plotcast er ”samtaler med forfattere om det at skrive”. Episoderne når naturligt nok vidt omkring emnemæssigt. Jeg har hørt mange episoder og vil anbefale, at du kigger i kataloget for at finde emner, der interesserer dig.

“Plotcast” finder du her.

En podcast, jeg ikke har lyttet så meget til, er ”Forfatterterapi” af og med forfatter Jesper Riel. Det er ligesom ”Plotcast” personlige samtaler med forfattere. Han er god til at skabe et fortroligt rum, så der skabes interessante samtaler. Mit indtryk er, at det primært er fantasyforfattere, der er i stolen.

Her ligger “Forfatterapi”

Bibliotekets podcast

En podcast, jeg hører stort set hver gang, der kommer et nyt afsnit, er ”Månedens forfatter” fra Københavns Biblioteker. Programmet varer normalt en time og har Claus Vittus (med en behagelig blød stemme) som vært. Nogle gange er programmerne optaget live med skiftende værter ved arrangementer på Hovedbiblioteket i København. Her får man fornemmelsen af publikum og liv i salen med i købet.

Emnet for programmerne er altid en forfatter og vedkommendes aktuelle værk. Find “Månedens forfatter” her.

Radioprogrammer der også er podcasts

DR’s litteraturprogram ”Skønlitteratur” på P1 sendes en gang om ugen og bestyres af Nanna Mogensen, som har en meget personlig stil. Jeg lytter til den, når emnet interesserer mig, men kan godt synes, det bliver lige lovlig nichet og elitært. Det kan omvendt være en styrke, for det faglige niveau er tårnhøjt. Bliver et af de emner, man interesserer sig for taget op, er man garanteret en særdeles lytteværdig time.

På Radio4 har de podcasten ”Mellem linjerne”. Det er en podcast, der især vil afdække forfatternes arbejde bag bøgerne. Det er en interessant podcast, som jeg har hørt en del programmer fra. Jeg er dog også nødt til indrømme, at jeg har en irrationel modvilje mod værten, Karoline Kjær Hansen. Det er som med oplæsere af lydbøger; nogle stemmer tager bare fokus væk fra indholdet, og jeg er ret flov over at have den følelse – men sådan er det. Det skal ikke hindre dig i at lytte.

Litteraturprogrammet ”Bogstaveligt talt” er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal. Så her handler podcasten om udgivelser fra Gyldendal. Denne podcast er jeg først for nylig begyndt at lytte til. Vært er Molly Balsby og emnerne kan være ét værk eller et emne, der dækker flere værker og forfattere.

Forlagenes egne samtaler med deres forfattere

Naturligvis har de store forlag materiale på deres hjemmeside med deres forfattere. Videoer og podcasts er en selvfølge i markedsføringen af forfattere i dag. Jeg har ikke givet mig i kast med dem, men vil alligevel nævne dem kort.

Gyldendal har et imponerende udvalg af både video og lyd, bl.a. podcasten ”Blixen eller kaos”. Den seneste udgivelse er fra 23. september 2023, men Gyldendal har en overflod af videomateriale på hjemmesiden.

Gutkind har et udvalg af forfattersamtaler m.m. liggende på hjemmesiden her.

Politikens Forlag lavede indtil 2022 en fortrinlig podcast, der hed(der) “Tid til bøger”. De virkelig mange gode afsnit kan findes i arkivet her.

Er du abonnent på Politiken, kender du måske allerede podcasten “Bogfolk”. Det er en podcast om bøger og dem, der skriver dem. Den lyttede jeg meget til, da den var gratis. På mit forfatterbudget er der desværre ikke plads til (endnu et) avisabonnement, men ’Bogfolk’ kunne bestemt være en vægtig grund til at finde penge til det, for det er en god podcast!

Podcasts om at skrive - AI-genereret billede

Masser af gode arkiver

Podcasts kommer og går, men heldigvis ligger mange af dem i arkiv, så selvom der ikke kommer nye afsnit, ligger de gamle på nettet, så du kan gå på opdagelse i dem. Mange afsnit er fagligt inspirerende og interessante, selvom de ikke er dagsaktuelle.

I den kategori er “Forfatterhjørnet” med Charlotte Heje Haase, hvis seneste afsnit er fra marts 2023. Der ligger mange spændende samtaler om det at være forfatter i arkivet.

”Om at skrive” med forfatterne Jacob Ulrich og Pernille Nielsen er ikke udkommet siden 2020. Det er en podcast, der tager fat i mange helt konkrete problematikker om det at skrive. Værterne tager ofte udgangspunkt i andre forfatteres bøger og råd om at skrive. Der ligger en del episoder tilgængelige, som er inspirerende at lytte til for deres store nærvær.

Frøkjær & forfatterne er en serie forfatterinterviews med Cecilie Frøkjær som vært. Serien er lavet for Jyllandsposten og kan findes i forskellige podcastapps. Serien sluttede i 2018, men der er 85 afsnit med forfattere, der fortæller om bøger, der var aktuelle i 2017 og ’18.

God lyttelyst!

Der er efterhånden så stort et udvalg af podcasts – også om at skrive – at man må prioritere sin lytning. Der skal jo også være tid til at lytte til de bøger, der kommer ud af forfatternes anstrengelser!

Skriv meget gerne i kommentarerne under indlægget, hvis der er podcasts, du vil anbefale.

Naturterapi – er det ikke bare at kramme et træ?

af Birgit Juel Martinsen | apr 26, 2024 | Gæsteblog

Tine Svensson fra Reballegaard er vært, når vi den 22. maj 2024 holder en særlig Writer’s Walk. Tine er med på vandringen og bidrager med sin store viden om naturterapi, som hun her giver et indblik i.

Hvad er naturterapi for en størrelse – ”skal man bare kramme et træ”?

Det hører jeg tit, når jeg fortæller, at jeg laver naturterapi.

Man må gerne kramme et træ, hvis man vil. Det kan faktisk være en meget god sanselig oplevelse bare at mærke noget, der står fuldstændig urokkeligt fast til trods for utallige storme og uvejr, som træet må have overlevet gennem sin tid, at mærke en helt fysisk form for robusthed.

Men der er heldigvis meget mere i naturterapi end blot at kramme en af skovens kæmper.

Naturterapi er en metode til at arbejde med menneskets fysiske, psykiske og sociale sundhed i omgivelser, der påvirker vores fysiologiske processer i kroppen. Metoden påvirker samtidig vores nervesystem på en måde, som vi ikke kan opnå ved at gøre de samme øvelser indendørs.

Dengang vi levede i og af naturen

Alle de vitale og grundlæggende processer, som vi ikke selv kan kontrollere bevidst, så som åndedræt, blodtryk, svedproduktion, hormonudskillelse og meget mere, er kontrolleret og reguleret af vores centrale nervesystem. Det har faktisk ikke udviklet sig synderligt meget, siden dengang vi levede i og af naturen. Men det har vores livsstil til gengæld.

Vi mennesker er ligesom alle andre arter her på kloden bygget til at være i naturen og er en del af naturen, men vi har måske glemt det. I hvert fald er en stor del af vores liv med nutidens livsstil meget opdelt fra naturen. Derfor kan naturterapi være en måde at genskabe kontakten, følelsen af forbundethed og det at registrere sine omgivelser og tillade sig selv at opleve og mærke sanseindtryks indflydelse på vores basale nervesystem.

Kort fortalt, så slapper vores nervesystem bedre af i naturen, for det er der, vi er skabt til at være.

Sanseindtryk og nærvær

At kigge op i trækronerne, mærke vinden på huden, høre fuglene kvidre, dufte den regnvåde muld, smage på en frisk skovsyre, mærke kroppens indre funktioner, når man bliver forpustet eller skal holde balancen. Det er alt sammen sanseindtryk, hvor vi oplever øjeblikke af tilstedeværelse i nuet, uden fortidens og fremtidens bekymringer, som ellers optager enorme mængder af vores hjernekapacitet og opmærksomhed.

I en stor del af vores liv er vi i beredskab. I gang med at tolke, analysere og tænke enten frem eller tilbage. Vi mennesker er den art på jorden, som har mest vanskeligt ved at være i nutiden, fordi vores hjerner har et ekstra lag. Dette ekstra lag hedder frontallapperne og er det sted i hjernen, hvor alt analyse- og fortolkningsarbejde udspiller sig.

Det er både en evolutionær velsignelse, men også vores forbandelse, for det kan gøre vores hjerne så umådelig udtrættet og overbelastet at bruge denne del af hjernen hele tiden.

En måde at være i naturen på

Naturterapi er en måde at være i naturen på, som ikke er en løbetur gennem skoven med musik i ørerne eller en sludre gåtur, hvor verdenssituationen vendes med en nær.

Ved naturterapeutiske øvelser har man derimod et bevidst fokus på at stimulere vores sanser, bruge kroppen, arbejde bevidst med åndedrættet og stimulere ikke bare vores fysiske krop, men også vores mentale funktioner og vores evne til at regulere vores nervesystem op og ned.

Hele menneskets eksistens svinger mellem behag og ubehag eller tryghed og utryghed i bølger op og ned. Hvis vores system er presset, kan dette tolerancevindue for, hvornår vi har det godt og trygt blive snævert.

Ro og velvære

Ved at arbejde med øvelser, der både regulerer vores nervesystem til at være i gang og til at være i hvile, kan vi bevidst arbejde med at udvide vores tolerancevindue og opnå en større grad af velvære eller ro. I naturen kan vores hjerner scanne vores omgivelser og registrere, om der er fare på færde og ellers slappe af.

Det er meget mere vanskeligt for vores hjerner i vores dagligdag med mange mails, sociale medier og gøremål, der SKAL gøres m.v. Måske befinder os i tæt bebyggelse, trafik, ved computere eller andet, der forstyrrer.

Naturen tilbyder vores hjerne en tiltrængt pause og et kravløst miljø, der ikke forventer noget af os, men derimod skaber plads både til fordybelse, ro, nærvær, kropslig udfoldelse og leg.

Nogle vil sige, at det lyder som noget, der er meget ’oppe i tiden’, men sandheden er, at naturen til alle tider har haft en betydning for menneskets sundhed. Naturterapi er ikke et nyt fænomen, men det har udviklet sig gennem tiden.

Den historiske baggrund for naturterapi

I mange kulturer har man til alle tider erkendt naturen som et særligt rum med helbredende kræfter og brugt naturen både spirituelt og åndeligt. Allerede i antikken anvendte man naturmiljøer til at komme sig over forskellige sygdomme.
I Athen grundlagde den græske filosof Epikur (341-270 f.kr.) sin skole ved navn ’Haven’ med fokus på frihed, sindsro, rekreation, glæde og refleksion som middel til at fremme sundhed og komme sig over sygdomme. I middelalderens klosterhaver værdsatte man naturens helbredende kræfter.

Efter verdenskrigene kom der et særligt fokus på at inkludere havemiljøer til rehabiliterende formål. Der har derfor historisk set altid været en grundlæggende forståelse hos mange mennesker om, at naturen påvirker forskellige dele af menneskers helbred positivt. Men det er først de seneste årtier, at brugen af natur som del af forebyggelse eller behandling har været genstand for forskning.

Min vej ind i naturterapien

Min egen vej ind i at bruge disse redskaber til at arbejde med sundhed kommer af en fascination af menneskekroppen og hele vores fysiologi. Som fysioterapeut oplevede jeg en mangel på holistisk tilgang til mennesket udover fokus på bevægeapparatet, og således ledte jeg efter en metode til også at rumme den mentale del af vores sundhed.

Grundet mit eget behov for at være i naturen blev jeg gennem mit kandidatstudie mere og mere fokuseret på at arbejde med natur og sundhed og fokus på vores omgivelser. Hvordan skaber vi et sundhedsfremmende miljø, der bidrager positivt til at fremme både den mentale, fysiske og sociale sundhed?

Jeg skrev mit speciale om naturterapi og har siden da taget uddannelse hos Vinatur, som har lavet en del dataindsamling, forskning samt PhD-afhandling på deres metode, som hedder NBMC. Dette står for: Nature, Body, Mind & Community, hvor disse fire søjler vægter forskelligt gennem de forskellige naturterapeutiske aktiviteter. Og for mig er det metoden til at arbejde med det hele menneskes sundhed i naturen.

Artiklen er skrevet af: Tine Svensson, fysioterapeut, naturterapeut og ejer af Reballegaard

Sådan bruger du AI i din skrivning

af Birgit Juel Martinsen | apr 17, 2024 | Skriveøvelser, Skrivning

AI – kunstig intelligens – er her, der og alle vegne. Det er et værktøj, der er kommet for at blive. Men er det noget, du kan bruge i en kreativ proces? Svaret er et klart og tydeligt: Ja! Her får du nogle bud på, hvordan du kan bruge AI til at blive bedre til at skrive – eller få mere sjov og inspiration ind i skrivningen.

Umiddelbart skulle man tro, at en kreativ proces er noget mellem dig og dit skriveværktøj. Men nogle gange går du sikkert i stå. Eller du ved ikke, hvordan du skal løse en udfordring. Eller du har brug for et skub til at komme videre. Det er her, værktøjer som ChatGPT eller Google Gemini kan hjælpe dig.

Udviklingen går fantastisk hurtigt, og de store techfirmaer konkurrerer om at kunne levere de bedste løsninger til os almindelige brugere. Samtidig skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge det. Og det er noget af en revolution. På et øjeblik kan du få genereret tekst ud fra din forespørgsel – din prompt. Et nyt ord, der lynhurtigt er kommet ind i hverdagssproget.

Skriv for din egen skyld

Nogle former for tekstarbejde kommer nok i nær fremtid til at blive overtaget af skriverobotter. Men jeg synes, du skal fortsætte med at skrive for din egen skyld, fordi det simpelthen er godt for dit mentale velvære at skrive tanker og ideer ned i det tempo, de strømmer gennem din hjerne og ud gennem din pen eller i dit tastatur – men det er et andet blogindlæg.

Ingen andre end du kan heller fortælle netop din historie.

Alligevel kan du bruge AI på forskellige kreative måder som skrivende. Det vigtige, når du skal bruge AI til at hjælpe dig i den kreative proces, er at give så detaljerede input som muligt om, hvad du leder efter.

Sådan kommer du i gang

Jeg har prøvet både Google Gemini og ChatGPT og har bedst erfaringer med ChatGPT. ChatGPT (ejet af OpenAI) var først på markedet og har stadig en fordel, men om Google Gemini eller Microsoft Copilot kommer til at overhale dem på kvalitet er muligt på længere sigt.

I indlægget her har jeg brugt ChatGPT, fordi svarene var bedst på nuværende tidspunkt.

Det er nemt at komme igang med de gratis udgaver af AI-systemerne. Har du ikke allerede prøvet ChatGPT, så kan du finde det her: ChatGPT. Når du er på hjemmesiden, skal du oprette en brugerprofil, og så kan du starte en samtale ved at begynde at skrive i feltet midt på siden.

Brug evt. en guide til at komme igang, hvis du aldrig har prøvet det før.

Sådan bruger du AI til din skrivning - inspiration

Hvordan kan du bruge AI i skriveprocessen

Du kan bruge AI (fx ChatGPT) i flere situationer:

Få genereret skriveøvelser
Få konkrete skriveidéer du kan arbejde videre med
Få input til din skriveproces
Få tips om genrer osv.

Når du trænger til at komme videre eller er gået i stå, kan du få ChatGPT til at lave skriveøvelser, fx om bestemte emner.

Prøv at se, hvad der sker, hvis du skriver: ”Vil du give mig ti skriveøvelser, der handler om natur?” Du kan give flere informationer om, hvad du gerne vil have ideer til, eller hvor øvet du er.

Systemet hedder ‘ChatGPT’ af en grund: Du kan nemlig chatte med AI’en. Når du skriver en prompt (den indledende forespørgsel), starter du en chat. Er du ikke helt tilfreds med det svar du får, beder du bare om noget andet eller mere.

Jeg bad om ti øvelser til begyndere og fik den liste, du finder længere nede i indlægget. Bagefter bad jeg om at få noget konkret til en erfaren forfatter. Det svar kan du også se herunder.

Inspiration til plot og historieudvikling

ChatGPT kan give dig forslag til, hvad du kan skrive, hvis du giver den en prompt om det, du gerne vil skrive om. Du kan for eksempel bede om skitsen til en novelle. Det kan lyde sådan her: ”Jeg vil gerne skrive en novelle og mangler en god idé. Kan du skitsere et plot, jeg kan skrive en novelle på 3000 ord om? ”

Svaret jeg fik, finder du herunder. Vær opmærksom på, at AI’en altid laver nye svar. Dens svar er kontekstafhængige, så du vil sandsynligvis få andre svar, end jeg har fået.

Genrer og billeder

Du kan også få gode råd til at skrive i forskellige genrer. Jeg bad om input til at skrive et digt med denne prompt: ”Jeg vil gerne skrive et digt, men jeg er helt uerfaren som digter. Hvilke regler er der for at skrive digte, og kan du give mig et oplæg, jeg kan prøve at skrive et digt ud fra? ”

Et godt råd er at være så specifik så muligt, når du skriver din prompt. Tænk over, hvad du gerne vil have input om og beskriv det så detaljeret som muligt. Se svaret på min prompt om digte herunder.

Illustrationerne, jeg har brugt i blogindlægget her, er skabt af billedgeneratoren Dall-E, der ligger i den betalte version af ChatGPT. Med Dall-E kan du skabe alle de illustrationer, du har fantasi til at skabe. Igen handler det om at være specifik i prompten, hvor du beskriver, hvad du gerne vil have illustreret.

Billederne har en tendens til at være lidt glittede. Men prøv dig frem. Der er mange muligheder, som du kan se af eksemplerne her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - undervisning old

Herunder kan du se, hvad ChatGPT har svaret på noget af det, jeg har spurgt den om i forhold til skriveprocessen. Som du kan se, er det omfattende og meningsfulde svar.

Jeg håber, det giver dig mod på at prøve det selv.

ChatGPT’s forslag til skriveøvelser til begyndere

Øjebliksbilledet: Vælg et bestemt tidspunkt på dagen og skriv en detaljeret beskrivelse af naturen omkring dig. Beskriv farver, lyde, og lugte. Det kunne være ved daggry, skumring eller midt på en solrig eftermiddag.

Vejrfølelser: Skriv en kort historie eller et digt, hvor vejret afspejler hovedpersonens følelser. For eksempel, hvordan en storm kan symbolisere vrede eller hvordan en mild brise kan repræsentere ro.

Naturens perspektiv: Vælg et element i naturen, som en blomst, et træ, eller en flod, og skriv fra dens perspektiv. Hvordan opfatter denne del af naturen verden omkring sig? Hvordan interagerer den med andre elementer i naturen?

Naturvandring: Tag en gåtur i naturen og notér dine observationer. Når du kommer hjem, brug dine noter til at skrive en detaljeret beskrivelse af din oplevelse, og fokuser på dine sanselige indtryk.

Årstidernes skifte: Skriv en beskrivelse af den samme placering i fire forskellige sæsoner. Hvordan ændres landskabet, dyrelivet, og plantelivet? Hvordan påvirker disse ændringer stemningen i beskrivelsen?

Dyrisk dialog: Skriv en dialog mellem to dyr i deres naturlige habitat. Hvad kunne de tale om? Hvordan kunne deres samtaleemner reflektere deres overlevelsesstrategier eller interaktioner med miljøet?

Min yndlingsplads i naturen: Beskriv din yndlingsplads i naturen. Det kunne være en park, en skovsti, en strand eller et bjerg. Hvad gør dette sted særligt for dig? Hvordan føles det at være der?

Naturens overlevelse: Skriv en historie, hvor en karakter skal bruge sine kendskab til naturen for at overleve et farligt eventyr. Hvordan hjælper naturen karakteren, og hvad lærer de om naturens kraft og deres egen styrke?

Historisk natur: Vælg et historisk tidspunkt og sted, og skriv om, hvordan naturen så ud i den periode. Hvordan interagerede folk med naturen? Hvordan har menneskelig aktivitet ændret landskabet siden da?

Kontrast og konflikt: Skriv en historie, der viser en konflikt mellem naturen og menneskelig udvikling. Hvordan påvirker byggeri, industrialisering eller landbrug det naturlige landskab og økosystemet?

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven 2

ChatGPT’s svar om digte

At skrive digte kan være en utrolig berigende og personlig oplevelse, og det skønne ved poesi er, at det virkelig kan være så frit, som du ønsker. Her er nogle grundlæggende retningslinjer, som mange digtere finder nyttige, især når de starter:

Form og Struktur: Digtets form kan variere meget. Du kan eksperimentere med traditionelle former som sonetter eller haiku, eller du kan vælge frie vers uden faste rim eller rytme.

Rim og Rytme: Rim er ikke nødvendigt i moderne poesi, men det kan tilføje en musikalitet til dit digt. Rytme, også kendt som metrik, refererer til den taktmæssige struktur, som kan hjælpe med at give dit digt flow.

Billedsprog: Poesi bruger ofte metaforer, sammenligninger, personificering og andre former for billedsprog til at male billeder i læserens sind og vække følelser.

Koncist Sprog: Poesi er ofte mere koncentreret end prosa. Hvert ord tæller, og mange digtere stræber efter at udtrykke komplekse følelser eller tanker med få, men kraftfulde ord.

Redigering: Selv de mest erfarne digtere skriver sjældent et perfekt digt i første forsøg. Redigering er en vigtig del af processen.

For at komme i gang med at skrive, kan det være nyttigt at have et konkret oplæg eller en prompt. Her er et oplæg, du kan bruge til at inspirere dit første digt:

Oplæg: Forestil dig, at du går gennem en gammel, forladt by, hvor naturen har taget over. Bygninger er overgroede med planter, og gaderne er stille. Mens du vandrer, reflekterer du over tidens gang og naturens vedholdenhed. Skriv et digt, der udforsker disse temaer af tid, forfald og fornyelse.

Hvordan du vælger at fortolke dette oplæg, er helt op til dig, og det er skønheden ved at skrive digte. God skrivelyst!

Sådan bruger du AI til din skrivning - på stranden

ChatGPT’s forslag til en novelle

Titel: Efter Stormen

Plot

Indledning: Historien begynder i en lille kystby, hvor hovedpersonen, Anna, en middelaldrende kvinde, er ved at komme sig efter tabet af sin mand, der døde i en bådulykke for et år siden. Byen er præget af sorg og eftertanke, da mange familier har mistet deres kære til havet. En aften, da en kraftig storm rammer byen, søger Anna ly i et gammelt fyrtårn, som hun ofte besøger for at føle sig tættere på sin mand.

Udvikling: Mens stormen raser, opdager Anna en skadet og forvirret ung mand, Tom, der søger tilflugt i fyrtårnet. Tom er på flugt fra sit eget liv i storbyen, plaget af skyld over en tragisk bilulykke, han mener, han er ansvarlig for. Sammen tilbringer de natten i fyrtårnet, deler deres sorgfulde historier og finder trøst i hinandens selskab. Stormens intensitet tvinger dem til at konfrontere deres følelser og sorg.

Klimaks: Efterhånden som stormen aftager, finder Anna og Tom gamle dagbøger gemt i fyrtårnet—dagbøger skrevet af en tidligere fyrvogter, som beskriver lignende tab og sorg. Inspireret af fyrvogterens ord og hans evne til at finde håb, beslutter de sig for at se fremad og begynde helingsprocessen.

Konklusion: Når solen stiger op, og stormen er ovre, har Anna og Tom fundet en ny forståelse for, hvordan man kan leve med sorg. De beslutter sig for at støtte hinanden i deres rejse mod tilgivelse og genopbygning. Novellen slutter med et billede af dem, der går væk fra fyrtårnet, mens byen langsomt begynder at rydde op efter stormen.

Temaer: Sorg og heling, tilgivelse, venskab og styrken i at dele sin historie. Novellen udforsker, hvordan tragedie kan forbinde mennesker og lede dem mod personlig vækst og fornyet håb.

ChatGPT’s forslag til en skriveøvelse for forfattere

Her er en skriveøvelse designet til at hjælpe en erfaren forfatter med at overvinde skriveblokering, især når de arbejder på en udviklingsroman. Øvelsen kombinerer elementer af flowskrivning og dybdegående karakterudvikling:

Skriveøvelse: “En dag i livet”

Formål: At genoplive forfatterens kreative flow ved at dykke ned i en af de centrale karakterers hverdagsliv, hvilket giver mulighed for at udforske karakterens indre liv og udvikling på en intim og detaljeret måde.

Instruktioner

Vælg en karakter: Vælg en af dine hoved- eller bipersoner fra din roman.

Planlæg scenariet: Forestil dig en helt almindelig, ikke særlig bemærkelsesværdig dag i denne karakters liv, som ikke er en del af din romanens hovedhandling. Det kan være en dag, hvor karakteren har fri fra arbejde eller skole, en lørdag, hvor de ordner praktiske sager, eller en stille morgen alene hjemme.

Fokus på detaljerne: Start med at beskrive karakterens morgenrutine. Hvordan vågner de op? Hvad er det første, de gør? Hvordan forbereder de sig til dagen? Vær meget detaljeret i din beskrivelse — tænk på, hvad de spiser til morgenmad, hvilken slags tøj de vælger, hvordan deres hjem ser ud, og hvordan de interagerer med deres omgivelser.

Udforsk karakterens tanker og følelser: Mens din karakter bevæger sig gennem dagen, skal du fokusere på deres indre dialog. Hvad tænker de om, mens de går omkring deres daglige gøremål? Hvordan reagerer de følelsesmæssigt på små hændelser, som f.eks. en samtale med en fremmed, en gammel sang i radioen, eller synet af noget, der minder dem om fortiden?

Konflikter og refleksioner: Introducer små konflikter eller problemer gennem dagen, som kan udfordre karakteren eller få dem til at reflektere over større temaer i deres liv eller din roman. Hvordan håndterer de disse situationer? Hvad siger det om deres udvikling som person?

Afslut dagen: Afslut med at skrive om, hvordan karakteren afrunder deres dag. Hvordan føler de sig ved dagens ende? Har noget ændret sig for dem gennem dagen, selv subtilt?

Formål med øvelsen

Denne øvelse er designet til at dykke dybt ned i en karakters psyke og hverdag, hvilket kan genoplive forfatterens interesse og forbindelse med deres karakterer og historie. Ved at skrive uden direkte mål om at inkludere teksten i romanen, kan forfatteren finde nye veje og dybder i deres karakterers udvikling, som kan inspirere videre skrivning på hovedprojektet.

God fornøjelse med at gå på opdagelse i ChatGPT’s kreative univers og god skrivelyst, når du har fået en dosis inspiration fra den kunstige intelligens.

Har du erfaringer, du vil dele om at bruge ChatGPT i skriveprocessen, så skriv dem endelig herunder!

Skriv om kvinderne i din familie

af Birgit Juel Martinsen | mar 8, 2024 | Livsstil, Skriveøvelser

I dag er det 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag. Det er en dag, hvor der hvert år bliver spurgt retorisk: Er der mere at kæmpe for? Har vi ikke opnået ligestilling i Danmark? Kvinder har de samme muligheder som mænd – de skal bare gribe dem …?

Måske er det faktisk synd for mændene? Det er jo dem, der ligger lavest i statistikkerne om fx flest selvmord. Dem der går mest i hundene og klarer sig dårligst, når det er den slags statiskker, vi ser på.

Men al forskning viser, at der stadig er et stykke vej til ligestilling, hvor mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde. Hvor kvinder har de samme muligheder for at opnå magtfulde positioner i erhvervslivet, hvis det er det, de gerne vil.

Det er faktisk slet ikke det, dette blogindlæg skal handle om. Jeg føler mig ikke kompetent til at tage den komplekse debat om ligestilling, fordi den er så omfattende og i høj grad handler om bias. Antagelser om hvordan ting hænger sammen. Det er bias, som vi alle har, og som vi bruger hele tiden for at kunne fungere og ikke stille spørgsmål til alt, vi møder i vores daglige liv.

Foregangskvinderne

Det jeg derimod gerne vil skrive om, er kvinderne, der er gået forud for os. Ikke de kendte foregangskvinder blandt kunstnere, forfattere, politikere og videnskabskvinder – dem er der andre, der skriver dygtigt om. Derimod de kvinder du har i din egen familie. Hvem af dem tænker du på som stærke kvinder?

Min opfordring skal lyde på at skrive om din mor, mormor, farmor, oldemor eller grandtante på Kvindernes Internationale Kampdag. Dem der er gået før dig og ikke havde de samme muligheder, som du har i dag.

Siden jeg begyndte at grave i min egen families historie og læste gamle breve, har jeg fået et nyt syn på flere af de kvinder, jeg knap – eller slet ikke – kendte. Jeg er også blevet opmærksom på, at nogle af de historier, jeg havde hørt, ikke holder vand – eller i hvert fald har rigtig mange nuancer.

Min oldemors stemme

Jeg følte for eksempel, at jeg for første gang ’hørte’ min oldemors stemme, da jeg læste breve, hun havde skrevet til sin mand i begyndelsen af 1930’erne. Han var rejst til USA i foråret 1929 for at etablere sig, så resten af familien kunne følge efter. Skæbnen ville, at han var derovre, da verdensøkonomien ramlede med krakket i Wall Street, og han endte med at sidde fast i USA indtil 1935.

Imens var min oldemor hjemme i Vejle med tre mindre børn. Den ældste var min morfar, der var 8 år, da faderen rejste. Den yngste datter blev født efter, han var rejst afsted. Hun var seks år, da hun så sin far første gang.

Fra Norge til Danmark

Ikke nok med at min oldemor var blevet tilbage i Vejle for at afvente, hvornår familien kunne emigrere. Hun havde faktisk allerede forladt ét hjemland. Mine oldeforældre mødte hinanden i Norge, hvor min oldefar var på rundrejse som naver. Han var en eventyrlysten tømrer, der efter en tur til Tyskland, Østrig og Schweiz rejste til Norge for at finde arbejde.

De to mødte hinanden, blev gift og blev forældre til min morfar. Hvorfor de rejste til Danmark efter 10 år i Norge, er der ingen familieoverleveringer, der fortæller. I et af de breve jeg har fundet, lyder det som om han overtalte hende til at tage til Danmark, fordi mulighederne var større der. Det endte ikke lykkeligt. Det er en lang, lang historie, som jeg håber at kunne fortælle en dag.

Ikke født med stemmeret

Jeg har ikke mange minder om min oldemor, men jeg husker, hun talte på en speciel måde. Hun bevarede den særlige syngende tone i sit sprog fra sit norske modersmål. I nutidens lys ser jeg hende som en stærk kvinde, der levede et langt liv, hvor hun måtte indordne sig.

Hun var ikke født med stemmeret, men fik den som ung. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund og bevidst om sit eget værd. Hun fik dog også ry for at være skrap. Mine oldeforældre endte med at blive skilt, da alle tre børn var flyttet hjemmefra. I sig selv temmelig usædvanligt på den tid. De endte med at blive meget gamle begge to. Han blev gift igen, mens hun tog ud og rejse. Der fulgte store konflikter i kølvandet, som farvede de fortællinger, der er blevet fortalt i generationer.

Skriv kvindernes historier

Min morfars mor er blot en af kvinderne i min familie, hvis historie er en spejling af samfundsudviklingen. Tænk hvis vi hver især graver de historier frem. Ser på hvad de gennemlevede, og hvad de IKKE fik lov at gøre. De muligheder de kæmpede for, at deres døtre skulle få i stedet.

Skriv de historier på Kvindernes Internationale Kampdag. I det lys bliver kampen tydeligere og nemmere at forstå.

Mere om livshistorier

Læs tidligere blogindlæg om at skrive sin egen livshistorie

Tip til at komme i gang med slægtsforskning: Danske slægstforskere

Masser af inspiration til kvindehistorier hos Gry Jeksen på Instagram: Kvinde kend din historie

Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

af Birgit Juel Martinsen | feb 14, 2024 | Skrivning

Hvornår har du sidst skrevet et kærestebrev? Eller selv fået et kærestebrev? Der er langt mellem dem, ikke? Skriv et kærestebrev på Valentinsdag, hvis du virkelig vil vise din elskede din kærlighed på en måde, han/hun ikke glemmer.

Tiderne har ændret sig, og der er stor forskel på konstant at have mobilen indenfor rækkevidde og tidligere, hvor brevet var den eneste måde at være i kontakt med sin elskede. Kærestebrevet har ingen praktisk funktion, for det er meget hurtigere at sende en sms eller ringe, hvis man trænger til at komme i kontakt med hinanden. Alligevel kan der være gode grunde til at sætte kærlige ord på papiret.

For nylig gennemgik jeg en kasse med gamle breve og dokumenter. Der var breve mellem mine bedsteforældre og mellem mine oldeforældre. Det er en særlig oplevelse at læse for længst afdøde slægtninges egne ord. Det er, som om de træder lyslevende frem gennem ordene.

Gamle kærestebreve

Jeg ’hørte’ min oldemor og oldefar ’tale’ med hinanden om at være adskilt i årevis. Jeg læste min unge mormor og morfar savne hinanden, da han var udstationeret som politibetjent i Oksbøllejren efter 2. verdenskrig. Han kaldte min mor, der lå i sin mors mave for ’han’. Min mormor sendte kys og bekymrede tanker sammen med de rene sokker.

Valentinsdag og kærestebrev - lys i vindue

I generationen efter – sidste halvdel af 1960erne – var mine forældre adskilt nogle måneder i begyndelsen af deres forhold, da min mor var på højskolen. Purunge og helt øre af forelskelse var deres eneste måde at holde kontakten at skrive breve til hinanden. ”De breve smed vi ud, da vi flyttede første gang,” fortalte min mor, da vi snakkede om de andre gamle breve for nylig.

”Vi skulle ikke risikere at nogen fandt dem,” sagde hun, ”det var noget værre sødsuppe.” Det kan vi ærgre os over i dag.

Vidnesbyrd om sårbare følelser

Mon ikke de fleste sukkersøde kærestebreve kan give skriverne røde ører? Men når det hele kommer på afstand, så er brevene et vidnesbyrd om følelser, man har svært ved at genskabe i eftertiden. De flyder over af den skrivendes inderste, mest sårbare følelser, som de udfoldede sig lige der – i nuet.

Kærlighedsbrevet tager tid at skrive og er derfor et symbol på hengivenhed og romantik. I dag kan vi hurtigt sende en kysseemoji, nogle søde ord eller et billede til den elskede. Det er også vigtigt! De små opmærksomme hilsner med kærlige ord styrker det gode forhold. Min opfordring til dig er derudover at skrive et kærestebrev til den, du elsker.

Inspiration til kærestebrevet

Brevet skal indeholde din uforbeholdne kærlighedserklæring. Der er ikke nogen formel for hvordan du gør, for brevet skal jo netop afspejle dig og din måde at gøre det på. Du kan lade dig inspirere af nogle spørgsmål om din elskede og jeres forhold.

Skriv hvorfor du holder af din kæreste
Hvilke kvaliteter har din kæreste, som du sætter pris på?
Hvad glæder du dig til, I skal opleve sammen i fremtiden?
Hvad er du glad for, at I har oplevet sammen indtil nu?

Et kærestebrev behøver ikke være langt. Det skal bare være ægte, komme fra hjertet og vise dine ærlige følelser overfor modtageren. Er det svært med ordene, kan du bruge citater til hjælp. Her kan du fx finde nogle kærlighedscitater.

God skrivelyst og rigtig god Valentinsdag 💘

« Gamle poster

1. Lav skriveøvelser og leg med sproget

2. Bliv en del af en skrivegruppe

3. Skriv morgensider – eller dagbog

4. Tag på skriveophold – giv din skrivning plads

5. Deltag i et skrivekursus

6. Prøv en skrivechallenge

7. Bliv en del af et skrivefællesskab

8. Læs – og læs meget

9. Skriv hver dag – også når du ikke har lyst

10. Gå en tur, lad tankerne flyve og ordene komme

Klar til at tage din skrivning alvorligt?

Sorggruppen og betydningen af at skrive

Drømmen om en bog til min søn

Et Writers Walk-retreat som vendepunkt

Vandring, skrivning og nærvær

Skrivetips og inspiration fra Writers Walk

Fra manuskript til udgivelse

At skrive som en vej gennem sorgen

Stilhed som et spejl

Fra stilhed til flow

Stilhed som en kilde til kreativitet

At finde ro i bevægelse

Vinterens gave

1. Find et sted, der giver ro

2. Flowskrivning: Start med taknemmelighed

3. Skriv dit nytårsbrev

Hvorfor virker det?

Tag brevet frem om et år

Mit eget nytårsbrev

En ny begyndelse

1. Skriv morgensider

2. Lav skriveøvelser

3. Prøv at skrive med hjælp fra ChatGPT

4. Læs gode bøger

5. Gå en rigtig lang tur

Hvis du vil forkæle dig selv

P.S.

Forfattere der laver podcasts om at skrive

Maratonpodcast

Bibliotekets podcast

Radioprogrammer der også er podcasts

Forlagenes egne samtaler med deres forfattere

Masser af gode arkiver

God lyttelyst!

Hvad er naturterapi for en størrelse – ”skal man bare kramme et træ”?

Dengang vi levede i og af naturen

Sanseindtryk og nærvær

En måde at være i naturen på

Ro og velvære

Den historiske baggrund for naturterapi

Min vej ind i naturterapien

Skriv for din egen skyld

Sådan kommer du i gang

Hvordan kan du bruge AI i skriveprocessen

Inspiration til plot og historieudvikling

Genrer og billeder

ChatGPT’s forslag til skriveøvelser til begyndere

ChatGPT’s svar om digte

ChatGPT’s forslag til en novelle

Plot

ChatGPT’s forslag til en skriveøvelse for forfattere

Instruktioner

Formål med øvelsen

Foregangskvinderne

Min oldemors stemme

Fra Norge til Danmark

Ikke født med stemmeret

Skriv kvindernes historier

Mere om livshistorier

Gamle kærestebreve

Vidnesbyrd om sårbare følelser

Inspiration til kærestebrevet

Seneste indlæg

Kategorier

Prøv en Writers Walk

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.